Genteknologi og behandling af sygdom

Genteknologi - piger med forskellig hårfarve

KORT FORTALT

I 2003 afsluttede man 13 års arbejde med at kortlægge det første menneskelig genom. I dag tager det få dage at kortlægge et genom, og forskerne er allerede i gang med at udnytte de nye muligheder.

Ved at kunne søge i hele patientens genom har man bedre chancer for at finde årsagen til arvelig sygdom. Samtidig vil man dog uundgåeligt finde en række mutationer, som man kan være usikker på betydningen af.

Læs om vores stillingtagen til genom-undersøgelser og find også undervisningsmateriale og andre tekster om genteknologi og genom-undersøgelser.

Seneste nyt

Undervisning Gym / 1. februar 2017

Gene drive – udryddelse af skadelige organismer med genteknologi

Undervisningsmateriale om brug af gene drives – en teknik inden for genteknologien – der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter. Ved at sætte eksemplarer modificeret med gene drives ud i naturen kan vi måske snart udrydde arter, vi ikke kan bekæmpe effektivt i dag.

Se mere
Genteknologi - piger med forskellig hårfarve Genteknologi - piger med forskellig hårfarve
FAQ / 12. oktober 2016

FAQ: Designerbørn

Vi får ofte spørgsmål om begrebet "desginerbørn" og har derfor lavet en liste med svar på de spørgsmål, der som regel bliver stillet.

Se mere
FAQ / 11. oktober 2016

FAQ: Genom-undersøgelser

Vi får jævnligt spørgsmål om genom-undersøgelser. Rådets undervisningssider består af let tilgængelige tekster, som kan give svar på langt de fleste spørgsmål

Se mere
Genterapi temaillustration
FAQ / 11. oktober 2016

FAQ: Genteknologi

Vi får jævnligt spørgsmål om genteknologi. Rådets undervisningssider består af let tilgængelige tekster, som kan give svar på langt de fleste spørgsmål

Se mere
Genteknologi, collage med violinspillende balletdanser sat på baggrund af genetiske sygdomme
Undervisning Gym / 4. april 2016

Genteknologi til sygdomsbehandling – og til forbedring af mennesker?

Genmodificering kan anvendes til at behandle sygdomme og måske på sigt genetisk ”forbedre” mennesker. Her kan du læse om en ny genmodificeringsmetode, kaldet CRISPR, som kom frem i 2012 og har gjort det nemt, billigt og hurtigt at ændre på generne. Det giver både fordele og ukendte risici og rejser dermed en masse etiske dilemmaer. Materialet beskriver udviklingen af genteknologi frem til CRISPR, forklarer hvordan teknikken virker og indeholder interviews med en genforsker og to sæt filosoffer, som er uenige om, hvor grænserne for anvendelse af den nye teknik skal sættes.

Se mere
Genom-undersøgelser temaillustration
Undervisning Gym / 6. februar 2013

Genom-undersøgelser

Hvis der er arvelig sygdom i ens familie, kan man få kortlagt sit genom på hospitalet for at få undersøgt, hvad årsagen kan være. Lægerne vil dog uundgåeligt finde andre mutationer, når de søger i patientens hele genom, og det kan stille dem i et etisk dilemma: Hvornår og hvad skal man informere patienten om? Her kan du læse om, hvordan en genom-undersøgelse foregår, og du kan blive klogere på de etiske dilemmaer og hensyn, der er på spil.

Se mere
Redegørelse / 1. januar 2004

Patent på menneskers gener og stamceller

Rådets fornyede etiske stillingtagen efter de sidste 10 års udvikling, hvor mennesket genom er blevet kortlagt, EU's patentdirektiv vedtaget og stamcelleforskningen og dermed stamcellepatenter er kommet til.

Se mere
Redegørelse / 1. september 2000

Hvordan får vi gen-etik til tiden?

I et af indlæggene peger professor i Molekylær Biologi ved Princeton University, Lee Silver, på, at mennesker måske allerede i starten af det nye årtusinde vil blive i stand til at manipulere med kommende menneskers normalegenskaber ved hjælp af en kombination af reproduktionsteknikker og genmanipulation. Hvordan bliver vi i stand til at forholde os til sådanne advarsler i tide? Konferencen var arrangeret af Det Etiske Råd og Københavns Universitet.

Se mere
Redegørelse / 1. september 2000

Genundersøgelse af raske

I dag tilbydes undersøgelser for arvelige sygdomme til raske, som er i risiko-gruppe for at få en arvelig sygdom på et tidspunkt i deres liv. Når det menneskelige genom er kortlagt, vil der kunne undersøges for mange flere sygdomme. Men hvad stiller vi op med denne viden - især hvis det drejer sig om sygdomme, som ikke kan behandles eller forebygges?

Se mere
Redegørelse / 1. september 1999

Det menneskeskabte menneske

Fremtiden med genetik og kloning. Udviklingen inden for genteknologi og kloning går i disse år så hurtigt, at det overstiger de flestes fantasi. Muligheden for at manipulere med menneskers gener, allerede mens vi er i fosterstadiet, er rykket meget nærmere med de sidste års udvikling på især kloningsområdet.

Se mere