Tvang er hovedfokus for Rådets nye arbejdsgruppe, der skal arbejde med etiske dilemmaer inden for psykiatriområdet. Tidligere næstformand og praktiserende læge Lotte Hvas er formand for arbejdsgruppen
I den aktuelle debat hører man ofte, at der er problemer på det psykiatriske område, hvad enten det handler om stigmatisering af patienter, tabuisering af psykiske lidelser eller nedlæggelse af psykiatriske sengepladser og personalemangel. Området er stort, og Rådets arbejdsgruppe har i første omgang valgt at fokusere på de etiske dilemmaer omkring tvang i psykiatrien.
Uanset at tvang kan være nødvendig, fordi en person er sindssyg og til fare for sig selv eller andre, er indgreb i den personlige selvbestemmelse altid alvorligt og stærkt grænseoverskridende både for den der anvender tvang, og for den der udsættes for tvang. Anvendelse af tvang udfordrer etikken: benyttes tvangsindgreb kun som sidste udvej, og udføres det altid på den mest forsvarlige måde for at undgå krænkelser af den syge? I arbejdsgruppen vil vi blandt andet se på hvilke hensyn og etiske værdier, der prioriteres ved beslutningen om anvendelsen af tvang. Kan der være andre løsningsmuligheder? Eller er der strukturelle problemer, som risikerer at fremme brugen af tvang – anvendes tvang, fordi der er mangel på ressourcer, eller er det et udtryk for en kultur?, spørger Lotte Hvas, der er formand for arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på følgende fire underemner:
- Tvang i forhold til mindreårige/unge
- Tvang i forhold til retspsykiatriske patienter
- Tvang i forhold til patienter på lukkede afdelinger
- Ambulant tvang
Følg med på arbejdsgruppens side, der løbende bliver opdateret.