Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker
1. maj 2015

Nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Der bliver i disse år vendt op og ned på vores traditionelle opfattelser af, hvordan levende væsener kan blive til. Blandt andet som led i stamcelleforskningen bliver det klart, at livet kan begynde på adskillige måder, der blot for få år siden virkede som helt urealistisk science fiction.

Denne tekst er baseret på Det Etiske Råds redegørelse Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker fra 2010. Vær opmærksom på, at der siden Rådets udgivelse kan være sket nogle ændringer i de faktuelle oplysninger.

Der er mange etiske overvejelser knyttet til teknikker, der indebærer muligheden for dannelse af embryoer (befrugtede æg) eller forskellige typer af stamceller. En væsentlig problemstilling, som er fælles for dem alle er, hvordan man skal håndtere den risiko og usikkerhed, der er knyttet til at anvende teknikker, som ud fra et perspektiv alle kan siges at indebære ændringer af naturens grundlæggende processer.

Det kan være nødvendigt at forholde sig til sådanne dilemmaer på et tidligt tidspunkt for at sikre, at teknikkerne i fremtiden indføres på et etisk forsvarligt og demokratisk funderet grundlag.

Udskiftning af mitokondrier – tre biologiske forældre?

En af de teknikker, hvor forskningen er langt fremme, er udskiftning af syge mitokondrier med det formål at føde et barn uden mitokondriesygdomme. Anvendelse af denne teknik indebærer, at det kommende barn har DNA fra tre personer i sig. Spørgsmålet er, om der er etiske problemer i anvendelse af denne teknik?

Begreber og teknikker

Nogle kvinder er arveligt disponeret for at få børn med ret alvorlige sygdomme i de organer, der kræver meget energi, såsom hjerne, hjerte og muskler. Disse kvinder har arvelige defekter i de såkaldte mitokondrier, som befinder sig i den del af ægget, der omgiver selve kernen. Der findes ikke nogen kur mod sygdommene, og derfor er målet at fjerne de defekte mitokondrier. Det kan gøres ved at tage cellekernen ud af ægcellen og flytte den til en tømt ægcelle fra en donor med raske mitokondrier.

Langt det meste af arvemassen findes i cellekernen, men der findes også genetisk materiale i mitokondrierne. Derfor vil barnet arve gener fra tre forældre. Man regner med, at mitokondrierne indeholder ca. 0,1 % af en kvindes DNA, mens cellekernen indeholder det øvrige 99,9 % af arvematerialet.

Hvad må man?

I Danmark er det forbudt at opsætte et genetisk ændret befrugtet æg i en kvindes livmoder, ligesom det er forbudt ved assisteret reproduktion at etablere en graviditet, hvor enten ægcellen eller sædcellen er blevet genetisk modificeret.

Det vil altså være forbudt at foretage de pågældende behandlinger her i landet.

Etiske overvejelser

Hvis man åbner for denne teknik, som man har gjort i Storbritannien i 2015 på forskningsbasis, indfører man noget biologisk set nyt: et barn med arveanlæg fra mere end to forældre. Derfor har metoden affødt en omfattende international debat, selvom det altså er en meget lille del af arveanlæggene, der vil komme fra donorkvinden.

For nogle er det afgørende, at man hermed vil gøre noget, som adskiller sig fra andre former for kunstig befrugtning ved, at det ikke har nogen parallel i noget, som forekommer naturligt. Reagensglasbefrugtning går ud på at føre æg og sæd sammen udenfor kroppen på samme måde, som de ellers ville være ført sammen i kvindens livmoder. Men at tilføre mitokondrier fra en anden kvinde, det kan ikke foregå uden menneskelig indblanding. Nogle frygter for, at vi ikke kan overskue de langsigtede følger af at ændre så meget på det naturlige grundlag. Andre peger på, at vi hele tiden ændrer ved naturen, og at fx syge blindtarme ikke kan komme ud af patienter, uden at mennesker gør det. Derfor er det naturlige ikke et mål for, om noget er godt.

Nogle er også betænkelige ved, om det barn, der kommer ud af det hele, vil få problemer ved at have tre genetiske forældre. Andre mener ikke, dette adskiller sig fra de vilkår, mange børn har i dag med op til flere sociale forældre oveni de biologiske forældre.

Fremstilling af kønsceller – far eller mor?

Der forskes i at fremstille æg- og sædceller fra stamceller. Det er nu muligt at lave stamceller af enhver af kroppens celler. Hvis man kan dyrke dem til æg- eller sædceller, kan man hjælpe barnløse, som ikke selv kan danne kønsceller; det kan være, fordi de er for gamle, eller fordi de som følge af fx sygdom ikke danner kønsceller normalt. Kønscellerne vil have samme genom som den person, de er taget fra.

