Rådet offentliggør tirsdag den 19. juni 2012 udtalelsen Magt og afmagt i psykiatrien. Her giver medlemmerne fra den arbejdsgruppe, der har arbejdet intenst med emnet siden 2011, deres bud på en bedre praksis i psykiatrien
Ester Larsen om kulturen i psykiatrien:
Det er vigtigt, at der tales åbent om kulturen
"Der er noget galt med kulturen på afdelingen. Det udsagn har vi mødt gentagne gange. Når patienter giver udtryk for, at de føler sig uværdige, degraderede, ikke respekterede og betydningsløse, er der behov for, at personale og ledelse ser selvkritisk på deres menneskesyn, og har et skærpet blik på omgangsformer, rutiner og praksisser. Arbejdet kræver således både dannelse og uddannelse og en forståelse for, at det kan være krævende og til tider opslidende, da patienternes reaktioner kan være vanskelige at forudse."
Edith Mark om mødet med et menneske med psykisk lidelse:
Det er altid mulighed for en positiv ændring i menneskets situation
"En af de ting, som mennesker med psykiske lidelser ofte må kæmpe med, er fordomme fra omgivelserne, som opfatter situationen fastlåst og sygdommen frastødende. Dernæst oplever mange også en selvstigmatisering, hvor man begynder at tro på de fordomme, andre har om en. Mennesker med psykiske lidelser kan føle skam og håbløshed, så det bliver ekstra svært at ændre på sin situation. Sundhedspersoner har et stort ansvar for at opmuntre og åbne muligheder for mennesker, der forventer at blive set ned på eller udelukket. Indstillingen må være, at der altid er mulighed for en positiv ændring i menneskets situation. Vi må ikke miste troen på, at det er muligt at komme sig helt eller delvist efter selv svær sygdom. Det at komme sig skal også ske i kraft af patientens egen aktive indsats."
Lotte Hvas om ressourcer i psykiatrien:
Penge alene gør det ikke
"Der er ingen tvivl i mit sind om, at psykiatrien fattes penge, og at der gennem årene er sket en uheldig og uretfærdig nedprioritering af patienter med psykiske lidelser i forhold til patienter med somatiske sygdomme. Men penge alene gør det ikke, hvis vi fremover ønsker at forebygge tvang i højere grad, end vi gør i dag. Vi er også nødt til at understøtte de gode erfaringer, der er på velfungerende afdelinger, hvor patienter bliver mødt med ligeværdighed, respekt og empati. Og vi er nødt til at tage fløjlshandskerne af og undgå berøringsangst i diskussionen, når vi fortsat hører fra patienter og pårørende om episoder, hvor disse ting ikke er en selvfølgelighed."
Jacob Birkler om forebyggelse af tvang:
Tvang er altid en krænkelse
"Brug af tvang vil altid være en krænkelse. Vi bør derfor ihærdigt tilstræbe at få flere erfaringer med forebyggelse af tvang. Midlet er et udgangspunkt i hvert enkelt menneske med psykisk sygdom. Målet er en mere effektiv forebyggelsesindsats så tvang aldrig bliver en sædvanlig kulturel praksis."
Niels Jørgen Cappelørn om pårørendeperspektivet:
Pårørende er til gavn, ikke til ulejlighed
"At lide af en psykisk sygdom er smertefuldt. At være pårørende til en psykisk syg kan være pinefuldt. Bliver den psykisk syge desuden behandlet med tvang, kan det tilføje en følelse af smertelig afmagt. Derfor må de pårørende tages alvorligt, mødes med forståelse, holdes informeret, inddrages i behandlingsforløbet, omgås med respekt. Det kalder på en smidig og skønsom tolkning af tavshedspligten, uden at den psykisk syges rettigheder tilsidesættes. Pårørende må aldrig betragtes som nogen, der kun er til ulejlighed, men altid anses for personer, der kan være til gavn og støtte for både patient og personale. For at sikre det bør hensynet til de pårørende og deres inddragelse organisatorisk forankres."
Jørgen Carlsen om dannelse:
Viden og visdom
"Omgangen med mennesker, der har en psykisk lidelse, stiller særligt store krav til sundhedspersonalet. Her er tale om mennesker, der kan være vanskelige at nå, og som alligevel skal hjælpes på en sådan måde, at de ikke mister deres værdighed – selv ikke i de tilfælde, hvor tvang kan være nødvendiggjort af hensyn til personens eget bedste. At være så indgribende i forhold til et andet menneske kræver både viden og visdom – uddannelse og dannelse. Dannelsen består i evnen til at indleve sig i det andet menneskes oplevelsesverden, være opmærksom tilstede i samværet med ham eller hende og fastholde en grundlæggende respekt for vedkommende. Det helt afgørende er at hæve blikket fra sygejournalen og rette det mod patienten."
Udtalelse, baggrundstekster og videoscenarier
I udtalelsen præsenterer Rådet sine synspunkter om forholdene i psykiatrien i Danmark. Synspunkterne vedrører de spørgsmål og dilemmaer, der er knyttet til at anvende tvang over for patienterne.
Rådet har derudover udarbejdet nogle tematekster, som kan være af interesse for alle, der interesserer sig for psykiatriens vilkår. I teksterne uddybes blandt andet de argumenter og holdninger, som afspejles i Rådets udtalelse.
Det Etiske Råd har under sit arbejde med psykiatrien fået input fra psykiatriens mange aktører. På baggrund af disse input har Rådet i samarbejde med konsulenthuset Dacapo A/S i en længerevarende proces udviklet en række scenarier, som fokuserer på flere af de problemstillinger, som Rådet i sine anbefalinger har valgt at tage op. De fem små videoscenarier er produceret for at vække interesse og give stof til eftertanke hos alle, der er i berøring med psykiatrien.