23. april 2013

Klimavenlig energikilde eller fødevare-tyv?

Der er en række hensyn, som kolliderer, når man skal afgøre, om bioenergi er godt: hensyn til klimaet, til miljøet, til nulevende danskere og kommende generationer og hensyn til verdens fattigste
Bioenergi er organisk materiale, fx planter eller affald, der bliver brugt til brændstof. Det kan for eksempel foregå ved, at planter bliver omdannet til bio-benzin, eller at de bliver brændt af i et kraftvarmeværk. Bioenergi er ideelt set bedre for klimaet end fossile brændsler. Der er dog også problemer ved bioenergi, hvis den fremstilles af planter, ikke mindst fordi man skal bruge en masse jord til at dyrke planterne, og der er brug for jorden til at dyrke mad.

Medierne omtaler skiftevis bioenergi som:
  • En klimavenlig vedvarende energiform.
  • En uetisk energiform der omdanner fødevarer til 'mad til biler' og er skyld i stigende globale fødevarepriser, der rammer verdens fattigste.
Begge dele kan være rigtigt, for der er mange typer bioenergi, men samtidig er modstillingen for simpel. Når man skal afgøre, om bioenergi er etisk forsvarlig, er der en række hensyn, man må overveje:
  • hensyn til klimaet
  • hensyn til miljøet
  • hensyn til nulevende danskere
  • hensyn til kommende generationer
  • hensyn til verdens fattigste

I nogle tilfælde kommer de forskellige hensyn i konflikt med hinanden. Etiske overvejelser kan hjælpe til at afgøre, hvilke af disse hensyn der bør veje tungest.

Klimaforandringerne er i gang

Isen smelter, havene stiger og oversvømmer lavtliggende områder, ørkener breder sig og ødelægger mulighederne for at dyrke landbrug. De effekter af klimaforandringerne ser vi allerede nogle steder i verden, men de rammer foreløbig ikke Danmark. Det gør derimod perioder med ekstremt vejr, voldsom regn og storme, der opstår, fordi klodens klima ændrer sig. Klimaforandringerne gør det sværere for mennesker i udsatte egne at drive landbrug, så de kan få mad at spise. Det gælder både for kommende generationer og for mennesker der lever her og nu i andre lande. Det er altså tydeligt, at det er nødvendigt at gøre noget ved udledningen af drivhusgasser, som forårsager den globale opvarmning.

Nogle brændstoffer afgiver flere drivhusgasser end andre

Mennesker udleder mest drivhusgas ved afbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul. Bioenergi kan erstatte fossile brændsler og dermed være et redskab til at udlede mindre drivhusgas. Det kan den dog kun, hvis bioenergien ikke afgiver mere drivhusgas når den afbrændes, end den optager, når den dannes. Planterne optager nemlig CO2, når de vokser, og CO2'en afgives, når de brændes af. Hvis man brænder gamle træer af, for eksempel ved at fælde noget af en regnskov, afgiver de al den CO2, de har optaget, og det er langt mere, end unge planter kan optage i mange år frem. Derfor kan nogle typer bioenergi være direkte dårlige for klimaet. Det er ofte de typer bioenergi, der ikke kan betale sig økonomisk, der har en positiv effekt på klimaet.

Spørgsmål til dig

  • Hvad er bioenergi?
  • Nævn et par af de ting, man skal tage hensyn til, når man overvejer brug af bioenergi.
  • Nævn et par måder, den globale opvarmning påvirker verden.

Biobrændstoffer skal få os til at afgive meget mindre drivhusgas

EU’s stats- og regeringschefer har i oktober 2009 sat sig som mål, at drivhusgasudslippet i EU-lande bør reduceres med 80 % – 95% i 2050 i forhold til, hvor meget der blev udledt i 1990. I Danmark har Klimakommissionen i 2010 peget på, hvordan Danmark kan leve op til dette mål.[1] Det skal først og fremmest ske ved at bruge færre fossile brændsler.

Planen er, at der kun skal bruges vedvarende energi i Danmark i 2050. For at det skal lykkes, skal bioenergi til at spille en væsentlig rolle i Danmarks energiforsyning.

Hvis man bruger bioenergien rigtigt, er der altså mulighed for, at samfundet kan udlede meget mindre drivhusgas og man samtidig kan være sikker på, at der er energi nok. Dette er ikke mindst vigtigt i en tid med energikrise, hvor der bliver færre og færre fossile brændsler, som vil komme til at koste mere og mere, jo færre der bliver af dem. Samtidig vokser verdens energiforbrug, fordi der bliver flere mennesker på jorden, og flere mennesker i lande som Kina, Indien og Brasilien begynder at få et forbrug, der ligner vores.

Bioenergi giver problemer

Man skulle altså tro, alle kunne blive enige om, at bioenergi er en rigtigt god og bæredygtig energiform. Det kan man ikke, og det skyldes:
  • At bioenergi konkurrerer med fx fødevareproduktionen om en række ressourcer, som verden i de kommende år kommer til at mangle (såsom jord, vand og forskellige næringsstoffer).
  • Hvad der er bæredygtigt er ofte ikke helt klart. Ved bæredygtighed forstår man normalt, at der skal tages hensyn til naturen, til økonomien og til kommende generationer. Men ofte vil de forskellige hensyn være i modstrid med hinanden, og spørgsmålet er så, hvem man skal tage størst hensyn til.
Hvordan hensynene skal afvejes i forhold til hinanden, er etiske overvejelser.

