Bioenergi gul kornblomst
20. marts 2013

1. Introduktion: Klimavenlig energikilde eller fødevaretyv?

Medierne omtaler skiftevis bioenergi som en klimavenlig vedvarende energiform og som en uetisk energiform, der omdanner fødevarer til ’mad til biler’ og er skyld i stigende globale fødevarepriser, der rammer verdens fattigste. Begge dele kan være rigtigt, for der er mange typer bioenergi, men samtidig er modstillingen forsimplet. Der er en række hensyn, som kolliderer, når man skal afgøre, om bioenergi er godt: hensyn til klimaet, til miljøet, til nulevende danskere og kommende generationer og hensyn til verdens fattigste. Etiske overvejelser kan hjælpe til at afgøre, hvilke hensyn der bør veje tungest

Isen smelter, havene stiger og oversvømmer lavtliggende områder, ørkener breder sig og ødelægger mulighederne for at dyrke landbrug. De effekter af klimaforandringerne ser vi allerede nogle steder i verden, men de rammer foreløbig ikke Danmark. Det gør derimod perioder med ekstremt vejr, voldsom regn og storme, som også er følger af, at klodens klima ændrer sig. Klimaforandringerne skader levevilkårene for mennesker i udsatte egne (som ofte ikke selv udleder ret mange klimagasser), for kommende generationer og i et vist omfang også os selv her og nu. Det er altså tydeligt, at det er nødvendigt at gøre noget ved udledningen af drivhusgasser, som forårsager den globale opvarmning.

Den største synder i forhold til menneskers udledning af drivhusgasser er menneskers afbrænding af fossile brændstoffer som olie og kul. Bioenergi kan erstatte fossile brændsler og dermed være et redskab til at nedbringe disse udledninger. Det kan den dog kun, hvis det samlede regnskab i forhold til en given type bioenergis optagelse af klimagasser og afgivelse af dem, når den afbrændes er positiv (se mere om, hvordan man udregner dette, i det næste afsnit). Det er ikke tilfældet for alle typer af bioenergi, og nogle typer kan have et direkte negativt CO2-regnskab (se nærmere i næste afsnit). Ofte er det de typer, der ikke umiddelbart er økonomisk konkurrencedygtige, der har en positiv effekt på klimaet.

EU's stats- og regeringschefer har i oktober 2009 vedtaget en målsætning om at drivhusgasudslippet i EU-lande bør reduceres med 80% – 95% i 2050 ift. 1990. I Danmark har Klimakommissionen i 2010 peget på, hvordan Danmark kan leve op til denne målsætning.[1] Det primære redskab er at reducere brugen af fossile brændsler, og præmissen både her og i energiforliget fra marts 2012 er at omstille hele Danmarks energiforsyning til vedvarende energi i 2050. Klimakommissionen har udset bioenergi til at spille en væsentlig rolle i Danmarks fremtidige energiforsyning.

Ideelt set rummer bioenergien altså mulighed for kraftigt at begrænse samfundets udledning af drivhusgasser og samtidig kan den forbedre den energimæssige forsyningssikkerhed. Dette er ikke mindst vigtigt i en tid med energikrise, fordi de fossile brændsler bliver stadig mere knappe, og priserne på dem vil stige. Det vil de ikke mindst gøre, fordi verdens energiforbrug ventes at vokse med 45% frem mod 2030, i takt med at den globale befolkning vil vokse til 8 mia. i 2030, 9,3 mia. i 2050 og 10,1 mia. i 2100[2], og med at økonomien i Kina, Indien og de andre BRIC-lande boomer og at disse lande bruger stadigt mere energi.

Man skulle altså tro, alle kunne blive enige om, at bioenergi er en rigtigt god og bæredygtig energiform. Det er jo imidlertid ikke tilfældet, og det skyldes flere forskellige forhold, som vi skal uddybe herunder:

  • Bioenergi konkurrerer med fx fødevareproduktionen om en række ressourcer, som i de kommende år vil blive meget knappe (såsom jord, vand og forskellige næringsstoffer)
  • Hvad der er bæredygtigt er ofte ikke ganske klart, blandt andet fordi de hensyn, der indgår i begrebet: nemlig hensyn til naturen, til økonomien og til kommende generationer, er ofte indbyrdes modstridende. Etiske overvejelser kan hjælpe os til at afgøre, hvordan hensynene skal afvejes i forhold til hinanden

Voksende knaphed på ressourcer

Når bioenergi anses for at være godt, er det altså fordi den kan udgøre et redskab til at modvirke 2 alvorlige kriser, Danmark og verden befinder sig i i dag, klimakrisen og energikrisen.

Men det er ikke de eneste kriser, som er alvorlige og kræver en indsats. Verden befinder sig også i en fødevarekrise og en natur- og ressourcekrise, som delvist er forbundne.

