Forestil dig, at mennesker ved hjælp af de nye bioteknikker kommer til at kunne designe kommende børn, så de for eksempel bliver klogere, stærkere eller smukkere

Vil det være i orden at gøre det, når det bliver muligt? Og skal det være tilladt at klone (det vil sige kopiere) mennesker eller at dyrke reserveorganer til syge fra celler, der er taget fra befrugtede æg? Er det i orden at lave blandingsvæsener mellem mennesker og dyr eller mellem mennesker og maskiner?

Man skulle tro, den slags spørgsmål hørte hjemme i science fiction-verdenen, og det gør nogle af dem også endnu. Men de er rykket meget tættere på, fordi forskernes viden om livets mindste byggesten, cellerne og deres gener, vokser eksplosivt i disse år. Det kan give mennesker adgang til at ændre ved kommende mennesker og dyr og ved naturen på helt nye måder.

Måske vil man kunne gøre disse ting. Men spørgsmålet er, om man skal gøre alt det, man kan? Kan mennesker virkelig overskue at begynde at flytte så meget rundt på livets byggeklodser? Hvilke ulemper vil følge med brugen af teknikkerne, og vil de overstige de fordele, der vil være? Hvor meget er det i orden at "pille ved" naturen? Har vi i øvrigt ikke altid "pillet", bare med andre midler som medicin, avlsarbejde og så videre?

Det Etiske Råd beskæftiger sig med at vurdere den slags etiske spørgsmål, der knytter sig til bio- og genteknologier. Og med at skabe debat om dem.
Med denne hjemmeside håber vi at få jer til at diskutere, hvad de nye bioteknikker vil betyde for jer – og hvad I mener om brugen af dem.

Vi vil introducere syv nye bioteknikker for jer og forklare, hvordan de – sammen og hver for sig – vil kunne bruges til at ændre ved (menneske)livets, dyrenes og planternes opbygning. Nedenfor kan du se, hvilke syv teknikker vi taler om, og kort læse om hvad de går ud på.

I kan beskæftige jer med alle teknikkerne, eller I kan vælge en enkelt eller flere ud, og kun beskæftige jer med dem.

For hver teknik kan I møde en forsker, som arbejder med den og høre, hvordan de faktisk gør, når de forsker.

For hver teknik vil I også kunne læse noget om de etiske dilemmaer, teknikkerne kan føre med sig. I kan i etikinterviewene se, hvordan etikere med forskellige grundsyn på hvad der er vigtigt etisk set vil gøre, at man når frem til forskellige syn på nye bioteknologier. Det er dels de tidligere rådsmedlemmer Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel, og dels nuværende rådsmedlem Mickey Gjerris og professor ved Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen, der i dialog udfordrer hinandens standpunkter. Prøv at se, hvad de hver især lægger vægt på, når de danner deres synspunkt og prøv at overvej, hvem I er mest enige med. For hver af teknikkerne vil I få stillet nogle spørgsmål og nogle opgaver, I kan løse.

Hvis I vil vide mere om, hvad etik er, og hvordan den kan være et redskab til at træffe vanskelige valg, kan I klikke på linkene ude til venstre.
I kan også besøge ham, vi har kaldt Organismen. Hvis I trykker på ham, kan I se og læse om, hvordan cellerne og generne får forskellige organismer til at fungere. Det kan være en hjælp, når I skal forstå beskrivelserne af teknikkerne.

Vi håber, I vil få nogle gode diskussioner i klassen. For eksempel om, hvor I mener, de vigtigste muligheder og risici ved udviklingen ligger? Hvilke etiske overvejelser gør I jer? Hvordan synes I, vi skal bruge teknikkerne – og hvordan skal vi ikke bruge dem?

De syv bioteknikker er:

Genterapi og forbedring af mennesker

Generne er koder, som i realiteten styrer hele organismen. Forskningen viser, at der er et meget stort sammenfald mellem generne i alle levende organismer. Dermed kan man principielt flytte gener fra én art til en anden og mellem mennesker, dyr og planter, og derved ændre i organismernes funktion. Man arbejder på at finde metoder til at overføre raske gener for at helbrede personer, der lider af genetiske sygdomme (genterapi). I fremtiden vil teknikkerne måske også kunne bruges på folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil være lidt klogere eller smukkere.

Genetisk modificering af planter – GMO

På samme måde, som man kan ændre ved menneskers gener, kan man flytte en arvelig egenskab fra en plante til en anden ved at klippe et gen ud fra arvemassen og indsætte det i den plante, hvis egenskaber man ønsker at ændre. På den måde har man ændret nogle planter, dem vi kalder GMO’er, for eksempel for at gøre dem modstandsdygtige for sprøjtemidler. Men europæerne er meget skeptiske overfor at spise GMO’er, så udviklingen går meget langsomt i Europa. Nu er forskerne ved at udvikle nogle planter, som skal kunne forebygge eller udbedre problemer, som skyldes klimaforandringerne. Spørgsmålet er, om det vil gøre forbrugerne mere positive overfor GMO?

