Den nye viden om generne vil efter mange forskeres mening åbne helt nye muligheder for at behandle mennesker for sygdomme, der indtil nu har været svære eller umulige at gøre noget ved.

---

De to etikere Klemens Kappel og Peter Øhrstrøm repræsenterer to vidt forskellige holdninger til etiske spørgsmål.
Klemens Kappel er tidligere medlem af Det Etiske Råd (fra 2005-2007). Han er filosof og lektor ved Københavns Universitet.		Peter Øhrstrøm er tidligere medlem af Det Etiske Råd (fra 2000-2010). Han er idéhistoriker og professor ved Aalborg Universitet.

---

Måske bliver det muligt at kurere mange alvorlige sygdomme bare ved at skifte de syge gener ud med raske. Men det kan også være, at den nye viden ligefrem vil gøre det muligt at forbedre menneskers egenskaber, så vi for eksempel bliver bedre til at koncentrere os eller bliver smukkere eller klogere. Vi har spurgt Peter og Klemens, om det er acceptabelt at anvende teknikkerne.

Peter: Jeg mener ikke, at det er principielt forkert at ændre ved menneskets gener, hvis man kan helbrede en sygdom ved at gøre det, og hvis man ikke ændrer ved kønscellerne. Generne er ikke urørlige, de er en del af vores krop og kan være syge på samme måde som andre dele af kroppen.

Klemens: Jeg er enig i, at generne ikke er hellige, og det ødelægger ikke i sig selv menneskets identitet, at man ændrer ved dem. Men der er en risiko ved at gøre det, fordi det kan have nogle utilsigtede virkninger.

Peter: Men hvis man anvender genterapi eller medicinsk behandling til enhancement - det vil sige til at forbedre menneskets egenskaber - og altså ikke bare til sygdomsbehandling, så har jeg det problem, at man formodentlig næppe kan overskue, hvad man gør. Jeg så en undersøgelse, hvor man spurgte amerikanske mødre, om de godt kunne tænke sig, at deres børn fik nogle bedre egenskaber, en eller anden form for større modstand mod sygdomme eller blev højere og slankere, og hvad ved jeg. Så siger de jo ja. Men kan man overskue det? Jeg forestiller mig, at det her system er så kompliceret, så der er en balance, som har indstillet sig gennem generationer, som vi står os ved at respektere. Jeg tror, det nogle gange i Det Etiske Råd har været udtrykt sådan, at der er en naturens visdom i det hele, som er opbygget gennem rigtig mange år. Jeg vil sige det samme om miljøet. Der er en fundamental balance, en eller anden naturlig lov og orden, som vi skal opfatte som en gave til vores tilværelse, og som vi skal have meget gode grunde til at ændre på.

Klemens: Jeg tror, at jeg i en vis forstand siger det samme. Altså i sig selv er der ikke noget forkert ved enhancement, men der er tungtvejende grunde til at holde sig tilbage. De har at gøre med, om vi faktisk kan forudse konsekvenserne af at udføre genetiske ændringer.

Peter: Når man snakker om forskellen på at gøre folk raske og at forbedre deres egenskaber, så mener jeg, der er en yderligere vanskelighed, som du nok ikke er enig i, Klemens. I alle livsformer som sådan, herunder i mennesket, er der en givethed, et livsvilkår, som vi skal tage vare på, blandet andet ved ikke at lave afgørende om på mennesket. Den kan enten forstås ud fra det kristne verdensbillede, eller også kan den indskrives i en miljømæssig tankegang, at der gennem generationer har vist sig en naturens visdom, som rummer en stor værdi, som det vil være helt forkert ikke at tage hensyn til.

Klemens: Hvis man har den tolkning, hvad siger man så til, at gennemsnits­højden for folk for 200 år siden formentlig var 160 cm, nu er den 180 eller 170?

Peter: Det er klart, det er ikke så statisk, som du gør det til her. Det er naturligvis ikke sådan, at det er Vorherres mening, at vores gennemsnitshøjde skal være noget ganske bestemt. Men hvis det handler om at skabe os afgørende om, vil jeg være meget skeptisk. Fortsætter man på den kurs, kunne man vel i princippet skifte det hele ud, så man i virkeligheden afskaffer den menneskelige art. Vi skal efter min mening have meget gode grunde til det. Der er en menneskelighed, som vi simpelthen skal passe på.

Klemens: Mange forbedringer vil ikke indebære, at menneskearten afskaffes. Men hvis det, det handler om, er, at man skal afskære sig fra nogle muligheder, som faktisk ville give folk et lykkeligere liv, fordi man på en eller anden måde derved krænker "menneskeheden som sådan" uden at krænke nogen individer - det tror jeg ikke, jeg vil være enig i at afvise.

Peter: Men mener du, at hvis man nu blev lykkeligere ved at fjerne sig mere og mere fra det menneskelige, og man så til sidst ender som robotter, så ville du heller ikke have problemer med at afskaffe os selv som art?

Klemens: Næh, altså, det afgørende er, at individet, der eksisterer, bliver mere tilfreds med at leve. Det afgørende er ikke, hvilken biologisk art det tilhører. Men er det mennesket som biologisk art, snarere end de enkelte individer, som tænkende personer der spiller en rolle for dig?

Peter: Det kan godt være både-og. Hensynet til den enkelte vil jeg i hvert fald bestemt fastholde. Men mennesket rummer i sig selv en meget stor værdi, som vi efter min mening bestemt ikke skal sætte over styr, bare fordi vi regner med at blive mere tilfredse ved at lave os om til robotter.

Klemens: Måske kan man forbedre menneskers egenskaber på langt mindre indgribende måder end gennem genetiske ændringer eller andre mere varige indgreb. For eksempel kan man måske forbedre sin evne til at indgå i sociale sammenhænge og sin koncentrationsevne ved at spise bestemte piller. Efter min mening ville det være acceptabelt at indtage den slags stoffer, hvis folk fik det bedre af det, forudsat at der ikke var nogen bivirkninger ved det.

Peter: Altså, jeg vil anlægge den samme varsomhed, som jeg nævnte tidligere. Dels er der ikke nødvendigvis hold i påstanden om, at stofferne både virker og er uskadelige. Og den påstand vil under alle omstændigheder være meget svær at dokumentere. Og dels kunne det jo være en dårlig erstatning på den måde, at hvis man giver det til folk, der har dårligt humør, så kunne der være nogle grunde til, at de har dårligt humør, som man så ikke får gjort noget ved. Løsningen er vist ikke et eller andet stof. Umiddelbart vil jeg foretrække psykoterapi og samtale.

Læs etikinterviewet i fuld længde.

Interviewene er udarbejdet i december 2005.