Publikationer om assisteret reproduktion

Udtalelse om dobbeltdonation forside, to kvinder med barnevogn i fart
Udtalelse / 5. februar 2017

Anbefalinger om lovliggørelse af dobbeltdonation (2017)

Ved dobbeltdonation modtager en kvinde, der ønsker at blive gravid, både æg og sæd fra donorer. Den eksisterende lovgivning rummer et forbud mod denne donationsform for at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med mindst én af de kommende forældre. Det Etiske Råd har taget stilling til, om forbuddet bør lempes, blandt andet set i lyset af nutidens familiemønstre, hvor mange børn vokser op i en helt anden slags familie end den traditionelle kernefamilie.

Se mere
Forsidegrafik - udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg Forsidegrafik - udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg
Udtalelse / 5. maj 2015

Opbevaring og brug af ubefrugtede æg

Udtalelse om opbevaring og brug af ubefrugtede æg

Se mere
Udtalelse / 9. juli 2014

Embryo- og dobbeltdonation

Udtalelse om embryo- og dobbeltdonation

Se mere
Udtalelse / 1. februar 2013

Udtalelse om kompensation for ægdonation

Det Etiske Råd ønsker med denne udtalelse at bidrage til debatten om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens vejledning om kompensation for donation af ubefrugtede æg bør ændres.

Se mere
Udtalelse / 30. september 2011

Det Etiske Råds udtalelse om screening af sæddonorer

Se mere
Udtalelse / 29. april 2009

Lov om kunstig befrugtning kun gældende for læger.

Lægemiddelstyrelsens bemyndigelse over for sædbanker og det forhold, at loven om kunstig befrugtning kun gælder for læger.

Se mere
Udtalelse / 21. maj 2008

Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre

I denne udtalelse vurderer Det Etiske Råds medlemmer, om anvendelsen af rugemødre kan anses for etisk acceptabel, og om den danske lovgivning på området bør bevares eller ændres. Den eksisterende lovgivning forbyder kommercielle rugemoderskabsaftaler, men den forhindrer ikke indgåelse og gennemførelse af altruistiske aftaler, hvis befrugtningen ikke udføres i lægeligt regi.

Se mere
Udtalelse / 4. april 2005

Mulige ændringer af loven om kunstig befrugtning

Svar på henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Mulige ændringer af loven om kunstig befrugtning

Se mere
Høringssvar / 10. august 2004

Anvendelse af in vitro maturation

Udtalelse vedrørende anvendelse af in vitro maturation som et almindeligt behandlingstilbud uden for forskningsmæssigt, videnskabsetisk godkendt regi

Se mere
Redegørelse / 1. april 2004

Kunstig befrugtning - etisk set

De væsentligste emner om kunstig befrugtning præsenteres her i en letlæselig og overskuelig form. Den giver et overblik over de centrale etiske spørgsmål og argumenter om kunstig befrugtning, som har været behandlet i rådets redegørelser og udtalelser om emnet i de sidste 4 år. Rådet håber derfor, at den vil blive brugt af de forskellige beslutningstagere inden for området og vil blive læst af personer med interesse for emnet kunstig befrugtning.

Se mere
Udtalelse / 26. januar 2004

Donation af ubefrugtede æg

Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om donation af ubefrugtede æg. Emnet har været til debat flere gange i det forløbne år, og rådet ønsker med denne udtalelse at yde sit bidrag til diskussionen.

Se mere
Udtalelse / 1. december 2003

Nedfrysning af ubefrugtede æg

Det Etiske Råd afgiver hermed en udtalelse om nedfrysning af befrugtede æg, idet medlemmerne af rådet er enige om, at det er tiltrængt med en diskussion herom.

