-
29. april 2019

GMO og etik i en ny tid

I denne udtalelse taler Det Etiske Råd for, at det er tid for en ny debat om genmodificerede planter. Det er ændringen af planten, ikke teknikken, som bør være afgørende for en godkendelse. Alle planter med nye egenskaber bør screenes, uanset om de er udviklet med genteknologi eller traditionel forædling.

Meget har ændret sig, siden GMO kom frem i 1990’erne. Derfor er der i dag behov for en ny stillingtagen. De hidtidige argumenter mod GMO gælder ikke for mange af de nye plantesorter, som udvikles i disse år. Derfor anbefaler et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer nu, at reglerne for godkendelse af GMO ændres.

Klimaudfordringer skaber behov for nye planter

Et flertal på 15 ud af 16 medlemmer står bag anbefalingen. I udtalelsen giver rådet det eksempel, at klimaforandringerne giver behov for udvikling af planter, som bedre kan klare de mere ekstreme vejrforhold, som ser ud til at blive mere almindelige.

I udtalelsen skriver rådet, at det nu kan lade sig gøre at fremstille GMO’er, som kan hjælpe til at nå disse og andre bæredygtighedsmål, og rådet beskriver, hvordan fx gamle robuste sorter og tilmed vilde planter, der allerede har de egenskaber, som er nødvendige i et bæredygtigt jordbrug, nu med CRISPR forventes at kunne forædles på langt kortere tid end de hundreder og tusinder af år, som det har taget at udvikle de afgrøder, som vi kender i dag. Sådanne ønskede egenskaber kan være modstandsdygtighed over for plantesygdomme og skadedyrsangreb, en effektiv udnyttelse af vand og næringsstoffer i jorden, så der skal vandes og gødes mindre og flerårige planter med dybe rødder der lagrer kulstof, og dermed trækker CO2 ud af atmosfæren.

Et medlem af rådet mener, at det grundlæggende er etisk problematisk at anvende genteknologi til at ændre ved planter. Dette medlem kan ikke anbefale, at godkendelsesprocedurerne på området ændres.

Hent udtalelsen (60 sider med baggrundsnotater)

Hent udtalelsen (25 sider)

Baggrundsmateriale

Til udtalelsen hører der også fire baggrundstekster, som mere udførligt beskriver de temaer, som diskuteres i udtalelsen. Baggrundsteksterne er med i PDF'en og kan også tilgås direkte via links her på siden.

Baggrundsnotater

De sorter, der i dag er til rådighed, er som nævnt på flere måder utilstrækkelige set i lyset af en række aktuelle udfordringer. I en verden med et forandret klima, pres på natur og miljø og voksende befolkningstal, er der behov for, at planteproduktionen er bedre klimatilpasset – fx bedre kan klare lange perioder med skiftevis lidt og meget vand eller andre former for mere ekstremt klima – og klimabeskyttende, fx ved at binde mere kulstof i planterne eller i jorden. Desuden er der brug for, at de er relativt højtydende, så der kan produceres mere på et mindre areal, og de frigjorte landbrugsarealer i stedet kan tilplantes med skov, som binder CO2. Samtidig skal landbrugets pres på natur og miljø helst begrænses.

Læs notat

I mange sammenhænge hører man det argument i diskussioner, at noget er forkert, fordi det er ’unaturligt.’ Historisk er argumentet brugt imod alt fra homoseksuelle forhold til brug af diverse sygdomsbehandlinger som fx kunstig befrugtning. På fødevareområdet lægges der stor vægt på, om fødevarer er naturlige. I de fleste situationer er det imidlertid ret uklart, hvordan man skal forstå ’det naturlige’ og hvad der gør noget ’unaturligt.’ Det er desuden uklart, hvorfor noget er forkert, fordi det kan ses som unaturligt.

Læs notat

I denne note ser vi på, om udbredte etiske argumenter imod GMO kan begrunde restriktioner på anvendelsen af GMO til fødevareproduktion, som fx forbud, sikkerhedsgodkendelse, og tvungen mærkning. Vi gennemgår fire typer argument:

  • Argumenter baseret på risiko, specifikt på forsigtighedsprincipppet.
  • Argumenter baseret på det naturliges værdi og på fordelene ved økologi.
  • Argumenter baseret på skepsis overfor teknologiske løsninger på komplekse problemer.
  • Argumenter baseret på forbrugerens ret til at vælge.

Fremgangsmåden er generelt at vise, at selv om man tager de bagvedliggende bekymringer og principper alvorligt, så giver disse argumenter ikke grund til restriktioner på GMO.

Læs notat

Det er en udbredt opfattelse, at manges modstand mod GMO er baseret på deres unaturlighed. I denne note ser vi på denne naturlighedshypotese. Naturlighedshypotesen består i virkeligheden af en række forskellige formodninger, som er knyttet sammen:

  1. Folk mener GMO er unaturligt.
  2. Folk synes godt om naturlige ting.
  3. Modstand mod GMO skyldes, at folk mener GMO er unaturligt.
  4. Grunden til at folk synes godt om naturlige ting er, at de tillægger det naturlige (eller naturen) en værdi i sig selv.
  5. Folk, der opfatter GMO som unaturligt er absolutte eller etiske modstandere af GMO – dvs. de er ligeglade med om GMO er gavnligt og sikkert.
  6. Det er vanskeligt at overbevise folk, der mener GMO er unaturligt, om at GMO er acceptabelt.
Læs notat

Röcklinsberg H and Gjerris M (2018): Potato crisps from CRISPR-Cas9 modification – aspects of autonomy and fairness, in Springer S and Grimm H: Professionals in Food Chains. Wageningen Academic Publishers pp. 430-35

Myskja B, Schouten H & Gjerris M (2015): Ethical distinctions between different kinds of plant breeding. In: Dumitras DE, Mugurel JI & Aerts S (eds.): Know your food: food ethics and innovation. Wageningen: Wageningen Academic Publishers, pp. 95-100