Kloning

At klone vil sige, at man skaber en genetisk kopi af et dyr eller menneske. Sådan blev fåret Dolly til i 1997, og i teorien kan mennesker måske klones på samme måde. Men "Dolly-teknikken" kan også bruges til at tilbageføre specialiserede celler fra kroppens organer til de tidligste celler i det befrugtede æg, som kaldes embryonale stamceller. Disse celler kan bruges i stamcelleforskningen.

Stamceller til sygdomsbehandling

Stamceller er uspecialiserede celler, som man forsker i at kunne styre til at udvikle sig til reservevæv eller reserveorganer til syge mennesker. Man ønsker med andre ord at bruge cellerne til at dyrke for eksempel ny hud eller nye hjerter til syge mennesker. Hvis man kan styre cellernes udvikling, så de bliver til netop det væv eller det organ, en syg person mangler, ser forskerne store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Men de mest interessante stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg og er det i orden at ødelægge dem, for at få fat i stamcellerne?

Kød fremstillet fra dyrestamceller

I de senere år har forskere fundet på at udnytte den viden, man har fået fra stamcelleforskningen i hvordan man kan styre cellers udvikling i den retning, man ønsker, til at få dyrestamceller til at specialisere sig til klumper af kød til at spise. Tanken er altså at producere kød i et næringssubstrat i dyrkningstanke uden for dyret – det vil sige at kødet er produceret uden at slå dyr ihjel. Grunden til, at forskerne ønsker at fremstille kød på denne unaturlige måde er, at opdræt af dyr til at spise udgør en stor belastning af klimaet og forbruger mange knappe ressourcer som vand og jord samtidig med, at der er problemer med dyrevelfærden i den meget intensive dyreproduktion. Disse problemer er der ikke, hvis man dyrker kød af stamceller, så er det så i orden at gøre det?

Kimærer – blanding af mennesker og dyr

Hvor gensplejsning foregår på genniveau, produceres kimærer typisk ved at indsætte celler fra én organisme i en anden organisme. Man kan for eksempel sætte hjerneceller fra mennesker ind i dyrehjerner for at studere, hvordan de virker dér. Og man arbejder med tanken om at sætte hele organer fra dyr – fx et svinehjerte – ind i et menneske, hvis hjerte er defekt. Men når vi sådan blander arterne, hvor går så grænsen for, om et væsen er et dyr eller et menneske?

Cyborg – blanding af mennesker og maskiner

Cyborg betyder forening af menneske og maskine. I stedet for at sætte levende celler eller organer fra andre organismer ind i et menneske, kan man sætte maskiner ind. Man forsker for eksempel i at bruge maskiner i sygdomsbehandling, hvor de kan overtage funktioner, der er gået tabt. Pacemakeren er et eksempel på en maskine, der allerede i dag indopereres i mennesker. Nyere cyborg-forskning går i retning af at skabe sammenkoblinger mellem hjerneceller og elektroniske censorer. Ved hjælp af disse sammenkoblinger kan man ved tankens kraft styre for eksempel en mekanisk arm.

Om udarbejdelsen af materialet

De holdningsprægede tekster på denne hjemmeside har til hensigt at skabe overblik over de væsentligste opfattelser og argumenter i diskussionerne. De er således ikke udtryk for Det Etiske Råds eller de enkelte medlemmers holdning.

Teksterne er skrevet af cand.comm. Anne Lykkeskov, cand.mag., ph.d. Henrik Kjeldgaard Jørgensen og cand.scient., ph.d. Morten Andreasen, der alle er ansat i Det Etiske Råds Sekretariat, samt tidligere ansat cand.scient. Nanna Skriver og praktikant, stud.phil. Rune Klingenberg.

Det Etiske Råds nuværende og tidligere medlemmer har bidraget med væsentlige kommentarer til teksterne, blandt andre har professor Thomas G. Jensen læst og godkendt mange af de naturvidenskabelige afsnit. Det Etiske Råds arbejdsgruppe om fødevarer, og især gruppens formand, seniorforsker Rikke Bagger Jørgensen, har bidraget væsentligt til cases om stamcellekød og GMO.

Webredaktør Jesper Møller-Fink har udarbejdet videoklip og billedmateriale til filmklip og stået for opsætningen i samarbejde med administrativ koordinator Susanne Henriksen, Sekretariatet.

Introfilmen er produceret af Semandus aps. Illustrationerne i de videnskabelige tekster er produceret af Peter Waldorph, OKTAN - Grafisk servicestation. Lærerne Jacob Hørlyck Kruse og Jeanette Lundegaard Nielsen har udarbejdet spørgsmål og lærervejledning, og de har givet værdifulde kommentarer til teksterne.

 

Opdateret 15. juni 2011