Spørgsmål til dig

  • Hvad er fordelene ved at bruge bioenergi?
  • Hvad er problemerne?

Færre og færre ressourcer

Når bioenergi anses for at være godt, er det fordi den kan udgøre et redskab til at modvirke to alvorlige kriser, som Danmark og verden befinder sig i i dag, nemlig klimakrisen og energikrisen.

Men det er ikke de eneste kriser, som er alvorlige og kræver en indsats. Verden befinder sig også i en fødevarekrise og en natur- og ressourcekrise, som delvist hænger sammen.

Natur- og ressourcekrisen

Både mennesker og resten af naturen er helt afhængige af velfungerende økosystemer. Som det er nu, nedbrydes økosystemer, dyre- og plantearter udryddes og ikke-fornyelige ressourcer opbruges foruroligende hurtigt.

Verden mangler vand

Vand er en af de ressourcer, som for øjeblikket overforbruges, og kombinationen af, at vi bliver flere mennesker på jorden og en del bliver rigere, gør det kun værre. I 2030 vil verden have brug for mere end 40% mere vand end der findes.[2] Vand er fx nødvendig for dyrkning af planter og i nogle områder af verden, hvor der er mangel på vand, kan det udgøre et alvorligt problem.

Verden mangler jord

En anden knap ressource er jord, og planter til bioenergi konkurrerer med fødevareafgrøder om den jord, der er. Der er 13 mia. ha landareal på jordkloden, og de er fordelt på:
  • 1,5 mia. ha til dyrkning af afgrøder.
  • 3,5 mia. ha til græssende dyr.
  • 3,9 mia. ha som er dækket af skove
  • 4,2 mia. ha som er is, bjerge, ørken etc.
Man kan ikke bare uden videre pløje mere jord op til at dyrke bioenergi og fødevarer på, uden samtidig at skade både naturen og klimaet. Det er fordi skove og anden vild natur omdanner og holder på meget store mængder CO2. Hvis de fældes, bliver det sluppet løs i atmosfæren. Dyrkning af bioenergiafgrøder kan altså enten konkurrere med fødevareproduktionen om de marker der er, eller den kan føre til, at skove fældes, hvilket er dårligt for klimaet.

Fødevarekrise

Allerede nu er der meget, der tyder på, at dyrkning af bioenergi har været medvirkende til, at verdens fødevarepriser nåede et historisk højdepunkt i februar 2011.[3] Det skete kun to år efter en lignende fødevarekrise, som ramte i første halvdel af 2008.[4]

De situationer med mangel på mad, vi hører om, er en forsmag på de kommende års udfordring med at skaffe mad nok til at brødføde verdens befolkning, der er stærkt stigende. Antallet af mennesker i verden vil vokse med næsten 40 % fra 6,7 mia. i 2008 til 9,3 mia. i 2050 og 10,1 mia. i 2100.

Spørgsmål til dig

  • Hvad er ressourcekrisen?
  • Hvad er det for nogle ressourcer, der er mangel på?

Biobrændstof bidrager til fødevarekrisen

De dårlige høstudbytter, som kommer på grund af de ekstreme tørkeperioder, storme og oversvømmelser, bidrager til fødevarekrisen, men det gør andre faktorer også.. De fleste er enige om, at det også betyder noget, at en voksende del af landbrugsarealet anvendes til produktion af biobrændsler.

... men det er ikke hele forklaringen

Når nogle påstår at bioenergi er mad til biler frem for til mennesker, er det kun rigtigt, hvis man ser bort fra, at fremstilling af nogle typer mad kræver meget mere jord og udleder langt flere drivhusgasser, end fremstilling af andre. I virkeligheden kunne man lige så godt sige, at vi i dag dyrker mad til husdyr frem for til mennesker. På de fleste af Danmarks marker dyrkes der i dag mad til grise frem for mad til mennesker. 49 % af Danmarks areal anvendes i dag til dyre-produktion, altså til dyrehold og foderdyrkning. Men når man først dyrker planter, og så giver dem til dyrene, så mister man en masse næring i forhold til, hvis man spiste planterne selv.

Eller sagt på en anden måde:
  • Man ville i Danmark kunne producere mad til ca. 11 mio. mennesker, hvis deres kost indeholdt 70 % planteføde og 30 % kød.
  • Hvis de nøjedes med at spise 15 % kød, ville man kunne producere mad nok til 20 mio. mennesker.
  • Hvis man slet ikke producerede kød, ville man i Danmark kunne producere mad nok til 80 mio. mennesker.[5]
Det ville altså ikke være noget problem at få plads til både bioenergiproduktion og fødevarer, hvis bare kødforbruget blev sat ned.

Spørgsmål til dig

  • Hvordan kunne man få plads til både at dyrke mad og bioenergi?

Noter

[1] Klimakommissionen. 2010. Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Pp. 12-13.

[2] KPMG international. 2012. Expect the Unexpected: Building business value in a changing world.

[3] FAO. 2011. Food Price Index (05-05-2011). New York: United Nations. (Se: http://www.fao.org/-worldfoodsituation/wfs-home/foodpricesindex/en/).

[4] IMF. 2008. World Economic Outlook. Washington, DC: International Monetary Fund. p. 60.

[5] Personlig meddelelse, Kristian Thorup-Kristensen, professor ved Institut for Jordbrug og Økologi/Afgrødevidenskab, Københavns Universitet, personlig meddelelse.

Arealanvendelse

Diagrammet viser den nuværende arealanvendelse. Kilde: Fødevareministeriet.