Genteknologi og behandling af sygdom

Genteknologi - piger med forskellig hårfarve

KORT FORTALT

I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder.

Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af.

Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også undervisningsmateriale og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.

Seneste nyt

-
Undervisning 8.–10. kl. / 6. maj 2019

Det gennemsigtige menneske

Det Etiske Råds nyeste materiale i serien Etisk Forum for Unge handler om Personlig Medicin, genetiske undersøgelser og deling af sundhedsdata. Vi kalder det ”Det gennemsigtige menneske”.

Se mere
Genterapi infoboks Genterapi infoboks
Undervisning 8.–10. kl. / 7. august 2017

Genteknologi – sygdomsbehandling og designerbørn

Her kan du læse om, hvorfor forskere i disse år forudser, at vi snart vil kunne genmodificere mennesker. Du får indblik i, hvad det er for en teknik, der nu er udviklet, og hvad den kan bruges til. Du kan også læse om de etiske dilemmaer, brugen af genmodifikation rejser, hvis man bruger den på det befrugtede æg til sygdomsbehandling eller til at designe børn.

Se mere
Genom-undersøgelser temaillustration
Undervisning 8.–10. kl. / 24. april 2013

Genom-undersøgelser

Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille demi et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.

Se mere
Redegørelse / 1. januar 2004

Patent på menneskers gener og stamceller

Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til.

Se mere
Redegørelse / 1. september 2000

Hvordan får vi gen-etik til tiden?

I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.

Se mere
Redegørelse / 1. september 2000

Genundersøgelse af raske

I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?

Se mere
Redegørelse / 1. september 1999

Det menneskeskabte menneske

Fremtiden med genetik og kloning. Udviklingen inden for genteknologi og kloning går i disse år så hurtigt, at det overstiger de flestes fantasi. Muligheden for at manipulere med menneskers gener, allerede mens vi er i fosterstadiet, er rykket meget nærmere med de sidste års udvikling på især kloningsområdet.

Se mere