Arbejdsgruppen skal arbejde med de etiske spørgsmål som en kommercialisering af kroppen medfører, fx i forhold til organdonation og donation af sæd og æg
Det er i stigende grad blevet muligt at bruge dele af et menneskes krop – fx organer, blod, sæd og væv – i behandling af et andet menneske eller til forskningsformål med henblik på at forbedre kvaliteten af den medicinske behandling.
Den stigende efterspørgsel efter organer og andet kropsligt materiale rejser forskellige etiske aspekter om, hvordan udbuddet af kropsligt materiale og forsøgspersoner kan øges. Spørgsmålet er hvilke incitamenter, det etisk set er rimelige at bringe i spil.
Arbejdsgruppens formål
De centrale spørgsmål for denne arbejdsgruppe er:
- Er det etisk set rimeligt at anvende incitamenter til at forøge udbuddet af kropsdele?
- I givet fald, hvilke incitamenter er det etisk set rimeligt at anvende til at forøge udbuddet af bestemte typer af kropsdele?
Gruppen ønsker med omdrejningspunkt i tre eksempler, at se nærmere på sammenhængen mellem på den ene side incitamenttyper af mere eller mindre kommercialiserende art, og på den anden side bestemte typer af kropsdele og sammenhænge. Desuden vil gruppen også udvikle og diskutere, hvilke incitamenter der er etisk rimelige at anvende i bestemte sammenhænge. De tre eksempler er:
- Reproducerbare materialer (sæd, æg, blod, væv, etc.)
- Ikke-reproducerbare materialer (organer) fra hjernedøde og levende donorer
- Hele kroppe (forsøgspersoner, rugemødre)
Mange anser det for at være kontroversielt at indføre økonomisk betaling og ikke-økonomiske modydelser i sundhedssektoren, fx organdonorers forrang til organer. Hvad begge incitamenter angår, så sytes de til en vis grad at indebære, at kroppen og kropsligt materiale gøres til en vare – det vil sige, at incitamenterne indebærer en kommercialisering af kroppen. Ved at gøre kroppen til en vare skabes der en incitamentstruktur, hvor der appelleres til donors egoistiske motiver frem for den enkeltes solidaritetsfølelse. En konsekvens ved at indføre en sådan struktur kan være, at fattige mennesker sælger kropsdele alene for at tjene penge. En situation som kan betragtes som krænkende og uværdig. Det betyder dog ikke, at salg af kroppe eller kropsdele i alle afskygninger eller situationer uden videre kan betragtes som etisk forkert.
Arbejdsgruppens aktiviteter
Arbejdsgruppen har været gennem en videnindsamlingsfase med input fra:
Klaus L. Høyer, antropolog, Københavns Universitet
Elisabeth C. Larsen, overlæge, Rigshospitalets Fertilitetsklinik
Charlotte Kroløkke, antropolog, Syddansk Universitet
Janne R. Herrmann, jurist, Københavns Universitet
Morten Bagge Hansen, blodbankchef i Region Hovedstaden og
Helle Haubro Andersen, centerleder for Dansk Center for Organdonation.
Arbejdsgruppens medlemmer
Thomas Ploug – formand for arbejdsgruppen
Jacob Birkler
Jørgen Carlsen
Gunna Christiansen
Mickey Gjerris
Ester Larsen
Projektledelse: Morten Andreasen
Projektmedarbejder: Henrik Kjeldgaard Jørgensen
Opdateret 13. december 2011