GMO kartofler
1. februar 2019

1. Genmodifikation og klimaforandringer

Forbrugerne i Danmark og i resten af Europa vil ikke have genetisk modificerede madvarer; sådan har det været lige siden de første GMO’er blev markedsført i 1994. Men en del har ændret sig; med CRISPR-teknologien er det muligt at lave mindre og meget præcise ændringer i planterne. Samtidig vil klimaforandringer og befolkningstilvækst stille krav til landbruget om at producere mere på et mindre areal og udlede færre drivhusgasser. Kan GMO være en del af løsningen ved at frembringe ”klimavenlige” planter? Og bør vi bruge teknologien til det, hvis vi kan?

1.1 Hvorfor er der behov for at ændre hurtigt på de planter, vi spiser?

1.1.1 Klimaforandringer

I oktober 2018 kom the Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC, med en ny rapport.1 Den vurderede, hvad det ville kræve at begrænse den globale opvarmning til de 1.5°C over det præindustrielle niveau; det mål, som verdens ledere satte i Paris i 2015. Svaret var, at det stadig kunne nås, men at det ville blandt andet kræve hidtil usete omlægninger i anvendelsen af klodens arealer, som vil betyde, at der bliver meget mindre areal til landbrugsproduktionen. Mennesker har siden industrialiseringen udledt så store mængder CO2, er temperaturen allerede nu steget med 1°C. Det er årsagen til de forandringer, vi allerede i dag ser i form af mere ekstremt vejr, stigende havvandstande, smeltende is i de arktiske områder m.m. Hvis temperaturstigningerne ikke skal accelerere, vil det blive nødvendigt ikke bare at nedbringe udledningerne af drivhusgasser fremover, men også at fjerne CO2 fra atmosfæren.

IPCC’s rapport om global opvarmning på max 1,5°C

Efter vedtagelsen af Parisaftalen i 2015 bad landene The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) om at bruge tiden frem til 2018 på at udarbejde en rapport om mulighederne for at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1.5°C over det præindustrielle niveau.

De 91 eksperter bag rapporten slår fast, at skal målet nås, skal netto-udledningen af CO2 være 0 i 2050. Men det er ikke tilstrækkeligt; derudover skal CO2 fjernes fra atmosfæren. Den mest effektive metode er her at plante skov på meget store arealer

1.1.2 Træplantning for at opsuge CO2

Da træer og andre planter kan opsuge CO2, kan CO2 blandt andet fjernes ved at plante skov i stor skala. Hvis temperaturstigningerne skal holdes på 1.5°C over det præindustrielle niveau, vil det kræve plantning af skovarealer på størrelse med hele USA’s areal (10 mio. km2), og plantning af energiafgrøder svarende til Australiens areal (op til 7 mio. km2) inden 2050. Desuden skal træ fra skoven udnyttes i kraftværker, som samler CO2 op fra skorstenen og pumper det ned i et underjordisk CO2-lager. Det globale areal til dyrkning af fødevarer vil derfor skulle reduceres tilsvarende. Det er en enorm udfordring, som kun bliver større af, at verdens befolkning ifølge FN vil vokse fra 7,5 mia. i 2017 til 11,2 mia. i 2100.2 Der skal altså skaffes mad til en hastigt voksende global befolkning samtidig med, at der sker en dramatisk reduktion af landbrugsarealet. Det skal ske samtidig med, at klimaforandringerne mange steder fører til tørke eller oversvømmelse med havvand, så jorden ikke længere kan dyrkes.

Parisaftalen 2015

På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen.

Den indebærer enighed om en langsigtet målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under to grader – og om at arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1.5°C over det præindustrielle niveau

1.1.3 Producere mere på et mindre landbrugsareal

Udfordringen kan kun nås ved en meget omfattende omlægning af landbruget og massiv skovplantning globalt – og dermed også i Danmark. En forudsætning for, at der kan produceres mere mad på mindre areal og med mere ekstremt vejr, er bl.a., at man kan udvikle meget effektive og højtydende planter. Dermed opnår man større udbytte på mindre areal. Det vil også være nødvendigt at udvikle planter, som kan lagre CO2 i rødderne eller klare sig med mindre gødning eller pløjning, da begge dele baserer sig på fossile kilder (klimaforebyggelse). Desuden skal der udvikles planter, som kan tilpasse sig de klimaforandringer, vi allerede ser også i Danmark og vil se meget mere af fremover. Det kan fx være sorter som er mere tørkerobuste (klimatilpasning). Den type planter vil måske kunne udvikles med traditionel forædling, men med CRISPR kan sorterne udvikles hurtigere og mere præcist. Det arbejder man allerede på, som det fremgår af afsnit 2 i materialet her.

