Det Etiske Råd inviterer til debat om klima og fødevarer, torsdag den 14. oktober kl. 16.30 til 18.00
Skal vi spise mindre kød og mere grønt af hensyn til klimaet og af hensyn til mennesker i ulandene, der som følge af klimaforandringerne får ringere muligheder for at dyrke deres afgrøder?
Og hvis vi har et ansvar for at vælge klimavenligt, er det så et ansvar, vi må påtage os hver især, når vi står ved køledisken, eller er det politikerne, der må tage ansvaret ved fx at lægge afgifter på klimabelastende madvarer?
Oplægsholdere
 |
|
 |
| Morten Dige, lektor, ph.d., Institut for Filosofi og Idéhistorie, Århus Universitet. |
|
Mickey Gjerris, lektor, ph.d., Center for Bioteknologi og Risikovurdering, Københavns Universitet. |
Debatarrangementer
I løbet af efteråret 2010 er Det Etiske Råd vært for fire debatarrangementer på KafCaféen i København. Debatten om fødevarer og klima er det tredje emne, og finder sted torsdag den 14. oktober 2010.
Ordstyrer er Peder Agger, formand for Det Etiske Råd.
Tid og sted
Kom og deltag i debatten om klima og fødevarer torsdag den 14. oktober 2010, kl. 16.30 til 18.00 på KafCaféen, Skindergade 3, København K (se på kort).
Der er plads til 100 gæster, og pladserne fordeles efter 'først til mølle'-princippet. Så mød op i god tid.
01-10-2010