Etik-stafet: En pragmatisk tilgang til etik

Hvad var dit motiv for at træde ind i Rådet?

Jeg kunne ganske enkelt kun sige ja tak til opfordringen. Og motivationen er følgelig en almen interesse for såvel etiske som politiske samfundsspørgsmål. Ganske vist har det overvejende været social-etiske problematikker, jeg tidligere har beskæftiget mig med, men horisontudvidelsen med sundhedsetiske problemstillinger kan ikke isoleres fra de øvrige overordnede etiske problemstillinger, derfor er det også et yderligere incitament til at få indsigt i Rådets specifikke arbejdsområder.

Hvilken baggrund og hvilke kompetencer har du med dig ind i rådsarbejdet?

Min uddannelsesmæssige baggrund er dels samfundsvidenskabelig (HA/MPA) og dels teologisk (cand.theol.), og de etiske problematikker fra disse forskellige fagområder gør, sammen med mine beskæftigelser de seneste 30 år, at min tilgang til etik i bred forstand er pragmatisk og operationel.

Mere konkret betyder det, at magt, ansvar, skyld, holdning og handling må hænge sammen, og for mit vedkommende er den kristne tro fundamentet i mit livs- og menneskesyn, ligesom det også præger mit samfundssyn. Som tidligere nævnt kommer det tydeligst til udtryk i social-etiske forhold, men det præger naturligvis også en stillingtagen til øvrige etiske forhold.

Søren Peter Hansen er provst i Syddjurs Provsti. Han har været medlem af Rådet siden 2011.

Hvilken arbejdsgruppe er du med i – og hvorfor lige den?

Der er nærmest ingen af emneområderne i Rådets arbejde, der ikke er interessant og lærerigt at prøve kræfter med. Men tidsaspektet begrænser muligheden for at være med i alt. Jeg har umiddelbart valgt at indtræde i arbejdsgruppen vedrørende prioriteringer i sundhedsvæsnet, idet jeg ser dette som en essentiel overordnet samfundsmæssig drøftelse. Og det pragmatiske og operationelle i prioriteringerne er en drøftelse, hvor vi ikke kommer uden om at drøfte økonomi og etik. Det er jeg sikkert ene om – og det er måske også en mere politisk tilgang eller en manglende idealisme.

Hvilket præg vil du gerne sætte på Rådet?

Det har jeg slet ikke overvejet! Jeg tror, at Rådets medlemmer og Sekretariatets medarbejdere kommer til at sætte et større præg på mig, end jeg formår at sætte på dem. Såfremt jeg med mine beskedne bidrag sammen med alle aktørerne i Rådet kan være med til, at de etiske debatter bliver en bredere del af den politiske samfundsdannelse og ikke blot et spørgsmål om den enkeltes samvittighed, så er vi samlet set godt på vej.

Hvad mener du er Rådets vigtigste formål og opgave?

Umiddelbart er formål og opgave givet med oprettelsen af Det etiske Råd. I offentligheden anses Rådet dog for at have et langt bredere kommissorium end det er tilfældet. Etiske spørgsmål lader sig jo ikke begrænse til Rådets emneområder. Og da det er tydeligt, at den etiske dagsorden bliver mere og mere omfangsrig, er opgaven for Rådet at profilere og positionere sine aktiviteter på den bedste måde. Det fordrer udvidet brug af de elektroniske medier og muligheder samt tættere kontakt til de politiske beslutningstagere. Det er interessant, at folketingsmedlemmerne nu og da stilles frie i deres afgørelse, når det er visse konkrete etiske spørgsmål, der skal træffes beslutning om. På den ene side er det det eneste rigtige og demokratiske, men på den anden side er det lidt mærkeligt, at selvsamme medlemmer i andre situationer, hvilket er langt de fleste, er reduceret til "stemmekvæg", selv om det er forhold, hvor etikken også er til stede!

Hvilke erfaringer og læringer har du fået i Det etiske Råd?

Det er jo heldigvis ikke slut endnu med hensyn til, hvad jeg erfarer og lærer ved at deltage i Rådet, idet jeg til enhver tid forbeholder mig ret til at blive klogere, også med kort varsel. Det er naturligvis en berigelse at sidde med ved råds-bordet eller i arbejdsgruppen eller blot foran mail-boksens etiske vidnesbyrd.

Hvad kan du bruge dit virke i Det etiske Råd til fremadrettet?

Her og nu betyder beskæftigelsen med Rådets kerneområder - livet, døden, mennesket og naturen - at mit daglige virke får nye nuancer og andre farver end ellers. Fremadrettet betyder det uden tvivl en større indsigt i sundhedspolitik og etik, hvilket jeg er taknemmelig over at få mulighed for at følge tæt i en årrække.

I seneste etik-stafet stillede Rikke Bagger Jørgensen dette spørgsmål til Søren Peter:

Danmark er et lille smørhul i forhold til mange andre steder i verden. Er vi blevet mere tilbøjelige til at være os selv nok – til ikke at tage hensyn til andre? Hvordan står det til med næstekærlighed, tillid, oprigtighed i dag? Har vi brug for en ny etisk bevidsthed, hvor vi hver især påtager os et større ansvar for hinanden og kloden?

Søren Peter Hansens svar:

Vi befinder os i en tid, hvor livs- og menneskesyn – såvel den enkeltes som vort fælles – er afgørende for hvilken vej, vi vælger at gå som samfund.

Udfordringerne er mange, men først og fremmest handler det om at vi i vort land men også i vor del af verden tage livtag med den mentale eller åndelige krise, vi er i. Den krise er overordnet i forhold til de øvrige kriser, vi skal håndtere. Det er med andre ord ikke kun politisk-etiske problemstillinger, vi skal håndtere.

Ide- og værdipolitikken er fraværende i løsningen af essentielle samfundsspørgsmål. Sproget og tonen i mange politiske debatter er tillige skærpet i en sådan grad, at der grundlæggende vendes op og ned på forståelsen af ansvar, engagement og samfundssind.

Et af de seneste eksempler på en åndelig nedsmeltning og dannelsesmæssig nivellering er Folketingets drøftelse af at afskaffe "kristendom, livsoplysning og medborgerskab" som selvstændigt fag på landets seminarier.

Der er dog stadig i dagligdagen mennesker, der i givne situationer og med konkrete handlinger modbeviser ovenstående ved ansvarlighed, anstændighed, værdighed og menneskelighed.