16. juni 2011

Etikinterview om genmodificerede planter

Er det “unaturligt” at bruge genmodifikation til at ændre på de planter, vi bruger til fødevarer – og hvad betyder det rent etisk? Eller er det vigtigere at se på, om genmodificerede afgrøder (GMO) kan bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer, såsom global opvarmning?
De to etikere Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen har vidt forskellige holdninger til, om vi bør satse på GMO. Prøv at se, om du kan afgøre, hvilke forskelle der er på deres holdninger. Hvem synes du har ret? En af dem? Ingen af dem? Eller har de begge nogle gode pointer?

Er det "unaturligt" at bruge genmodifikation til at ændre på de planter, vi bruger til fødevarer – og hvad betyder det rent etisk? Eller er det vigtigere at se på, om genmodificerede afgrøder (GMO) kan bidrage til at løse væsentlige samfundsproblemer, såsom global opvarmning?

Mickey Gjerris: Jeg mener, at det, vi gør med GMO'er, er noget, man ikke har gjort før. Det er at blande sig i naturen på et mere detaljeret og mere præcist niveau, end vi traditionelt har gjort i landbruget, når man har forædlet planter ved krydsning og så videre. Derfor vil jeg sige, det er unaturligt, og dermed langt hen ad vejen forkert.

For det er udtryk for en holdning til naturen som kun en ressource, som jeg grundlæggende mener, er forkert, og som har bidraget meget til at bringe os ind i de problemer omkring klimaet, som man nu mener, man skal bruge GMO-teknologien til at løse.

Kasper Lippert-Rasmussen: Der er vi nok uenige, for jeg ser ikke noget problem i sig selv ved GMO-organismer, ligesom jeg heller ikke ser det ved traditionel planteforædling. Jeg betragter ikke den ene teknik som mere unaturlig end den anden.

Mickey Gjerris: Det er klart, at der ikke er en definition på, hvornår noget præcist bliver unaturligt, det er der ikke. Man kan måske sige, at genteknologi er mere unaturlig end konventionel avl af planter på samme måde som polyester er mere unaturlig end bomuld. Du vil selvfølgelig sige, at begge dele er et resultat af menneskelig indblanding i naturen, og det er også rigtigt, på den måde falder de inden for samme kategori. Men der er en glidende overgang fra en naturlig vild plante til en genmodificeret plante i forhold til, hvor meget vi blander os i dem. Og den forskel mener jeg faktisk spiller en rolle.

Kasper Lippert-Rasmussen: Men jeg synes, det er lidt svært at drage den sondring der, for mange af de planter, vi har i dag, er jo radikalt anderledes end dem, man startede med at avle eller forædle på for mange tusinde år siden. Altså ligesom mange hunderacer ser radikalt anderledes ud end de ulve, som de oprindeligt kom fra. Så jeg er skeptisk over for det her med unaturlighed, om det spiller nogen rolle. Men jeg går også ud fra, at du vil mene, at hvis vi for eksempel kan løse verdens sultproblemer, så skal vi bruge GMO, selv om der i sig selv er noget forkert ved at bruge dem?

Mickey Gjerris: Ja, hvis vi faktisk står i en situation med klimaforandringer, hvor forholdene for planterne kommer til at ændre sig hurtigere, end de måske kan nå at følge med, og de her teknologier måske er den eneste måde at sikre, at alle kan få tilstrækkelig med mad på. Så vil jeg nok sige, at det er så et af de tilfælde, hvor vi kan sige, jamen så må vi lægge den der naturlighedsdiskussion til side og sige, den var væsentlig, men det her er vigtigere.

I det omfang vi kan løse nogle alvorlige problemer, så lad os da bruge teknologien. Så kan jeg sidde og have mine samvittighedskvaler, dem kan du så være fri for. Men fordi jeg har et problem med bioteknologien generelt, synes jeg kun, vi skal bruge den, hvis det er meget nødvendigt, og det mener jeg faktisk ikke, det er her. Jeg mener faktisk ikke, det er den rigtige strategi til at løse hverken klima- eller sultproblemerne.

Vi kunne i stedet skære ned på vores forbrug af kød, som både ødelægger klimaet og skaber sundhedsproblemer.

Kasper Lippert-Rasmussen: For mig er det ikke noget enten/eller, for situationen er den, at vi står over for nogle meget store problemer, og formentlig kan vi ikke løse den globale opvarmning ved et eller andet simpelt tiltag, der skal formentlig gøres rigtig mange forskellige ting.

Og der vil jeg godt kunne se en rolle for GMO'er. Det er lidt som, hvis jeg ønsker at tabe mig, og jeg så får at vide, at valget står mellem enten at spise mindre eller bevæge mig noget mere. Så vil jeg nok sige, det var et dårligt råd, jeg fik der, fordi et bedre råd ville være, at jeg skulle gøre begge dele.

Etikinterview - udvidet version

Du kan læse et længere interview med Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen. Interviewet er delt i to dele:

Læs del 1, der handler om spørgsmålet, hvorvidt GMO'er er "unaturlige" på en etisk relevant måde.

Læs del 2, der handler om, hvordan man samfundsmæssigt bør forholde sig til den risiko og nytte, der er forbundet med GMO.

Interviewene er udarbejdet i februar 2011.

Opdateret 15. juni 2011

Her kan du læse...

om et interview med to etikere, som ser forskelligt på de etiske aspekter ved GMO. I interviewet diskuterer de blandt andet, om GMO er en mere unaturlig måde at fremavle nye afgrødeplanter, og om hvilken betydning man skal tillægge de mulige fordele, der kan være ved at tage bestemte GMO'er i brug.

Har du tænkt over?

  • at GMO er unaturligt? Og hvad betyder dét?
  • at man kun skal dyrke GMO'er, hvis de kan bidrage til en løsning på væsentlige problemer? Hvilke problemer opfatter du som "væsentlige"? Er det for eksempel væsentligt, at danske landmænd kan konkurrere prismæssigt med udenlandske landmænd? Se også forskellige andre formål i tabellen her
  • at vi bør bruge GMO til at løse klimaproblemer, eller bør vi hellere bruge vores tid og penge til at forfølge andre muligheder, såsom at skære ned på vores kødforbrug eller bilkørsel?