Screening af sæddonorer – fremtidens praksis?

Rådet offentliggør i dag en udtalelse om screening af sæddonorer, hvori det blandt andet diskuteres, hvad man må screene sæddonorer for

Listen over genetiske sygdomme, som donorsæd i dag bliver screenet for, er lang. Det ses tydeligt, når man klikker ind på sædbanker og fertilitetsklinikkers hjemmesider, hvor retningslinjerne for screening af sæd fremstår som nogle af de vigtigste oplysninger. Men i fremtiden kan listen måske gå hen og blive endnu længere, fordi genetisk screening af menneskers arveanlæg bliver både meget billigere og mere effektiv.

I maj 2011 blussede debatten om screening af sæddonorer op igen, da det kom frem, at flere børn var født med den arvelige genetiske sygdom NF1. Børnene var kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning med donorsæd fra den samme sæddonor.

I dag offentliggør Rådet sin udtalelse om sagen, hvor et af de emner, der blandt andet bliver debatteret, er, om der bør etableres maksimumsregler på området, det vil sige et øvre loft for, hvad man må screene en sæddonor for. Bør man fx kun screene for alvorlige sygdomme – det kan fx være arvelige dispositioner for alvorlige sygdomme som sukkersyge eller kræft – eller skal det være muligt at screene for alt det, det kan lade sig gøre at screene for fx arveegenskaber for højde eller øjenfarve? Spørgsmålet har fået markante holdninger frem i Rådets diskussioner. Nogle medlemmer mener, at omfattende genetiske undersøgelser af sæddonorer skaber et forfejlet billede af det at få børn, mens andre mener, at disse undersøgelser er acceptable, hvis donoren indvilliger. Endelig mener andre medlemmer, at det er de nuværende tilsynsmyndigheder, lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der skal regulere sædbankernes praksis.

Sundhedsordfører for Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen mener, at man skal være meget påpasselig med at opstille maksimumsregler i forhold til screening af sæddonorer:
"Det kan meget let blive alt for rigidt. Vi må løbende diskutere, hvad grænserne er for, hvornår en sygdom er "arvelig" og "sjælden". Og også diskutere omkostningerne af de mange tests i forhold til resultatet, for vi kan umuligt teste for alting. For eksempel mener jeg ikke, at man skal til at se på usikre sygdomsdispositioner som fx om et barn "muligvis i fremtiden vil kunne få brystkræft", hvis det er en pige."

Sundhedsordfører for De Konservative Benedikte Kiær ser heller ingen grund til at begynde at lovgive på området:
"Der mener jeg slet ikke, at vi er endnu. Når det kommer til genetisk screening fx i forhold til fostre, hvor der er tale om et liv, er det anderledes, men her taler vi om sæd, hvor der endnu ikke er skabt kontakt og dermed liv, så det er noget helt andet. Vi lever i en globaliseret verden, og hvis vi begynder at lave regler for, hvad man må screene sæddonorer for, vil folk blot søge ud af landet."

Læs mere om Rådets overvejelser og anbefalinger i den samlede udtalelse

For mere information, kontakt:

Louise Dehn, kommunikationskoordinator, 7221 6868, lcd@etiskraad.dk
Henrik Kjeldgaard Jørgensen, projektleder, 7221 6853, hkj@etiskraad.dk

 


Publiceret:30.09.2011

  • Læs op