I teorien ville teknikken også kunne bruges til, at homoseksuelle par kunne få børn med hinanden, hvis man kunne lave en ægcelle fra den enes omprogrammerede kropscelle og befrugte den med sæd fra den anden. Teknikken kunne også misbruges til formål, som er ulovlige i dag; man kunne forestille sig, at det en dag blev muligt at lave en slags klon ved at fremstille ægceller og sædceller fra celler fra samme person, og så befrugte dem med hinanden. Endnu længere ude i fremtiden kunne man måske forestille sig nogen få et barn med sin yndlingsskuespiller ved at skaffe fx et hår med DNA fra ham, tage celler herfra og få dem omprogrammeret til stamceller, som efterfølgende kunne dyrkes til sædceller.

Dette er stadig fagre nye verden, men måske vil stamcelleforskningen gøre disse ting mulige indenfor nogle årtier. Du kan læse mere om det på Det Etiske Råds undervisningssite: link til etik og livet, stamceller.

Begreber og teknikker

I 2006 lykkedes det for japanske forskere at få almindelige celler fra kroppen ’nulstillet’ til den helt uspecialiserede tilstand, som normalt kun findes i celler fra nyligt befrugtede æg. Sådanne celler kan udvikle sig til alle celler i kroppen. Det opsigtsvækkende var, at nulstillingen var sket ved genetisk omprogrammering af cellerne. Forskerne kaldte de nulstillede celler for iPS-celler. Man har store forhåbninger til, at iPS-celler kan bruges til at dyrke væv og måske organer til syge mennesker. Og nogle forskere arbejder på at styre disse uspecialiserede celler til at blive til æg- eller sædceller.

Hvad må man?

Udvikling af denne teknik kræver forskning. Visse led i processen vil indebære, at der dannes et embryon – fx vil det være nødvendigt at afprøve, om de fremstillede kønsceller er funktionelle. Det kan bl.a. ske ved at befrugte dem med en anden kønscelle og se, om der dannes et normalt embryon.

Det er forbudt i Danmark at fremstille embryoner alene til brug for forskning. Dette forbud står også i en konvention fra Europarådet, som Danmark har underskrevet.

Man må ikke behandle med kunstig befrugtning med æg- eller sædceller, som er ændret genetisk. Hvis man kunne lave kønsceller af iPS-celler, er spørgsmålet, om man ville anse dem for at være genetisk ændrede, eller om de lovligt ville kunne anvendes til kunstig befrugtning, som loven i dag er formuleret.

Etiske overvejelser?

Etiske spørgsmål drejer sig bl.a. om, hvordan man bør behandle andre mennesker. Etik handler om, hvad det gode liv er, og betydningen af at tage hensyn til andre og ikke kun have blik for sig selv og sine egne behov.

Hvis det i fremtiden bliver muligt at fremstille kønsceller fra stamceller – og dermed måske fra enhver celle i kroppen – ville det kunne føre til historisk set helt nye måder at få børn på. Nogle af de grænser, naturen sætter i dag, ville blive overvundet:

Det gode liv

Et flertal af voksne vil gerne have børn og være forældre, og betragter forældreskabet som en væsentlig forudsætning for at kunne tale om livsopfyldelse. Ikke alle får umiddelbart opfyldt ønsket om et barn. Nogle vil mene, at hvis man vil forbyde noget, som er et brændende ønske hos mennesker, skal man vise, at det gør skade. Hvis man kan danne kønsceller ved dyrkning af stamceller, og det ikke ser ud til at skade nogen, er der ikke nogen grund til at forbyde det.

Men uanset det kan være til stor glæde for mange mennesker, og det ikke ser ud til at skade nogen, så er det jo alligevel ikke altid, vi skal gøre ting, der er mulige at gøre?

Unaturligt og risikabelt

Nogle vil antagelig finde det etisk forkert at gøre noget, der er så radikalt unaturligt. Enten fordi de ikke mener, mennesker bør blande sig i selve skaberværket, som er Guds domæne. Eller fordi de anser det for alt for risikabelt at lave så omfattende forsøg med mennesker, fordi vi ikke kender nok til de mekanismer, som dermed aktiveres. Det kan føre til problemer og lidelser for kommende mennesker, som vi ikke kan forudse i dag.

Anderledes familieformer

Nogle vil også være bekymrede for, at de kommende børn får sociale eller identitetsmæssige problemer som følge af, at de kommer til verden på så anderledes måder og i så anderledes familier, end andre børn. Andre ser det ikke som et problem, der er i forvejen er mange forskellige familieformer - fx har mange homoseksuelle par børn, og undersøgelser viser, at disse børn ikke trives dårligere, end andre børn, nærmest tværtimod.