Natur og -ressourcekrisen

Såvel mennesker som resten af naturen er helt afhængige af velfungerende økosystemer, men i disse år nedbrydes økosystemer, arter udryddes og ikke-fornyelige ressourcer opbruges med foruroligende hast. Vand er en af de ressourcer, som for øjeblikket overforbruges, og kombinationen af befolkningstilvækst og økonomisk udvikling lægger stigende pres på vandressourcerne fremover. I 2030 vil den globale efterspørgsel efter vand overstige udbuddet med 40%.[3] Vand er nødvendig for dyrkning af afgrøder og i nogle områder af verden, hvor der er mangel på vand, kan det udgøre et problem.

En anden knap ressource er jord, og det er i forhold til bioenergiafgrødernes brug af (god) landbrugsjord, kritikken er mest omfattende. Der er 13 mia. ha landareal på jordkloden, og de er fordelt på 1,5 mia. ha til dyrkning af afgrøder og 3,5 mia. ha som er udlagt til permanente græsningsarealer. De tilbageværende ca. 8 mia. ha er fordelt på 3,9 mia. ha som er dækket af skove og 4,2 mia. ha som er is, bjerge, ørken etc.

NUVÆRENDE AREALANVENDELSE

Nuværende arealanvendelse (kilde: Fødevareministeriet, 2008b. p. 24.) 

FN's landbrugsorganisation, FAO, anslår, at selvom der i teorien stadig er en del arealer på kloden, som kunne opdyrkes, kan dette kun lade sig gøre i begrænset omfang. Især fordi disse uopdyrkede områder tjener vigtige økologiske funktioner, og adgang til dem ville indebære fældning af skove eller inddragelse af andre naturarealer, hvilket ville udgøre en meget stor klimabelastning. Det skyldes at den CO2, som er bundet i jord og vegetation, ville blive frigivet ved rydningen. Desuden ville den gamle vegetations evne til at optage CO2 forsvinde, og de nye afgrøder, man kan plante, ville ikke have samme kapacitet til at optage CO2.[4]

Dyrkning af bioenergiafgrøder kan altså enten konkurrere med fødevareproduktionen om de eksisterende arealer. Eller den kan føre til, at skove fældes for at skaffe plads enten til bioenergiafgrøderne, eller til den fødevareproduktion, afgrøderne fortrænger. I det omfang, det sker, har bioenergien en negativ klimaeffekt, fordi der vil blive frigivet meget mere CO2 fra de gamle træer, der fældes, end energiafgrøderne kan optage, når de vokser op. Importeret biomasse er ofte ubæredygtig i denne forstand.

Fødevarekrise

Allerede nu er der meget, der tyder på, at dyrkning af bioenergi har været medvirkende til, at verdens fødevarepriser nåede et foreløbigt historisk højdepunkt i februar 2011.[5] Det skete kun to år efter en lignende fødevarekrise, som ramte i første halvdel af 2008.[6] Begge kriser fik alvorlige konsekvenser for verdens fattigste, og der var optræk til uroligheder flere steder i verden som følge dem.[7] Meget tyder på, at fejlslagne høstudbytter i USA og Rusland i sommeren 2012 vil føre til nye prisstigninger på fødevarer. De mangelsituationer, vi mærker, er en forsmag på de kommende års udfordring med at skaffe tilstrækkeligt med mad til at brødføde verdens befolkning, der som nævnt er stærkt stigende.

PRISINDEX PÅ FØDEVARER

Prisindex på fødevarer (kilde: FAO Food Price Index

Der er naturligvis flere grunde til disse fødevarekriser end de dårlige høstudbytter på vigtige markeder, som følge af de ekstreme tørkeperioder, storme og oversvømmelser. De fleste er enige om, at en anden faktor, der spiller ind, er at en voksende del af landbrugsarealet anvendes til produktion af biobrændsler. De stigende energipriser har øget efterspørgslen efter afgrøder til bioenergi, hvilket påvirker udbuddet af fødevarer negativt. Når udbuddet af fødevarer falder, fører det til prisstigninger, som vi har set. Det er især et problem for de fattigste mennesker i verden, som allerede har problemer med at få råd til mad.

Det er alvorligt, at fødevareproduktionen allerede nu er under pres, for FAO har beregnet, at der er behov for at forøge verdens fødevareproduktion med 70% i år 2050.[8] Det skyldes dels befolkningstilvæksten, dels at befolkningerne i mange udviklingslande bliver stadigt mere velhavende og derfor efterspørger mere forarbejdede fødevarer og mere kød. Kød er en meget ressourceforbrugende fødevare, og husdyrproduktionen er i sig selv klimabelastende (se casen om stamcellekød). I Danmark kan man (i gennemsnit) producere omkring 1 kg korn på ca. 1,5 m2, men det kræver omkring 8 m2 at producere 1 kg svinekød, og omkring 24 m2 at producere 1 kg oksekød. Arealforbruget kan dog være betragteligt større i andre lande.[9]

Indvendingen mod bioenergi: at det er mad til biler frem for til mennesker, er altså kun rigtig, hvis man ser helt isoleret på det. Man kunne med samme ret hævde, at vi i dag dyrker mad til husdyr frem for til mennesker. For hovedparten af Danmarks areal går i dag til at producere mad til grise frem for mad til mennesker. 49% af Danmarks areal anvendes i dag til animalsk produktion, altså til dyrehold og foderdyrkning.

