1. februar 2019

5. Findes der naturlige fødevarer?

I mange sammenhænge hører man det argument i diskussioner, at noget er forkert, fordi det er ’unaturligt’. Historisk er argumentet brugt imod alt fra homoseksuelle forhold til brug af diverse sygdomsbehandlinger som fx kunstig befrugtning. På fødevareområdet lægges der stor vægt på, om fødevarer er naturlige. I de fleste situationer er det imidlertid ret uklart, hvordan man skal forstå ’det naturlige’ og hvad der gør noget ’unaturligt’. Det er desuden uklart, hvorfor noget er forkert, fordi det kan ses som unaturligt.

På fødevareområdet bliver ’naturlighed’ anset som en væsentlig værdi, og alle producenter prøver at fremstille deres produkter som ’naturlige’, fordi forbrugerne udtrykker en stærk præference for naturlig mad, og tager afstand fra fødevarer, som opfattes som unaturlige. Når forbrugerne afviser genmodificerede fødevarer, angiver de oftest ’unaturlighed’ som begrundelsen, og 70 % af europæerne anså i en meningsmåling GMO for at være unaturlige.

Nogle undersøgelser udført af psykologer viser, at forbrugernes præference for naturen og det, at noget er naturligt, til dels begrundes i hensyn som, at naturlige fødevarer opfattes som sundere, renere og at de smager bedre. Men derudover angiver mange også, at de ville foretrække en minimalt bearbejdet og dermed mere naturlig vare, selvom den var kemisk identisk med en anden vare, som mennesker havde spillet en større rolle i at fremstille. Det fortolkes sådan, at det, at noget er naturligt, i sig selv opfattes som en værdi af forbrugerne.

Meget tyder imidlertid på, at der bag denne tilsyneladende tilslutning til et ideal om naturlighed gemmer sig et væld af forståelser af, hvad ’natur’ betyder, og hvornår noget er ’naturligt’. Det kan være en fordel at gøre sig disse underliggende uenigheder klart, så de forskellige debattører ikke taler forbi hinanden. For før vi kan diskutere, om det naturlige er værdifuldt etisk set, er det nødvendigt at vide, hvad vi taler om, når vi taler om det naturlige.

Selvom begrebet bruges meget ofte, findes der ikke nogen almindelig anerkendt definition af, hvad naturen eller ’det naturlige’ er. I stedet defineres det oftest ved det, det ikke er. Den skotske filosof, David Hume (1711-1776) konstaterede, at naturen oftest ses som modsætningen til:

  1. Det mirakuløse eller overnaturlige
  2. Det civiliserede/menneskeskabte
  3. Det kunstige

Hvis naturen skal forstås som det modsatte af det overnaturligt, og man afviser, at det overnaturlige findes, så er alting i verden naturligt. Så det er nok ikke det, de fleste mener, når de taler om det naturlige.

Hvis det naturlige derimod skal forstås som det modsatte af det, mennesker har skabt (civilisationen), så er det naturlige det, der ikke er påvirket af mennesker. Men det gælder i dag kun nogle få urskove og fjerne naturområder, og intet i Danmark vil være omfattet af den definition.

Andre har forsøgt en yderligere indkredsning af, hvor megen menneskelig involvering, der kan accepteres, før noget ikke længere opfattes som naturligt. Det naturlige kan forstås som:

  • DET VILDE forstået som det uopdyrkede land, de utæmmede husdyr, de ikke-forædlede planter
  • DET LANDLIGE forstået som modsætningen til det urbane, altså også landbrugsarealer og kulturlandskaber
  • DET GRØNNE forstået som det levende, lavteknologiske og organiske, det som fandtes før den industrielle revolution. Det findes også i byer i form af fx parker, husdyr og potteplanter. Kategorien omfatter også høvlet træ, læder og bomuld, men ikke mere syntetiske produkter som spånplader, nappa og akryl
  • DET FYSISKE forstået som det, naturvidenskaben kan beskrive, modsat det subjektive, sociale og kulturelle. Den menneskelige krop hører her med til naturen, mens den menneskelige tænkning og videnskaben står udenfor

Som disse kategorier viser, ligger folks accept af, hvor megen menneskelig indgriben, der kan accepteres, før noget bliver unaturligt, på et spektrum fra ingen indgriben overhovedet til de typer af indgreb, man så indtil bestemte historiske perioder, fx indtil den industrielle revolution. Men med alle disse bud, hvordan så finde frem til en fælles forståelse af ’det naturlige’, som de fleste kan tilslutte sig?

Hume foreslår at se det naturlige som modsætningen til det kunstige, hvor det kunstige forstås som det, der er skabt af mennesker med et bestemt mål for øje. Et forslag til en definition med dette udgangspunkt er:

Noget er kunstigt hvis det i det mindste delvist er resultatet af menneskers formålsbestemte handlinger. Det naturlige er så alt det, der ikke er resultatet af sådanne handlinger. Men er mennesker så ikke naturlige, de er jo ofte resultatet af, at andre mennesker – deres forældre – bevidst har handlet med det formål at få børn? Og er klimaforandringerne så naturlige i og med, at de ikke er resultatet af noget, mennesker gør bevidst, men er uønskede konsekvenser af andre ting, mennesker gør?

Det er altså i realiteten meget vanskeligt at finde en betydning af naturligt, der indfanger de mange måder, begrebet bruges på. På fødevareområdet er det endnu mere vanskeligt, for stort set alle fødevarer er jo fremavlet og bearbejdet af mennesker, så med flere af de nævnte definitioner er ingen fødevarer naturlige.

Hvornår er mad naturlig?