1.2 Hvad er GMO?

Traditionelle teknikker og CRISPR Udviklingen af den menneskelige civilisation har været afhængig af menneskers evne til at fremavle nye plantetyper, som er stadig mere næringsrige, robuste, højtydende, vejrbestandige, velsmagende m.m. Uden avlsarbejdet ville det ikke have været muligt at fremstille fødevarer nok til den konstant voksende globale befolkning. Mennesker har siden 8.000 år f.k. krydset planter for at fremavle bestemte egenskaber.

Siden 2. verdenskrig har man desuden med et vist held forsøgt sig med at frembringe nye gavnlige egenskaber ved at anvende bestråling eller kemikalier og andre kemiske og bioteknologiske metoder (se nærmere beskrivelse i afsnit 2 i materialet).3 Fælles for sidstnævnte er, at de indebærer, at man ændrer plantens arvemasse. Fælles for al traditionel forædling er, at den fører til omarrangering af de genetiske variation, der findes inden for arten. Det bliver eventuelt suppleret med, at man ødelægger gener, men man tilfører ikke gener fra andre arter.

Det ændrede sig, da genteknologien kom frem for over 30 år siden. Kombinationen af øget viden om genernes funktion og nye genteknologiske værktøjer gjorde det muligt at ændre mere målrettet ved plantens gener. Det blev fx muligt at overføre gener fra andre planter inden for samme eller nært beslægtede arter – såkaldt cis-genese – uden et behov for at dyrke og krydse planterne. Og det blev muligt at tilføre DNA fra organismer, planten ikke kan reproducere sig med naturligt – såkaldt transgenese.

Da det begyndte at blive kendt i offentligheden, at forskerne arbejdede på at ændre i generne, der blev opfattet som organismens ”grundopskrift”, vakte det en del angst og mistro. Særligt tanken om at flytte gener fra helt andre organismer ind i planterne vakte bekymring. Var forskerne nu gået i gang med at lege gud? Ville de til at designe mennesker og hele naturen? Og kunne de overhovedet overskue de langsigtede konsekvenser af det, de var gået i gang med? På den anden side var mange forskere optimistiske og forestillede sig, at de i løbet af få år ville kunne fremstille planter med præcis de nyttige egenskaber, de ønskede.

Sådan kom det dog ikke helt til at gå. Teknikkerne til genmodificering var upræcise og tidskrævende at arbejde med, så udviklingen gik i starten betydeligt langsommere, end man havde forventet. I de seneste år er der imidlertid sket en hurtig og omfattende teknologisk udvikling. Særlig betydning har CRISPR-metoden fået, siden den blev udviklet i 2012 (se nærmere beskrivelse i del 2 af dette materiale). Den har gjort det muligt at fjerne, erstatte og indsætte DNA fra egen eller andre arter, langt enklere, hurtigere og mere præcist end tidligere. Og at lave små ændringer, som at tænde og slukke for gener, uden at ændre organismens DNA-sekvens.

1.3 Hvorfor er europæerne så meget imod GMO?

Frygten for, at GMO fødevarer ville være farlige at indtage, og at GMO ville sprede sig ukontrollabelt i naturen, kom heller ikke til at holde stik. Det viser bl.a. en meget stor amerikansk gennemgang af al forskning fra 20 år med GMO fra 2016. Den konkluderer, at der hverken er fundet helbredsskader hos dyr eller mennesker, som skyldes, at de har spist GMO-planter.4 Andre undersøgelser har vist det samme: GMO er ikke i sig selv mere risikabel at anvende, end konventionelle forædlingsteknikker.5 GMO-modstandere har flere gange fremført, at fodring af dyr med GM-foder har ført til sygdomme som sterilitet, tumorer eller tidlig død. I ingen tilfælde  har den dokumentation, modstanderne fremlagde, dog levet op til kravene for videnskabelige undersøgelser.6

Alligevel er modstanden mod GMO fra befolkningerne især i Europa ikke blevet mindre med årene. Accepten af at anvende genteknologi til at udvikle nye sygdomsbehandlinger til mennesker har været voksende siden genteknologiens barndom. Det samme har dog ikke gjort sig gældende på planteområdet. Det ser der ud til at være flere grunde til, som vi skal komme tilbage til herunder.

