31. januar 2006

Genterapi og forbedring af mennesker

Generne er de koder, som i realiteten styrer hele organismen. Med kortlægningen af menneskets gener er der i princippet åbnet for at ændre i kroppens funktioner.

Man arbejder på at finde metoder til at overføre raske gener for at helbrede personer, der lider af genetiske sygdomme. I fremtiden vil teknikkerne måske også kunne bruges på folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil være lidt klogere eller smukkere.

Generne sidder i organismernes celler. De er organismens koder, koder som hos jer bestemmer en masse om, hvem I er. Hvordan jeres krop er opbygget, hvilke sygdomme I er disponeret for, og hvor kloge, stærke, sporty, udadvendte osv., I er.

I 2003 blev forskere fra hele verden endelig færdige med et meget stort projekt: Kortlægningen af det menneskelige genom. Ligesom de opdagelsesrejsende for 500 år siden kortlagde jordkloden, var genetikerne nu færdige med at lave et slags landkort over de ca. 30.000 gener, mennesket viste sig at bestå af.

Arbejdet med kortlægningen gav adgang til en masse oplysninger om, hvordan mennesker er opbygget. Man kunne begynde at studere, hvordan de enkelte gener virker i organismen. For eksempel kunne man se, at arvelige sygdomme kan skyldes fejl på generne. Herfra var der ikke langt til den tanke, at det måtte være muligt at komme ind i generne og rette på fejlene. Og måske også ændre på andre koder, for eksempel for musikalitet eller intelligens. Når man ændrer på generne, kalder man det for genmodificering.

I starten var forhåbnin­ger­ne, til alt det man kunne opnå ved at ændre på generne, meget store. Men det viste sig hurtigt, at genernes funktion var noget mere indviklet, end man først kunne se.

I dag mangler forskerne stadig en del viden om generne og om, hvordan de helt præcis fungerer. Men forskningen i, hvordan man modificerer generne (det vil sige ændrer på dem), fortsætter. Også planters og dyrs gener har man forsket meget i, og det har vist sig, at generne hos alle levende organismer er utroligt ens.

Når alle organismers gener er opbygget ens, kan man i princippet flytte gener fra én art til en anden og mellem mennesker, dyr og planter. På den måde kan man ændre i organismernes funktion. Man kan altså forestille sig, at man fx kunne studere flagermus og finde ud af, hvilke gener der koder for mørkesyn. De gener kunne man så bare flytte over til mennesker, så vi kunne komme til at se om natten. I teorien er det let, men i praksis viser det sig tit at være langt sværere. På samme måde er det med at bruge genmodificering til at kurere sygdomme.

Genterapi

Ved genterapi bruger man gener som lægemidler. Nu hvor man har kortlagt menneskets gener, har man fundet ud af, at nogle – men langt fra alle – sygdomme skyldes genfejl. Man ved for eksempel nu, at der er sygdomme – fx cystisk fibrose og huntingtons sygdom – der skyldes fejl på kun et enkelt gen. Men de fleste sygdomme, vi kender, skyldes ikke kun fejl på et enkelt gen, men på flere forskellige gener samtidig. Det gør behandling med genterapi mere indviklet.

Hvis man kan rette genfejl ved at indsætte raske gener i cellerne, kan man i princippet kurere sygdom­men i stedet for bare at dæmpe symptomerne med medicin. Det har man forsket meget i siden 1990'erne, hvor mange var overbevist om, at de store gennembrud lå lige om hjørnet. Så hurtigt kom det imidlertid ikke til at gå, fordi forskellige uforudsete problemer er dukket op.

I de senere år har man fundet ud af, at generne spiller sammen og påvirker hinanden på indviklede måder. Når man ændrer på ét gen, kan det derfor være svært at sige, hvilken række af ændringer, det vil føre til. Lidt ligesom når du fjerner en stav i Mikado, men får skubbet til en anden stav, som skubber til en tredje osv.

Desuden ved man nu, at jeres gener også påvirkes af omgivelserne: miljøet omkring jer, jeres opvækst og alle de tilfældige hændelser, I hele tiden kommer ud for. Omgivelserne påvirker altså generne på indviklede måder, som man endnu ikke kender så meget til. Det er den gamle diskussion om arv og miljø og hvor meget, de hver især betyder, som her får en helt ny betydning.

I dag kan man se, at det ikke bliver så nemt at behandle sygdomme ved at ændre på generne, som man først havde troet. Mere end 3.000 patienter har de sidste 10 år deltaget i over 300 genterapiforsøg, men resultaterne har været magre. Forsknin­gen fortsætter dog, og i de senere år har der vist sig enkelte lovende resultater.

