Stamcellerne er nemlig uspecialiserede og kan derfor udvikle sig til andre celletyper i kroppen. Men de mest interessante stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg, og det har skabt en heftig debat verden over. For er det i orden at bruge befrugtede æg fra mennesker til stamcelleforskning?

Mennesker – og alle andre levende organismer – består af celler, som er specialiseret til at udføre specifikke funktioner i kroppen, såsom muskel-, blod- eller nerveceller. De enkelte celler forgår dog efterhånden og skal fornyes, og det sørger stamcellerne for. Stamceller er delvist uspecialiserede celler, som findes i depoter i kroppen, hvor deres vigtigste funktion er at fungere som en slags reservedelslager. Når et væv som for eksempel huden bliver beskadiget, begynder stamcellerne at dele og ændre sig og reparerer på den måde skaderne.

Men stamcellerne i kroppen er kun i stand til at reparere mange mindre skader som overfladiske kødsår og knoglebrud. Hvis skaden er for stor, kan organismen ikke reparere sig selv. Det er i disse tilfælde, at stamcelleterapi er interessant.

Stamceller i sygdomsbehandling

Man har allerede i en del år brugt stamceller til behandling af nogle få sygdomme heriblandt leukæmi (blodkræft). Leukæmi opstår, når stamceller i knoglemarven bliver til syge kræftceller og derfor ikke længere kan danne blodceller. Man har haft succes med at helbrede leukæmipatienter ved først at slå leukæmipatientens egne knoglemarvs­celler ihjel ved hjælp af kemoterapi, og derefter give dem raske knoglemarvsstamceller fra en donor.

I fremtiden håber man, at stamceller kan bruges til mere avancerede behandlinger. For eksempel forsker man i at udvikle nerveceller fra stamceller, der efterfølgende kan indopereres i hjernen på patienter med Parkinsons sygdom, som i dag er uhelbredelig. Man forsker også i at udvikle insulinproducerende celler til sukkersygepatienter.

Sandsynligvis vil man dog i både til disse og andre behandlinger være nødt til at bruge de såkaldte embryonale stamceller, der er de celler, der udgør det befrugtede æg, embryonet, i de tidlige faser efter befrugtningen. Det skyldes, at de stamceller, vi har i kroppen – såkaldte voksenstamceller - har en række begrænsninger, idet de allerede er delvist specialiserede. Det betyder, at hver enkelt af de forskellige typer af voksenstamceller kun kan udvikle sig til et begrænset udsnit af kroppens celletyper. Hudstamceller, der er specialiseret til at varetage vedligeholdelsen af de forskellige hudceller, kan således ikke danne blodceller.

I modsætning hertil er de embryonale stamceller helt uspecialiserede og kan udvikle sig til alle de godt 200 celletyper, der udgør et færdigskabt menneske. Men for at kunne bruge stamceller i sygdomsbehandling kræver det, at forskerne bliver i stand til at styre stamcellernes udvikling – at få de uspecialiserede stamceller til at udvikle sig til den netop dén celletype, det væv eller på sigt det organ, en syg person mangler. Og for at nå dertil, er det nødvendigt at forske i de embryonale stamceller.

Den store udfordring

Da stamcelle­forskningen først kom frem i starten af dette årtusinde, havde man store forhåbninger til, at man hurtigt kunne afkode cellernes specialiseringsprocesser, så man kunne udvikle nye, effektive behandlinger. Men i praksis har det vist sig at være sværere end først antaget at få teknikkerne til at virke. Der mangler stadig megen grund­forskning, før forskerne forstår de processer, som får celler til at specialisere sig – og forstår dem godt nok til at kunne kontrollere celleudviklingen.

Der kommer dog løbende nye lovende ­resultater. For eksempel er det nu lykkedes britiske forskere at dyrke væv ud fra stamceller, der virker som hjerteklapper. Så måske vil det faktisk lykkes forskerne at få stamceller til at udvikle hele organer, der efterfølgende kan doneres til syge personer? Om det vil ske, er endnu ikke til at sige. Men hvis man ønsker at bruge stamceller til sygdomsbehandling i videre udstrækning, kræver det stadig megen forskning. I afsnittet om stamceller og sygdomsbehandling kan I læse mere om de forskellige stamceller og om forskningen, og i forskerintereviewet med Moustapha Kassem og Ann Dorte Pørneki kan I følge, hvordan forskerne faktisk arbejder med stamcelleforskningen.

De etiske dilemmaer

Hjerteklappen, som de britiske forskere frembragte, blev dyrket ud fra voksen­stamceller. Men som nævnt vil mange behandlinger kræve, at man bruger de mindre specialiserede embryonale stamceller. For at få fat i de embryonale stamceller er man i dag nødt til at tage dem fra befrugtede menneskelige æg, og det giver anledning til etiske dilemmaer. For selvom det selvfølgelig er ønskværdigt, at der udvikles nye behandlingsmuligheder – særligt overfor de sygdomme, som vi i dag står magtesløse overfor - kan det så forsvares, at man ved stamcellehøsten destruerer et befrugtet æg, som under de rette betingelser kunne udvikle sig til et menneske?

De fleste vil sandsynligvis mene, at et embryon har en eller anden form for etisk status, og at vi derfor bør behandle det med respekt. Men betyder det, at embryonet har krav på beskyttelse, at man ikke bør bruge det til forskning, der jo sigter mod et godt formål – at udvikle nye sygdomsbehandlinger? Og hvilken status har embryonet egentlig? Har det fra begyndelsen samme krav på beskyttelse som fødte mennesker? Eller er det først undervejs i graviditeten, at fosteret bliver til et fuldt menneske med samme krav på beskyttelse, som allerede eksisterende mennesker? Det er nogle af de spørgsmål, der diskuteres i afsnittet Må man anvende befrugtede æg og fosteranlæg til forskning?

I etikinterviewet om stamceller kan du følge diskussionen mellem de to grund­synspunkter, Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel repræsenterer. De mener begge, at man skal behandle embryoner med respekt, men de er ikke enige om, hvad det indebærer, fordi de er uenige om, hvilken status vi skal tildele det befrugtede æg.

Endelig kunne man spørge, om hensynet til det befrugtede æg er det eneste hensyn, der skal tages, når man diskuterer stamcelleforskning. Hvis man ser det i en historisk sammenhæng, er det interessant at lægge mærke til, at man i tidligere debatter om parallelle spørgsmål, som for eksempel abort, ikke har argumenteret ud hensynet til det befrugtede ægs status, men mere ud fra hensynet til samfundets behov. Det kan I læse om i afsnittet om forskellige syn på befrugtede æg og fostre.

 

Opdateret 17. august 2010