Den største modstand findes i Europa, hvor der indtil 2017 kun er godkendt en enkelt afgrøde til dyrkning i EU. Det er en majssort (MON810), som har været dyrket på ca. 100.000 ha årligt i en række sydeuropæiske lande.7

grafisk illustration af gmo-afgrøder indsat på EU-flag 

MODSTANDEN MOD GMO fra befolkningerne især i Europa er ikke blevet mindre med årene. Accepten af at anvende genteknologi til at udvikle nye sygdomsbehandlinger til mennesker har været voksende siden genteknologiens barndom. Det samme har dog ikke gjort sig gældende på planteområdet.  

1.3.1 Få GMO’er dominerer

I resten af verden vinder GMO frem. Hidtil har fire typer GM-afgrøder (sojabønne, majs, bomuld og olieraps) og to typer træk (herbicid-tolerance og insektresistens) været helt dominerende. Tilsammen dækkede GMO med disse to træk 41 % af det areal, som er tilplantet med GMO i 2017. Den globalt set mest udbredte GM-afgrøde er RoundupReady soja. Den er ved hjælp af genmodifikation gjort resistent over for ukrudtsmidlet glyfosat, som er det aktive stof i Roundup fra det multinationale frø- og kemikaliefirma, Monsanto. Resistensen betyder, at den genetisk modificerede soja ikke påvirkes, når landmanden sprøjter med Roundup, mens andre planter; ukrudt m.m., dør. Et eksempel på en insektresistent afgrøde er Bt bomuld, som udtrykker et gen fra en bakterie, der gør, at planten producerer giftstoffet Bt-toksin. Stoffet er giftigt for bestemte skadelige insekter, som dermed bekæmpes, uden at landmanden behøver anvende sprøjtemidler. Det er en fordel, fordi man dermed undgår at sprede giftstoffer, som vil ramme alle organismer i området og ikke kun de insekter, man er ude efter.8 En del undersøgelser tyder på, at denne type GMO faktisk har ført til, at der bruges mindre sprøjtegift, og at man har fået højere produktivitet mange steder i verden.9

Der er dog også problemer forbundet med denne brug af GMO. I nogle tilfælde har man set, at insekter og ukrudtsplanter har udviklet resistens mod et sprøjtemiddel, men det skyldes lokalt overforbrug af det pågældende middel.10 Fælles for mange af de rapporterede problemer er i det hele taget, at de ikke skyldes genmodifikationen i sig selv. De skyldes problemer med bestemte GMO’er, nemlig de i dag dominerende typer. Disse GMO’er er udviklet til en bestemt type landbrug, karakteriseret ved monokultur. Det betyder, at de problemer med miljøbelastning, kemiske hjælpemidler, tab af biodiversitet m.m., som er forbundet med det industrialiserede landbrug, også er forbundet med GMO’er som er herbicid-tolerante eller insektresistente.

Derfor er en mange kritikere ikke imponerede over denne type GMO. De ser det som problematisk, at sorterne er udviklet af multinationale firmaer til landbrug baseret på stordrift, monokultur og et højt ressourceforbrug, hvilket langt hen ad vejen ikke er bæredygtigt. At disse GM-sorter er patenterede, mens der ikke i Europa har været tradition for at patentere nye sorter, har også ført til udbredt kritik.

Da GM-sorter med disse to træk er så dominerende, har det fået mange kritikere til at se GMO som uløseligt forbundet med brug af sprøjtemidler og afhængighed af multinationale frø- og kemikaliefirmaer. Og med dyrkningssystemer som er mindre diverse. Tilsammen har disse forhold gjort, at europæerne har haft svært ved at se nytten ved GMO, og modstanden har været uændret høj gennem alle årene.

