Screening af donorsæd

Tidligere på ugen kom det frem, at en række børn er blevet født med den sjældne, arvelige sygdom NF1 efter at være kommet til verden ved kunstig befrugtning med sæd fra den samme anonyme sæddonor.

Formand for Rådet, Jacob Birkler, blev tirsdag den 31. maj citeret i Jyllands-Posten for følgende citat:

"Jeg kan godt forestille mig, at der på sigt skal en øget regulering til, fordi der bliver stadig flere muligheder for screening. I dag kan sædbankerne sælge sæden til en højere pris, alt efter hvor meget de screener for. Personligt synes jeg, at det er problematisk, og det er min opfattelse, at den regulering, der er i dag, er så løs, at det skaber en problematisk praksis og ikke mindst en mulighed for, at forældre kan føle skyld, hvis de vælger en for billig screenet sæd."

Samme dag optrådte formanden i 19-nyhederne på TV 2, hvor han også påpegede, at man skal være påpasselig med at bruge screening som løsning, da vi alligevel ikke kan screene for alt, og derfor heller ikke kan skabe absolut sikkerhed for de kvinder, der vælger at bliver insemineret med donorsæd.

Medlem af Rådet, Lotte Hvas, mener også, at man bør se på reguleringen på området og deler desuden formandens forbehold over for en øget screening af sæddonorer:

"Vi kan ikke screene eller genteste os ud af risikoproblemet. Der er en risiko ved alt, og alle, der får børn, risikerer at få et handicappet barn. Det er en del af livet, og så længe vi gerne vil have børn, må vi leve med risikoen for, at noget kan gå galt," udtaler hun til Jyllands-Posten den 1. juni og tilføjer i samme artikel:

"Det er meget moderne at tro på nul-visionen, altså at man kan gardere sig imod alt. Men man kan ikke kræve, at samfundet stiller et raskt barn til rådighed. Livet er farefuldt, og det er det også, når man får børn. Det vil det også være, når man finder sig en partner at få børn med og ikke får sæden fra en sædbank".

Formanden vil nu indstille til, at Rådet tager emnet op til behandling.

 

Opdateret 30. september 2011