AREALFORDELINGEN I DANMARK FORDELT PÅ ANVENDELSER

Arealfordelingen i Danmark fordelt på anvendelser (kilder: Danmarks Statistik, 2011, Landbrug og Fødevarer, 2011) 

Eller sagt på en anden måde: Man ville i Danmark kunne producere mad til ca. 11 mio. mennesker, hvis deres kost indeholdt 70% vegetabilsk føde og 30% kød, mens en halvering af dette kødforbrug til 15% ville betyde, at man kunne producere mad nok til 20 mio. mennesker. Hvis man helt omlagde produktionen til vegetabilske fødevarer, ville man i Danmark kunne producere mad nok til 80 mio. mennesker.[10] Det ville altså ikke være noget problem at få plads til såvel bioenergiproduktion som til fødevarer, hvis bare kødforbruget blev sat ned – og så ville man samtidig opnå en positiv klimaeffekt, for kødproduktionen står for Europas vedkommende for ca. 4% - 12% af drivhusgassernes effekt på den globale opvarmning[11], men på verdensplan er husdyrene ansvarlige for 18% af den globale drivhusgasudledning.[12] Hvis de bioenergiafgrøder, man dyrkede, derudover var en type, som havde en positiv klimaeffekt, ville situationen naturligvis blive endnu bedre.

Noter

[1] Klimakommissionen. 2010. Grøn Energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Pp. 12-13.

[2] United Nations. 2011. World Population Prospects. The 2010 Revision. New York: United Nations. (Se: http://esa.un.org/unpd/wpp/).

[3] KPMG international. 2012. Expect the Unexpected: Building business value in a changing world.

[4] FAO. 2009. How to feed the world in 2050. p. 9.

[5] FAO. 2011. Food Price Index (05-05-2011). New York: United Nations. (Se: http://kortlink.dk/hv45)

[6] IMF. 2008. World Economic Outlook. Washington, DC: International Monetary Fund. p. 60.

[7] Petherick, Anna. 2011. Food and the future. Nature Climate Change. Vol. 1.

[8] FAO. 2009. How to feed the world in 2050. p. 2.

[9] Her er der tale om den samlede vægt af dyret, fratrukket de dele man ikke udnytter.

[10] Personlig meddelelse, Kristian Thorup-Kristensen, professor ved Institut for Jordbrug og Økologi/Afgrødevidenskab, Københavns Universitet, personlig meddelelse.

[11] European Commision. 2006. Environmental Impact of Products - Analysis of the life cycle environmental impacts related to the final consumption of the EU-25. p. 15.

[12] Steinfeld et al. 2006. Livestock’s long shadow. p. xxi.






Myten om den videnskabelige uenighed om klimaforandringer

Mange mennesker har fået det indtryk, at der er usikkerhed eller uenighed mellem klimaforskere om, hvorvidt der sker en opvarmning af klimaet og hvorvidt denne opvarmning er menneskeskabt. Denne opfattelse stemmer ikke med den enighed der findes blandt forskere på området, men kan hænge sammen en indbygget usikkerhed forbundet med videnskabelig viden.

Der er få områder inden for videnskaben, der hersker så stor enighed om, som at klimaet bliver varmere og at årsagen til dette er menneskelige aktiviteter, som får drivhusgasserne til at akkumulere i jordens atmosfære. I en undersøgelse fra 2009 blandt 3.146 forskere svarede 90% ja til, at jordens gennemsnitstemperatur var steget siden 1800-tallet, og 82% angav menneskelig aktivitet som en signifikant årsag (Doran, Peter T., and Maggie K. Zimmerman. 2009. Examining the Scientific Consensus on Climate Change. Climate Change. Vol. 90, no. 3: 21-22).

Andre undersøgelser viser, at der i befolkningen som helhed hersker en helt anden forståelse. En samtidig amerikansk Gallupundersøgelse viste, at kun 58% af amerikanerne mente, menneskelige aktiviteter er skyld i den globale opvarmning. En nyere dansk undersøgelse viser, at 71% af befolkningen er helt enige eller enige i, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er sti-gende, mens 60% er helt enige eller enige i, at opvarmningen er menneske-skabt (Minter, Michael. 2012. Klimabarometeret Januar 2012. Concito).

Diagrammet viser, hvordan forskellige grupper har svaret på spørgsmålet: Tror du, menneskelig aktivitet bidrager signifikant til ændringerne i de gennemsnitlige globale temperaturer?

Diagrammet viser, hvordan forskellige grupper har svaret på spørgsmålet: "Tror du, menneskelig aktivitet bidrager signifikant til ændringerne i de gennemsnitlige globale temperaturer?" Kilde: Doran and Zimmerman, 2009 (klik for større version)