• Del
  • Læs op

Formål med projektet om psykiatri

Debatdag om etiske dilemmaer i psykiatrien

Debatdag om etiske dilemmaer i psykiatrien

Det Etiske Råd vil gerne i højere grad end hidtil deltage i den samfundsmæssige debat om psykiatriens vilkår og udfordringer. Dette gælder ikke mindst i relation til anvendelsen af tvang


Rådet har nedsat en arbejdsgruppe, der foretager det indledende arbejde med emnet, hvor fokus er dels på den formaliserede brug af tvang, som er tilladt ifølge psykiatriloven, dels på de mere uformelle magtstrukturer, der bringes i spil, når en person har en alvorlig psykisk sygdom.

Rådet har afholdt et debatarrangement den 13. april 2012, som bliver efterfulgt af Rådets udmeldinger om brug af tvang i psykiatrien.

Rådet har indgået en aftale med konsulenthuset Dacapo, som har specialiseret sig i at udbyde forskellige former for interaktive debatarrangementer, hvor man bruger dramaturger og skuespillere til at fremføre korte sketches, som kan sætte en debat i gang. De udvalgte sketches skal belyse dilemmaer og udfordringer på en anden måde end et vanligt debatarrangement eller høring vil kunne. Det er Rådets ønske med denne form at inddrage så mange synspunkter og erfaringer med mødet med psykiatrien som muligt og dermed få et rigtig godt og givende debatarrangement.

Arbejdsgruppen og Dacapo får stor hjælp fra en bred kreds af personer, som har eller har haft berøring med psykiatrien til udvikling af debatarrangementet.

Rådet samarbejder med Børnerådet om undertemaet Børn i psykiatrien.