Arbejdsgruppen skal kortlægge de etiske dilemmaer, der knytter sig til ibrugtagningen af genomundersøgelser på hospitaler, i forskning og af private udbydere
Genomundersøgelser er et af tidens mest omtalte emner inden for genteknologi, sundhed og forebyggelse. Det er udtryk for, at mulighederne for at undersøge, hvad der gemmer sig i vores arvemasse, er eksploderet inden for de sidste par år. Hvor genetiske undersøgelser i dag primært bruges til at søge efter et fåtal af velbeskrevne genetiske fejl som årsag til arvelig sygdom, vil genomundersøgelser i nær fremtid kunne give bred indsigt i, hvad raske senere i livet måske kommer til at lide af. Det giver lovende perspektiver for en forbedring af behandling og forebyggelse. Denne viden vil dog oftere være usikker og dermed øge risikoen for, at den genetiske viden giver falsk alarm eller falsk tryghed.
Arbejdsgruppens formål
Arbejdsgruppen fokuserer på fire etiske temaer, der knytter sig til brugen af genomundersøgelser: Informeret samtykke, information og rådgivning, konsekvenser for det offentlige sundhedssystem og endelig genomundersøgelser som diagnostisk alternativ.
Arbejdsgruppens aktiviteter
Februar 2012: Lotte Hvas, medlem af Rådets arbejdsgruppe om genomundersøgelser, medvirker i P1 Debat, 21. februar: Skal vi kende vores arvemasse?
Februar 2012: Artikel på dr.dk: Genteknologi kan holde os raske hele livet, optakt til P1 Debat, 21. februar.
Efterår 2011: Arbejdsgruppemøder med besøg af blandt andre Robin Engelhardt, videnskabsjournalist, og Sine Jensen, Forbrugerrådet.
August 2011: Temaforløb på Rådets ordinære møde om genetiske tests med oplæg fra flere eksperter. Se videoklip, hvor Anne-Marie Gerdes, der er genetisk rådgiver og overlæge ved Rigshospitalet, fortæller om genomsekventering og perspektiverne heri for patienter.
Arbejdsgruppens medlemmer
Gunna Christiansen – formand for arbejdsgruppen
Jacob Birkler
Lotte Hvas
Ester Larsen
Thomas Ploug
Projektledelse: Morten Andreasen
Projektmedarbejder: Anne Lykkeskov
Opdateret 20. februar 2012