Etisk Forum for Unge

  • Del
  • Læs op

Etisk Forum for Unge er et undervisningsprojekt, der har til formål at få elever i grundskolen til at diskutere etiske spørgsmål

Næste emne for Etisk Forum for Unge vil være Unge og psykiatri. Vi forventer at offentliggøre det nye undervisningsmateriale i foråret 2013. 

Etisk Forum for Unge består af undervisningsmateriale, der er målrettet grundskolens afgangsklasser. Hæftet er gratis og kan bestilles via Rådets website. Desuden har lærere tidligere kunnet indstille elever til deltagelse i et todages forum, hvor 17 elever fra hele landet mødtes for at debattere etiske spørgsmål.

Undervisningsmaterialet har igennem årene opnået en høj efterspørgsel fra mange lærere og skoler, og arbejdsgruppen ønsker at bibeholde den kvalitet, troværdighed og anvendelighed, som materialet er blevet kendt for. Arbejdsgruppen overvejer imidlertid, om der er nye muligheder i forhold til publikationsform og eventuelle interaktive muligheder.

Arbejdsgruppen ønsker fortsat at inddrage elever i et eller flere slutprojekter, men det er endnu uafklaret i hvilke rammer det skal foregå. Arbejdsgruppen drøfter forskellige ideer til en mere lokalt styret involvering, som vil omfatte flere end de 17 elever, som det oprindelige koncept tillod.
 

Arbejdsgruppens medlemmer

Gunna Christiansen - formand for arbejdsgruppen
Jacob Birkler
Niels Jørgen Cappelørn
Mickey Gjerris
Ester Larsen
Edith Mark
Christina Wilson

Projektledelse: Thomas Laursen


Opdateret 4. januar 2012