Genteknologi - piger med forskellig hårfarve
12. oktober 2016

FAQ: Designerbørn

Vi får ofte spørgsmål om begrebet "desginerbørn" og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der som regel bliver stillet.

Nedenfor kan du læse svar på de spørgsmål, som vi oftest får stillet om designerbørn. Derudover vil vi anbefale dig at besøge vores temaside om genteknologi.

På temasiden kan du blandt andet finde redegørelser, udtalelser og anbefalinger fra Rådet om forskellige emner inden for genteknologi. Her kan du også se de enkelte medlemmers synspunkter og argumenter.

Hvis du har yderligere spørgsmål efter at have kigget på vores hjemmeside og listen med spørgsmål og svar nedenfor, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Spørgsmål og svar

1. Hvad er designerbørn?

Udtrykket ’designerbørn’ bliver brugt om en del tilfælde, hvor nogle er mere oplagte end andre.

Nogen taler om designerbørn i forbindelse med fosterdiagnostik, hvor man undersøger tidlige fostre for, om de vil udvikle nogle arvelige sygdomme, og kvinden kan vælge at få abort, hvis det er tilfældet. Her er der imidlertid tale om, at forældrene fravælger at få et barn med en sygdom — ikke at de tilvælger visse egenskaber ved barnet, som ordet designerbørn antyder.

Tanken om, at man kan vælge at forsyne sit kommende barn med nogle egenskaber, man finder attraktive, for eksempel intelligens, musikalitet, godt udseende osv., kom især frem i forbindelse med kortlægningen af menneskets genom i 1990'erne. Man forestillede sig, at det snart ville blive muligt at designe kommende børn ved at ændre ved befrugtede æg, inden de blev sat op i livmoderen. Det Etiske Råd udgiv en artikelsamling i 2002 om Forbedring af mennesker og dyr. Her finder du nogle holdninger til, om det ville være godt eller skidt at forbedre kommende mennesker.

2. Er det etisk forsvarligt at forbedre mennesker via genteknologi?

Det Etiske Råd har udarbejdet et undervisningssite til gymnasieskolen med tekster og videoer, der omhandler teknikker, der kan ændre grundlæggende på menneskets biologi. Her finder du bl.a. en tekst om forbedringer af mennesker og de etiske overvejelser, det giver anledning til.

På undervisningssitet kan du også finde en case om genteknologi anvendt på mennesker. Her finder du noget om forskningen og i etikinterviewet diskuterer to filosoffer, som er tidligere rådsmedlemmer, om det ville være et problem at ændre ved mennesker.

3. Kan man designe børn i dag?

I realiteten har det vist sig meget svært at ændre ved mennesker ved at ændre ved generne, og man er langt fra at kunne ændre egenskaber hos befrugtede æg, så man kan designe kommende børn. Måske kommer man dertil en dag, men lige nu er der meget, forskerne skal have bedre styr på, før de kan nå så langt.

Desuden er det sådan, at lov om assisteret reproduktion forbyder, at læger opsætter befrugtede æg, som er blevet genetisk ændret, i en kvindes livmoder.

Dermed ville det også, som det er nu, være ulovligt at frembringe et designerbarn.

4. Er børn fra sædbanker designerbørn?

Man taler også om designerbørn i forbindelse med, at nogle par bruger en æg- eller sæddonor. I den forbindelse oplyser sædbanker kommende forældre om nogle egenskaber ved donoren.

I Danmark må man dog kun oplyse om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde og vægt. I f.eks. USA er der ikke sådanne regler, og salg af æg er også tilladt. Her betaler de kommende forældre mere for æg fra donorer med bestemte egenskaber, såsom gode karakterer på eliteskoler.

Selv om det ikke er sikkert, barnet vil arve disse egenskaber, er der nogen par, der er optaget af at udvælge sæd i håb om dermed at kunne tilvælge nogle egenskaber.