Gør genetiske analyser af mennesket livet mere kedeligt eller mere spændende? Det var ét blandt mange spørgsmål, der blev diskuteret, da to ret uenige medlemmer af Rådet debatterede gentest torsdag den 28. oktober på KafCaféen i København
Gentest og genetisk analyse er allerede blevet en del af det danske sundhedsvæsen, blandt andet inden for fosterscreening. I løbet af få år bliver det nu også muligt at klarlægge et menneskes fulde genom for en ganske overskuelig pris, hvilket betyder, at mange mennesker får mulighed for at kende deres genetiske ophav og dermed mere eller mindre sandsynlige dispositioner for at udvikle forskellige sygdomme.
Klavs Birkholm og Thomas G. Jensen debatterede gentest
Rådsmedlem Klavs Birkholm, der er journalist og forfatter, bryder sig ikke om det skærpede fokus på oplysning og information i samfundet, som netop gentests og genetiske analyser er med til at skabe:
"Der er tale om en 'genetisering' af vores selvforståelse. De genetiske rykker i forgrunden for det hele billede. En komplet viden om vores gener standardiserer mennesket - og gør det kedeligt!", mener han.
Rådsmedlem Thomas G. Jensen, der til daglig forsker i genetik på Århus Universitet, mener - ikke overraskende - at genetik er alt andet end kedeligt:
"Gentest giver os nogle fantastiske muligheder, blandt andet for skræddersyet behandling, men man skal være klar over, hvad man går ind til. Den viden vi får fra genetiske analyser kan have konsekvenser - også for andre end os selv, og det er vigtigt at tænke over, før man går i gang".
Rådets arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med etik i forebyggelse skrev i september måned en række debatindlæg til Politiken.
01-11-2010