9. marts 2017

Samtale om aktiv dødshjælp

Lisa Grye Elstorp og Søren Saustrup Gersby ønsker at sætte fokus på aktiv dødshjælp i samarbejde med Det Etiske Råd. Det er et ømtåleligt emne, som mange er dybt berørte af, hvad enten de er døende, pårørende, sundhedspersoner, lovgivere på området eller noget helt tredje. Vi inviterer til en samtale om aktiv dødshjælp.

Lisa Grye Elstorp er kræftpatient og ønsker muligheden for at få aktiv dødshjælp. Søren Saustrup Gersby er pårørende til nu afdøde Mathilde Gersby, der ligeledes ønskede muligheden for aktiv dødshjælp. Det Etiske Råd udtalte sig senest om emnet i 2012, hvor et stort flertal anbefalede fortsat at lade det være ulovligt at udføre aktiv dødshjælp.

Debatten om aktiv dødshjælp rummer mange svære, etiske problemstillinger, og emnet prikker til nogle af de dybeste og sværeste følelser.

På den ene side fremhæver tilhængere af en lovliggørelse af aktiv dødshjælp ofte hensynet til den enkeltes selvbestemmelse: Enhver bør have retten til at bestemme over eget liv og dermed også, hvornår det skal slutte. På den anden side fremhæver modstandere af en lovændring ofte faren ved at tillade at slå folk ihjel: Der er en risiko for, at nogle vil føle sig pressede til at takke ja til aktiv dødshjælp, hvis de har muligheden, alene fordi de er kede af livet eller ikke ønsker at ligge omgivelserne til last.

Desværre stopper debatten alt for tit her. Dagspressen har kort tid til at debattere emnet og for få linjer at gøre godt med i aviserne. For- og imod-siderne brænder inderligt for deres argumenter og glemmer at lytte til modstandernes synspunkter. Emnet er sårbart, og løsningen er ikke ligetil, men der er gode argumenter fra både for- og imod-siden og dem, der ligger imellem.

En svær samtale kræver god tid

I Det Etiske Råd ønsker vi at give mere tid til flere stemmer. Sammen med Lisa Grye Elstorp og Søren Saustrup Gersby vil vi lade samtalen stå i centrum, selv om den kan være svær.

Og det er netop en samtale, vi ønsker. Vi ønsker at give plads til at folde argumenterne ud og tid til at lytte til dem. Derfor er samtalens deltagere alle blevet bedt om at gå til samtalen med en åben og nysgerrig tilgang og en oprigtig interesse i at udfordre egne synspunkter.

Vi ønsker at gøre alle bedre rustet til at tage stilling til emnet, hvad enten de er for, imod eller i tvivl om, hvorvidt en legalisering af aktiv dødshjælp er en god løsning. 

Samtalens deltagere er:

  1. Thomas Søbirk Petersen, medlem af Det Etiske Råd og professor mso
  2. Thomas Ploug, tidligere medlem af Det Etiske Råd og professor mso
  3. Søren Saustrup Gersby, pårørende og stifter af Retten til at dø, Danmark
  4. Lisa Elstorp, patient og førtidspensionist
  5. Sarah Glerup, patient og medstifter af Ikke død endnu
  6. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen og læge

Tilmelding

Der er få pladser til arrangementet, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Det præcise sted følger snarest muligt, men samtalen vil foregå i København, og der vil være adgang for kørestolsbrugere. Samtalen bliver filmnet og gjort tilgængelig online efterfølgende.

Alle pladser er besat. Tilmeldingsformularen vil komme til syne igen, hvis vi får mulighed for at udbyde flere pladser.

Fill out my online form.

Ordbog

Aktiv dødshjælp: Ulovligt i Danmark

Aktiv dødshjælp kaldes også eutanasi eller medlidenhedsdrab og betegner en handling, hvor en person slår en anden person ihjel. I modsætning til drab i normal forstand, retfærdiggøres den aktive dødshjælp imidlertid ud fra hensynet til den, der modtager dødshjælpen. Medlidenhedsdrab kan foretages på begæring eller uden samtykke fra personen, der modtager dødshjælp. De lande, der har lovliggjort aktiv dødshjælp, har primært gjort det lovligt at yde aktiv dødshjælp efter begæring. Der kan fx være tale om en uafvendeligt døende patient, der selv anmoder om at få afsluttet livet på grund af uudholdelig lidelse, som ikke kan afhjælpes.


Assisteret selvmord: Ulovligt i Danmark

Handling, hvor nogen hjælper en anden til at tage livet af sig. Den, der ønsker at dø, foretager selv den sidste afgørende handling, fx indtager en dødelig dosis medicin. Hjælperen kan fx have fremskaffet de midler, der anvendes til selvmordet.


Palliativ behandling: Lovligt i Danmark

Lindrende, ikke helbredende, behandling. Palliativ behandling omfatter lindring og pleje af både fysiske og psykiske smerter.


Palliativ sedering: Lovligt i Danmark

Stærk bedøvelse til uhelbredeligt syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed


Passiv dødshjælp: Lovligt i Danmark

Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.

Se flere begreber