Forbedring af normale egenskaber

Genterapi går altså ud på at prøve at kurere sygdomme på genniveau. Men nogen gange kan det være svært at trække en helt fast grænse mellem, hvad der er sygdom og hvad der er yderkanten af det normale. Er det fx en sygdom at have flyveører eller at være meget lille af vækst? Det kan jo diskuteres, men begge dele behandler vi på hospitalerne. Det kan være en sygdom at være meget deprimeret, og der findes piller, som kan hjælpe på sygdommen. Men også mennesker, som ikke er egentligt deprimerede, men måske bare for det meste er i dårligt humør og sure, kan nogen gange have glæde af medicinen. Spørgsmålet er, om det så er sygdomsbehandling, eller om man behandler helt normale egenskaber, hvis man giver medicin til sådanne mennesker?

Herfra er der en glidende overgang til mennesker, som slet ikke er syge, men bare ønsker behandling for bedre at kunne koncentrere sig til eksamen, få større muskler for at præstere bedre sportsresultater eller blive opereret for at få større bryster. Den type forbedringer af normale egenskaber kalder man for enhance­ment, og mange forestiller sig, at genteknologien også vil kunne bruges til det med tiden.

Det er endnu ikke muligt at lave genetisk enhancement ved hjælp af genterapi. Det skyldes blandt andet, at mange af de egenskaber, det ville være oplagt at forbedre – for eksempel intelligens – ikke styres af et enkelt gen, men af mange gener i samspil med miljøet. Derfor vil det ikke være spor enkelt at lave den slags ændringer.

Dertil kommer, at mange forbedringer – og heriblandt ændringer af intelligens – kun kan foretages, hvis man ændrer ved hele kroppen. Det betyder, at hvis ændringerne skal virke, er man nødt til at lave dem, allerede mens det barn, man vil ændre på, kun er et befrugtet æg. På den måde kan man få ændringerne ind i alle kroppens celler og ikke kun i de få celler, som kan ændres ved hjælp af genterapi, når kroppen er færdigudviklet. Men hvis man på den måde får ændret generne i kønscellerne – altså ægcellerne hos kvinder og sædcellerne hos mænd – vil ændringen gå i arv til de børn, der engang med tiden kommer ud af kønscellerne.

På sigt kan man forestille sig, at man ved en kombination af de teknikker, som vi fortæller om på denne hjemmeside, godt kan lave den slags forbedringer. Men den mulighed er dog stadig i meget høj grad fremtidsmusik. Det skyldes ikke mindst de mange, store risici, det vil indebære for det kommende barn og måske barnets efterkommere, hvis man gør det.

Når forskerne stadig ved så lidt om generne, er det umuligt at overskue risikoen for uventede bivirkninger, hvis man laver den slags gen­ændringer. Måske vil en ændring tegne til at blive en stor fordel for det barn, der får den. Det skal nemlig forbedre det kommende barns intelligens. Men senere kan ændringen vise sig at få nogle helt uforudsete bivirkninger. Det kunne helt teoretisk set være, at den samtidig nedsatte barnets produktion af insulin, så det fik sukkersyge. Og hvis først genet er ændret, er det for sent at fortryde og ændre det tilbage igen. Det er en stor risiko, man løber, hvis man begynder at foretage den slags blivende ændringer.

Her kan du læse om, hvad genterapi egentlig er for noget, og hvilke muligheder det vil give i fremtiden for at ændre kroppen og dens funktioner. Husk at du kan finde mere information om DNA, kromosomer og gener ved at klikke på biomanden.

Genteknologi

Genteknologi

Når alle organismers gener er opbygget ens, kan man i princippet flytte gener fra én art til en anden og mellem mennesker, dyr og planter. På den måde kan man ændre i organismernes funktion. Man kan altså forestille sig, at man fx kunne studere flagermus og finde ud af, hvilke gener der koder for mørkesyn. De gener kunne man så bare flytte over til mennesker, så vi kunne komme til at se om natten. I teorien er det let, men i praksis viser det sig tit at være langt sværere. På samme måde er det med at bruge genmodificering til at kurere sygdomme.

Spørgsmål til teksten

Der forskes i at genmodificere både planter, mikroorganismer, dyr og mennesker og derved ændre dem på måder som ellers ikke ville være mulige.

I medierne hører I måske forklaret, at GMO er planter, der er genmodificeret. Det der sker er, at planterne tilføres gener, som kan give planterne nogle nye egenskaber – for eksempel gøre dem modstandsdygtige over for ukrudtsmidler eller gøre dem i stand til at vokse i områder, hvor der ellers er for tørt.
  1. Gå på internettet og biblioteket og søg efter information ud fra ordet "GMO". Undersøg hvad GMO er, og hvilke fordele og ulemper der er forbundet ved GMO.
  2. Resultaterne af dine/jeres undersøgelser fremlægges i klassen. Diskuter gerne efterfølgende, hvad I synes om det, I har fundet frem til om GMO.