GMO tørkelandskab
15. januar 2019

GMO og klimaforandringer

Undervisningsmateriale til gymnasieelever om, hvordan GMO måske kan være en del af løsningen på de problemer vi står over for med klimaforandringer og befolkningstilvækst.

Undervisningsmaterialet er under udarbejdelse og vil blive gjort tilgængelig her på siden fra 1. februar 2019.

Vælg kapitel

Forbrugerne i Danmark og i resten af Europa vil ikke have genetisk modificerede madvarer; sådan har det været lige siden de første GMO’er blev markedsført i 1994. Men en del har ændret sig; med CRISPR-teknologien er det muligt at lave mindre og meget præcise ændringer i planterne. Samtidig vil klimaforandringer og befolkningstilvækst stille krav til landbruget om at producere mere på et mindre areal og udlede færre drivhusgasser. Kan GMO være en del af løsningen ved at frembringe ”klimavenlige” planter? Og bør vi bruge teknologien til det, hvis vi kan?

Læs mere

Hvordan udvikle nye afgrøder, der lever op til de mange krav, der blev omtalt i det foregående afsnit: Afgrøder der på den ene side kan bidrage til at løse vigtige samfundsproblemer som klimaforandringerne; på den anden side kan gøre det på en måde, der ikke frembringer eller forstærker sundheds- og miljørisici i fødevareproduktionen – og meget gerne tvært imod? Og som derudover skal være kommercielt interessante, dvs. de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet.

Læs mere

Thomas Didion er genetiker og ansat på virksomheden DLF Trifolium, en internationalt førende producent af græsfrø, hvor man forsker i forædling af græs.

Læs mere

Vi har spurgt etikerne Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen om, hvorvidt vi bør bruge GMO. De to etikere har forskellige holdninger til GMO og benytter sig af forskellige former for etisk argumentation.

Læs mere

Mennesker har traditionelt betragtet sig selv som en særlig priviligeret art, der står over resten af naturen. Vi har set dyrene og naturen som noget, vi kan bruge – for eksempel til at spise eller som råmaterialer til at nå vores mål.

Læs mere