Debatdag om fødevarer, klima og etik

Uanset udfaldet af klimakonferencen COP15, er der behov for handling. Hvis vi skal afhjælpe klimaproblemerne, kræver det kollektiv regulering. Det var en af hovedkonklusionerne på Det Etiske Råd og Forbrugerrådets fælles debatarrangement om fødevarer, klima og etik

"Forbrugerne vil gerne hjælpe, men alle skal i aktion for at sænke CO₂-udslippet. Derfor er forudsætningerne til stede for politiske initiativer, der skal rette op på klimaproblemerne", siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet.

Panel

På det velbesøgte debatrrangement i landstingssalen på Christiansborg, blev det bl.a. oplyst at kødforbruget ventes fordoblet i 2050. Og det er ansvarligt for 18 pct. af de globale udledninger af CO₂. Samtidig sulter 1 milliard mennesker. Der er derfor en klar sammenhæng mellem kostvalg, sundhed og klima, så vi skal nedsætte kødforbruget globalt og reducere spild af fødevarer.

"Forbrugerne mangler viden, men har ikke behov for moralisering. Vi skal i stedet støtte adfærdsændringer gennem lovgivning og information. Alle har gode intentioner, men hvem handler? Uden politikerne, opnår vi kun få og små resultater", siger Peder Agger, formand for Det Etiske Råd.

Lydoptagelser, abstracts og præsentationer

Velkomst >
Ved Lene Hansen, formand for Folketingets udvalg vedr. Det Etiske Råd

Velkomst >
Ved Peder Agger, formand for Det Etiske Råd

Fødevarernes andel af klimabelastningen >
Hvor stor er fødevarernes andel af klimabelastningerne (herunder udledning af drivhusgasser i de forskellige faser: produktion, distribution, transport, konsumption, bortskaffelse)
Ved Jørgen E. Olesen, professor ved det Jordbrugsviden-skabelige fakultet, Århus Universitet og medlem af FN’s klimapanel (IPCC)

Hvilke fødevarer belaster mest? Det klima-venlige måltid >
Hvordan skal en klimavenlig diæt se ud?
Ved Annika Carlsson-Kanyama, seniorforsker ved Energi- och miljösäkerhetsgruppen, FOI, Stockholm

Klimaforandringernes betydning for fødevareforsyningen og social retfærdighed >
Hvad er konsekvenserne af de forringede muligheder for fødevareproduktion i udviklingslandene?
Ved Henrik Stubkjær, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Etiske og sociale aspekter af vores fødevarevalg >
Har vi et ansvar over for kommende generationer og folk i fjerne lande? Og hvordan skal vi fordele de byrder, som skal bæres de kommende år for at afbøde konsekvenserne af de forandringer, som er på vej?
Ved Morten Dige, adjunkt ved afdeling for Filosofi, Aarhus Universitet

Naturen - Biologisk ressource og meningsfyldt livsverden >
Hvilket natursyn bør danne grundlag for vores adfærd? Skal vi tage hensyn til naturen for dens egen skyld, eller kun for ikke at skade andre mennesker?
Ved Mickey Gjerris, lektor ved Center for Bioetik og Risikovurdering, Københavns Universitet

Politisk beslutningstagning >
I hvor høj grad bør staten kunne føre en politik, som indskrænker den personlige frihed – jf den videnskabelige usikkerhed og uenighed om problemernes omfang?
Ved Klemens Kappel, lektor ved afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Fødevarernes sociologi – hvad motiverer ændringer i forbrugeradfærd >
Ændringer i adfærd er både nødvendige og mulige, men hvilke faktorer er involveret i fødevarepræferencer og hvad skal der til for at ændre vores adfærd?
Ved Bente Halkier, lektor ved Roskilde Universitet, forsker i forbrugersociologi og konsumption

Interessentindlæg: Hvem har ansvaret, og hvad bør der gøres? >
Har landbruget et ansvar?
Ved Claus Søgaard-Richter, direktør, Landbrug & Fødevarer

Har distributionsleddet et ansvar? >
Ved Mogens Werge, Forbrugerpolitisk direktør, Coop Danmark

Har Industrien et ansvar? >
Ved Ole Linnet Juul, branchedirektør, Dansk Industri

Har forbrugerne et ansvar? >
Ved Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet

Har politikerne et ansvar? >
Ved Henrik Høegh (V)

Har politikerne et ansvar? >
Ved Steen Gade (SF)

Opsummering >
Ved Rasmus Kjeldahl

Afslutning >
Ved Tor Nørretranders