Forskellige undersøgelser har prøvet at indkredse, hvad forbrugerne så mener, når de taler om naturlig mad. Her ser man igen en tendens til at definere det naturlige ud fra hvad det ikke er. En stor undersøgelse dækkende fem europæiske lande og USA viser, at på tværs af landene associerer et stort flertal af forbrugerne naturlig mad som det, der ikke er tilsat forskellige stoffer (især kemiske) og som ikke er forarbejdet.

Når noget tilsættes en fødevare, opfattede flertallet af deltagerne i undersøgelsen den som ’forurenet’, og dens naturlighed som reduceret. Men det er ikke lige meget, hvad der tilsættes. Kemiske ændringer (fx konservering), eller fjernelser af naturlige komponenter (fx fedt) eller tilsætninger af naturlige eller unaturlige stoffer i beskedent omfang (fx farvestoffer) samt helt markant genmanipulation, fører til, at fødevaren opfattes som markant mindre naturlig end før. Derimod har fysiske ændringer (fx frysning eller blendning) for de fleste kun mindre effekt på opfattelsen af naturlighed.

Som det ses af diagrammet, opfattes konventionelt avlsarbejde ikke som unaturligt i nævneværdig grad, på trods af, at der her, som forskerne anfører, ”er tale om massiv menneskelig intervention over hundredevis af generationer, som har ført til omfattende ændringer af vilde dyrs genotyper og fænotyper. Genetiske ændringer med indsættelse af et enkelt gen fører derimod til minimale ændringer i genotype og fænotype.” Alligevel reducerer genmanipulation opfattelsen af naturlighed med 54,1 %, mens konventionel avl kun reducerer den med 9,8 %.

Den britiske filosof, Anne Chapman, har foreslået at se naturlighed som noget, der kommer i grader, sådan at jo mere mennesker søger at kontrollere naturen og fjerne sig fra de processer, som foregår i den, jo mere unaturlig er praksissen. Bomuld er ud fra denne definition mere naturligt end polyester, fordi polyester er helt igennem menneskeskabt og ikke ville eksistere uden menneskelig indgriben, mens bomuld er en plante, som vokser i naturen. På samme måde finder hun genmodificerede planter mere unaturlige end konventionelt dyrkede. Hun angiver dog ikke, præcis hvor grænsen går mellem det naturlige og det unaturlige, og hvorfor den går lige her.

figur 1 

Figur 1: Procentuel reduktion i naturlighed
(Kilde: Rozin, Paul 2005)

Er det forkert, fordi det er unaturligt?

Alt dette gør os ikke klogere, end at vi må konstatere, at der ikke er nogen entydig definition af, hvornår en fødevare er naturlig, og hvad der skal til, før den bliver unaturlig. Der er derfor heller ikke nogen måde at måle, hvor naturlig en given fødevare er.

I første omgang virker det altså vanskeligt at afgøre, hvad det vil sige, at fødevarer er naturlige. Men selv hvis der kunne opnås enighed om det, er det næste spørgsmål, om noget er godt eller etisk set værdifuldt, fordi det er naturligt? Og er noget omvendt forkert, fordi det er unaturligt?

Der synes ikke at være en sådan simpel sammenhæng i og med, at mange naturfænomener, såsom vulkanudbrud og kræftsvulster, ikke opfattes som gode, mens unaturlige ting som blindtarmsoperationer og tandbørstning af de fleste opfattes som gode. Det, at noget er naturligt, ser ikke ud til at kunne bruges som målestok for, om det er godt i sig selv.
Etisk skelner man mellem, om noget er godt eller forkert i sig selv, eller om det er det i kraft af de konsekvenser, det fører med sig i bestemte situationer.

Når noget er forkert i sig selv, er det en egenskab ved tingen eller handlingen, at den forkert; den er forkert i alle situationer. Fx vil de fleste nok mene, det er forkert i sig selv at begå mord.
Andre ting er ikke forkerte i sig selv; der er fx ikke noget forkert i at købe en kniv, den kan være nyttig at have i et køkken. Men hvis man køber en kniv for at slå et andet menneske ihjel, så er det naturligvis forkert. Det er dog ikke købet af kniven, som er forkert, det er de konsekvenser, købet får i denne situation.

Med de briller på kan man måske se naturlig mad som noget, der ikke som sådan er værdifuldt i sig selv, det er snarere er et redskab til at opnå noget andet værdifuldt, såsom sundhed eller bæredygtighed i naturen. Mange undersøgelser peger på, at der er et stort sammenfald mellem, hvad forbrugerne opfatter som naturligt, og hvad de opfatter som sundt. Først og fremmest sundt for deres eget helbred, men nogle lægger også vægt på, at de opfatter det som ”sundt” for miljøet.

Tilsvarende ser mange måske ikke genetisk modificerede fødevarer som forkerte i sig selv, men snarere som forkerte i det omfang, de anvendes til at fremme en landbrugsproduktion, som baserer sig på monokultur og sprøjtemidler og som langt hen ad vejen ikke er bæredygtigt. Hvis det er denne anvendelse af GMO, man er skeptisk overfor, og ikke GMO i sig selv, er der principielt ikke noget til hinder for, at man kan acceptere anvendelser af GMO, som ikke har uønskede konsekvenser som fx at være ubæredygtige eller risikable. Det kunne fx være brug af genmodifikation til at fremstille GMO’er, som kunne bidrage til forebyggelse af, eller tilpasning til, klimaforandringerne.


Hent undervisningshæfte

Her kan du hente alle teksterne samlet i et undervisningshæfte. Hæftet er også velegnet til brug på tablets og til udskrivning.

Undervisningshæfte