23. april 2013

Majs mod poppel

I denne tekst kan du læse om to eksempler på 1G og 2G produktion af biobrændstof nemlig produktion af bioethanol fra majs og fra poppel
Majs og poppel har hver deres fordele og ulemper, når de bruges til at lave bioethanol.

De to planter giver stort set det samme samlede energiudbytte per hektar mark, der dyrkes, men her stopper lighederne også.

Majs er en 1G energiafgrøde. Den er et typisk eksempel en ét-årig energiafgrøde, der kan give et stort brutto energiudbytte . Det kræver dog også en masse energi at dyrke og høste majs. Når man dyrker majs, er der også et stort kulstoftab i marken. Når majsen skal laves om til brændstof, går der også meget energi til spilde. Derfor har majs ikke en særlig god klimaeffekt.

Poppel er en 2G energiafgrøde. Poppel er et træ og er derfor flerårig. Den er et godt eksempel på, at ved at bruge 2G teknologi til at fremstille brændstof kan man opnå en klar forbedring med hensyn til klima og miljø. 2G teknologien er dog ikke udviklet nok, derfor er brændstoffet meget dyrt.

  Majs  Poppel 
Energiudbytte  Giver et stort brutto energiudbytte per hektar, det vil sige før energiforbruget er medregnet, men et mindre netto energiudbytte på grund af en energikrævende produktion.  Giver et stort brutto energiudbytte, det vil sige før energiforbruget er medregnet, men et moderat netto energiudbytte fordi det kræver meget energi at lave det til brændstof. 
Konkurrenceevne  Er ikke meget dyrere end almindelig benzin og produktionen er allerede i fuld gang, især i USA.  Er meget dyrere fordi teknologien ikke er udviklet nok endnu. Hvis det skal blive effektivt at producere, kræver det, at man bygger store værker, som er dyre. Det har den danske regering ikke turdet satse på. 
Krav til dyrkning  Optager god landbrugsjord, hvor der kunne dyrkes fødevarer.  Behøver ikke at lægge pres på produktionen af fødevarer, blandt andet fordi poppel og andre 2G energiafgrøder kan vokse på arealer, hvor jorden ikke er egnet til at dyrke fødevarer. 
Påvirkning af natur og miljø 

Kræver at markerne sprøjtes med pesticider, og at man bruger gødning. Det påvirker miljø og natur negativt, og forbruger energi.

Fører til kulstoftab på grund af krav til jordbearbejdning, det gør jorden dårligere til at dyrke afgrøder på.

Kræver færre pesticider og mindre gødning end 1G afgrøder. Det gør, at hvis man i stedet for dyrker det på marker, der i dag bruges til dyrefoder, vil det være bedre for miljø og natur.

Ofte bruger planterne meget vand, hvilket kan være et problem i områder med mangel på grundvand.

Fx pil og poppel er langt højere end almindelige afgrøder, og kan derfor ændre på landskabet.

Opbygger kulstof i jorden fordi den har dybere rødder.

Forbedring af klima  Er samlet set i bedste fald kun lidt bedre for klimaet.  Fører samlet set til en moderat reduktion af belastningen af klimaet.
Der findes desværre ikke en afgrøde, der klarer sig godt på alle punkter. Tvært imod er der en tendens til, at produktion af 1G biobrændstof er billigere, men kun lidt, eller måske slet ikke er godt for klimaet. Produktion af 2G biobrændstof er mere klimavenlig, men er meget dyrere.

Læs mere om forskellen på teknologien bag 1. og 2. generations biobrændstof (Om bioenergi på Etik og Livets Byggeklodser for Gymnasiet).