Se mere
Redegørelse / 13. oktober 2003

Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik

Skal det være muligt at fravælge fosteranlæg med alvorlige arvelige sygdomme eller tilvælge fosteranlæg med ønskede egenskaber som anlæg for intelligens eller vævsforligelighed med en syg søster eller bror? Det er blandt de emner, redegørelsen tager op. Bogen er del af en serie redegørelser om kunstig befrugtning, fordi præimplantationsdiagnostik indebærer reagensglasbefrugtning.

Se mere
Redegørelse / 21. juni 2002

Anonymitet og selektion i forbindelse med sæddonation

I redegørelsen tager Det Etiske Råd stilling til, om en person undfanget gennem donation som voksen bør have mulighed for at få informationer om sin biologiske far. Rådet forholder sig også til, om det bør være muligt at udvælge donorer eller sæd med henblik på allerede forud for inseminationen at bestemme egenskaberne ved det kommende barn. Desuden rummer redegørelsen en stillingtagen til andre problemer i forbindelse med sæddonation, herunder regulering af sædbankers virke og registrering af informationer. Den indeholder også en række empiriske informationer.

Se mere
Redegørelse / 10. maj 2001

Ret til børn? = Ret til hjælp til at få børn?

I redegørelsen anbefaler et flertal af Rådets medlemmer, at det bør være muligt at tage stilling til, om et par er uegnede som forældre, inden der tilbydes behandling med kunstig befrugtning.

Se mere
Debatoplæg / 10. maj 2001

Kvinders ret til børn

Denne 'etisk-debat-folder' om kunstig befrugtning tager spørgsmålet om 'kvinders ret til børn' op. Barnløse par har i dag - på visse betingelser - ret til at få behandlingen kunstig befrugtning i det offentlige sundhedsvæsen. I debatfolderen spørger det etiske råd blandt andet, om det bør være en betingelse, at de kommende forældres vurderes at have evnen til at tage vare på det kommende barn. En sådan vurdering kræves ikke i dag.

Se mere
Debatoplæg / 10. april 2000

Donoranonymitet

Denne "etisk-debat-folder" handler om kunstig befrugtning og donoranonymitet. Et par kan have behov for en sæddonor eller ægdonor i forbindelse med behandlingen kunstig befrugtning. I Danmark siger loven, at donor skal være anonym. I debatfolderen spørger Det Etiske Råd til begrundelserne for at opretholde eller ophæve anonymiteten.

Se mere
Debatoplæg / 1. marts 2000

Ægsortering

Debatspørgsmål om ægsortering. Denne "etisk-debat-folder" handler om præimplantationsdiagnostik - populært kaldet ægsortering - hvor et befrugtet æg uden for kvindens krop undersøges for et eller flere uønskede gener eller for kromosomafvigelser. Spørgsmålene sætter sorteringssamfundet til debat, og spørger til de etiske begrundelser for at sortere fra og til.

Se mere
Redegørelse / 1. januar 1995

Kunstig befrugtning

Det Etiske Råd offentliggør hermed en redegørelse om kunstig befrugtning. Redegørelsen har baggrund i de senere års teknologiske udvikling og offentlige debat vedrørende forplantningsteknologiske spørgsmål. Dens formål er bl.a. at indgå i grundlaget for det lovgivningspolitiske arbejde på området i forbindelse med revisionen i 1995/1996 af loven om det videnskabs­etiske komit system, der i kapitel 4 indeholder nogle regler vedrørende kunstig befrugtning.

Se mere
Essay / 1. januar 1990

Når livet begynder

Det Etiske Råd og Berlingske Tidende udskrev i november 1989 en novellekonkurrence, hvor der blev spurgt om "Hvornår er man et menneske?", "Hvad er et barn?", "Hvornår begynder livet?", "Hvad betyder det, at vi laver forsøg på befrugtede æg? Den ny forplantningsteknologi giver nye muligheder for behandling, men rejser det også fundamentale spørgsmål om livet?" I novellesamlingen, Når Livet Begynder, kan man læse de 10 præmierede noveller.

Se mere