Ny befrugtningsteknik skaber debat i Storbritannien

  • Del
  • Læs op

Den britiske sundhedsminister Andrew Lansley har netop bedt de britiske sundhedsmyndigheder om at få en vurdering af en ny befrugtningsteknik

Befrugtningsteknikken, som briterne kalder "three parent IVF", er en fertilisationsteknik, der frembringer børn med tre genetiske forældre. Det Etiske Råd har beskæftiget sig med de etiske dilemmaer, der vedrører lige præcis denne teknik, i rapporten Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker, der udkom i december 2010, hvor du kan læse Rådets anbefalinger.

Teknikken vil kunne hjælpe kvinder, der er bærere af en mitokondriesygdom, med at føde raske børn ved hjælp af en ægdonor. Men det betyder, at barnet kommer til at have DNA-materiale fra tre forældre, og det rejser etiske spørgsmål både om de risici, der er forbundet med at anvende metoden, men også om hvilken betydning det vil få for et barn at have tre forældre.

Desuden afholdt Rådet også i sommeren 2010 et debatarrangement med titlen "Skal vi lave børn med tre forældre?" om selvsamme befrugtningsteknik.

 

11-03-2011