18. januar 2013

Ord og begreber i debatten om aktiv dødshjælp

Læs mere om nogle centrale ord og begreber, der er hyppigt anvendt i debatten om aktiv dødshjælp.

Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp kaldes også eutanasi og betegner en handling, hvor en person slår en anden person ihjel. Aktiv dødshjælp kan foretages på begæring eller uden samtykke fra personen, der modtager dødshjælp. I modsætning til drab i normal forstand, retfærdiggøres den aktive dødshjælp imidlertid ud fra hensynet til den, der modtager dødshjælpen.

Assisteret selvmord

Handling, hvor nogen hjælper en anden til at tage livet af sig. Den, der ønsker at dø, foretager selv den sidste afgørende handling, fx indtager en dødelig dosis medicin. Hjælperen kan fx have fremskaffet de midler, der anvendes til selvmordet.

Autonomi

Selvbestemmelse. Læs mere i temasektionen om selvbestemmelse

Drab på begæring

Handling der fører til en andens død efter den dræbtes egen begæring. Handlingen kan fx bestå i at give en dødelig dosis af et medikament. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes efter straffelovens § 239. Se mere under lovgivning

Eutanasi

Ordet stammer fra græsk og betyder den gode død. Andet ord for aktiv dødshjælp.

Hospice

En institution, der yder medicinsk og åndelig omsorg og pleje for døende.

Informeret samtykke

Ifølge sundhedslovens § 15 må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke (med mindre andet følger af lov). Ved informeret samtykke forstås i sundhedsloven et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsperson. Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende. 

Livsforlængende behandling

Behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse.

Livstestamente

En erklæring, hvori en person har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis han eller hun på et senere tidspunkt er uafvendeligt døende og samtidig ude af stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Personen kan også tilkendegive, at han eller hun ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis sygdom, hjertesvækkelse eller lignende har medført så svær invaliditet, at personen varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv. Men denne sidste tilkendegivelse er sundhedspersonen i modsætning til den første ikke forpligtet til at tage til efterretning.

Medlidenhedsdrab

Det at en person, fx en slægtning, en nær ven eller en læge, af medlidenhed tager livet af et lidende menneske.

Palliativ behandling

Lindrende, ikke helbredende, behandling. Palliativ behandling omfatter lindring og pleje af både fysiske og psykiske smerter.

Palliativ sedering

Stærk bedøvelse til uhelbredeligt syge og lidende patienter, så de sover ind i døden i en kontrolleret tilstand af bevidstløshed.

Passiv dødshjælp

I Danmark er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men sker aktiv dødshjælp efter den syges egen erklæring, foreskriver den danske straffelov dog en lavere straf.

Det er derimod straffrit at indgive smertestillende lægemidler for at opnå tilstrækkelig smertelindring hos en uafvendeligt døende patient, selvom dette kan fremskynde dødstidspunktet, ligesom en behandling kan undlades i samme situation, hvis behandlingen kun udskyder dødens indtræden.

I disse situationer anvendes ofte betegnelsen passiv dødshjælp, som dog ikke er heldig, fordi den flytter opmærksomheden fra smertelindring og ophør af udsigtsløs behandling til dødshjælp.

Uafvendeligt døende

En patient betragtes som uafvendeligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger på trods af anvendelse af de behandlingstilbud, der er til rådighed.

Udsigtsløs behandling

Når en medicinsk behandling er udsigtsløs eller formålsløs vil det sige, at den ikke vil gavne patientens helbredstilstand.

Kilder

Den Danske Ordbog. Opslag på medlidenhedsdrab.

Den Store Danske. Opslag på dødshjælp.

Det Etiske Råd 2003. Eutansi – lovliggørelse af drab på begæring?. Det Etiske Råd.

Det Etiske Råd 1996. Dødshjælp? En redegørelse. Det Etiske Råd.