Tidligt menneskeligt liv

Nogle frygter også, at hvis det bliver muligt at frembringe en større mængde menneskelige embryoner ved hjælp af stamcelledyrkede kønsceller som befrugter hinanden, ville det kunne føre til en ændring af vores holdning til de tidlige faser af det menneskelige liv. I dag er det forbudt at danne embryoner alene for at forske i dem, men hvis embryoner kunne dannes udelukkede på baggrund af stamceller, kunne det måske føre til krav om lempelse af lovgivningen. For dem der mener, at tidligt liv skal beskyttes på samme måde som mennesker, vil det være en forkert udvikling.

Hvis det bliver så let at fremstille kønsceller, at det i princippet kan gøres ud fra celler fra personer, som slet ikke er informeret eller indforstået i det, vil det naturligvis være et stort problem. At blive biologisk forælder uden sit vidende, vil de fleste nok anse for at være særdeles problematisk.

Opgaver

Tænk over, hvilke interesser og hensyn der er i spil for henholdsvis kvinden, det kommende barn og samfundet.

Overvej herefter, hvilke hensyn der har størst vægt, og tag stilling til, om teknikken efter din mening bør lovliggøres.

I Storbritannien er metoden blevet lovliggjort i 2015. Prøv at finde oplysninger om de debatter, der har været ført af briterne op til lovliggørelsen.

Hvad mener du om fremstilling af kønsceller fra stamceller? Er der nogen af argumenterne imod, du er enig i?

Hvis et par, der ikke kan få deres ønske om et barn opfyldt, enten fordi de er for gamle, er homoseksuelle eller bare ikke danner kønsceller normalt, kunne få et barn ved hjælp af stamcelledyrkede kønsceller, ville det så være etisk problematisk?


Video

Elsebet Østergaard er speciallæge i klinisk genetik og arbejder med diagnostik og genetisk rådgivning af arvelige sygdomme.

Elsebet Østergaard fortæller om mitokondrier og mitokondriesygdomme: Mitokondrier er en form for ”kraftværker” i cellerne, som sørger for, at cellerne producerer den energi, der skal bruges til at lave en bevægelse af fx en arm eller anden muskel et sted i kroppen.

Mitokondrier findes i stort set alle celler i kroppen i forskellige mængder, alt efter hvilket organ der er tale om. Der er flest mitokondrier i det væv/de organer i kroppen, der er mest energikrævende – og det mest energikrævende væv i vores krop er vores muskler, hjerne og hjerte. Hvis man har en sygdom, som påvirker mitokondrierne, så kan man ikke producere tilstrækkeligt med energi til, at disse organer fungerer normalt, så oftest er det muskler, hjerne og/eller hjerte, der er påvirket. Disse sygdomme kan ramme i alle aldersgrupper. Helt små børn kan være påvirket af sygdommen, men sommetider ser vi, at det først er i voksenalderen, man udvikler symptomer på at have mitokondriesygdomme.

Symptomerne er også meget forskellige. I musklerne viser sygdommen sig ofte ved nedsat muskelkraft – man opdager det f.eks. ved, at et barn er slapt fra fødslen, eller at man senere i livet udvikler nedsat muskelkraft, så man bliver hurtigere træt end andre. Sygdommen kan også vise sig ved påvirkning af hjernen – man kan få epilepsi eller hæmning af udviklingen – og hjertet kan blive forstørret, så det ikke kan fungere normalt. Noget, vi hyppigt ser, er både høre- og synsnedsættelse eller problemer med, at man ikke kan bevæge øjnene i alle retninger, så man får dobbeltsyn. Så kan man få sukkersyge – stort set alle organer kan blive påvirket. Det starter ofte med, at det kun er et enkelt organ, der er påvirket, men så efterhånden som sygdommen udvikler sig, så er der flere organer eller væv, som også bliver ramt af sygdommen. Det er nogle alvorlige sygdomme, som der desværre ikke er nogen behandling for.

Etisk dilemma

Her er tale om et etisk dilemma, hvor der både er hensyn at tage til den kvinde, som ønsker et barn med netop hendes gener, og til det barn, der bliver til ved genetiske ændringer af arveanlæggene. Også de samfundsmæssige konsekvenser af (at begynde) at tillade ændringer i arvemassen i kommende slægtled må tages med i betragtning.


Find mere information

Du kan få viden om tidlig embryoudvikling, stamceller og reprogrammering af celler i Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker (Det Etiske Råd 2010)

På Det Etiske Råds undervisningssite, Etik og Livets Byggeklodser, kan du læse mere om stamceller og sygdomsbehandling.