1.3.2 Andre GMO’er holdes tilbage

Der er dog i de senere år foregået en del forskning på universiteter og hos mindre producenter, som udvikler genmodificerede organismer. Her udvikles sorter, som fx er mere modstandsdygtige mod sygdom, som er sundere at indtage, som holder sig længere (så madspildet nedbringes), som er mere højtydende, mere klimaresistente m.m.11 Problemet for disse mindre aktører er imidlertid, at de i Europa ikke kan få godkendt deres planter til udsætning, fordi de ikke har råd til at gennemgå de omfattende sikkerhedsvurderinger, EU-lovgivningen kræver:

1.4. EU’s GMO-lovgivning og mutageneseundtagelsen

Modstanden i de europæiske befolkninger mod GMO førte nemlig i 2001 til, at EU vedtog det såkaldte udsætningsdirektiv12, som siger, at genetisk modificerede organismer skal gennem en godkendelses- procedure, før de kan frigives til dyrkning i EU. De skal altså opfylde en lang række krav, som nye sorter, der er blevet til ved andre metoder, ikke skal opfylde. Blandt andet skal producenten foretage omfattende miljø- og sundhedsmæssige risikovurderinger af at udsætte den pågældende GMO i det fri.

Da udførelsen af disse risikovurderinger er forbundet med store økonomiske omkostninger, er det paradoksalt nok kun de multinationale frøfirmaer, som har råd til at risikovurdere deres GMO’er. Forskere på universiteter og i mindre firmaer, som arbejder på at udvikle andre typer af GMO, som fx har egenskaber, der udmærket kunne forenes med en bæredygtig dyrkning, er reelt afskåret fra at søge godkendelse af deres planter i EU pga. omkostningerne ved at udføre risikovurderingerne.

1.4.1 Sorter udviklet ved bestråling eller kemi er undtaget

Et andet paradoks ved lovgivningen har været diskuteret på det sidste. Fra starten har nye sorter, som har fået ændret deres gener gennem bestråling eller kemisk behandling, været undtaget fra godkendelsesproceduren. Der er i direktivet en såkaldt mutageneseundtagelse, som gælder traditionel mutageneseteknik. Begrundelsen for undtagelsen er, at den ”traditionelt er blevet brugt i en række anvendelser, og gennem lang tid har vist sig sikre.”13

Mange har dog indvendt, at strålebehandling gør, at planterne får hundredevis af tilfældige mutationer i deres arvemasse, hver gang de får en ændring, man er interesseret i, og som man avler videre på. Men reelt kender man ikke effekten af alle de øvrige ændringer, planten også har fået. Så hvis man er bekymret for utilsigtede bivirkninger af en enkelt mutageneseændring udført med CRISPR-teknologi, burde man vel være 100 gange mere nervøs for utilsigtede bivirkninger ved at lave 100 tilfældige og ukontrollerede mutationer? Derfor bør mutagenese udført med præcisionsteknologi, som CRISPR, ikke udsættes for strengere sikkerhedskrav, end mutagenese udført med bestråling eller kemi.

Sådanne overvejelser er EU-domstolen blevet bedt om at tage stilling til, og deres dom kom den 25. juli 2018. Til manges overraskelse udtalte domstolen, at det fortsat kun skal være organismer, der er fremstillet ved hjælp af traditionelle mutageneseteknikker, som er udelukket fra direktivets krav om sikkerhedsgodkendelse.14

1.4.2 Vægt på ændringen fremfor på teknologien?

Mens GMO-modstanderne generelt har været tilfredse med dommen, har den fået forskerverdenen til at kræve lovgivningen ændret. De ønsker, at lovgivningen skal ophøre med at tage udgangspunkt i, med hvilken teknologi planten er blevet fremstillet. I stedet skal den se på hvor omfattende ændringer, planten har fået. Organismer, som kun har fået udført mindre DNA-ændringer vha. CRISPR, er mindst lige så sikre som dem, der er ændret vha. stråling. Derfor bør de reguleres på samme måde som dem.15 De hævder desuden, at vi efter 30 år med GMO ved mere om risici ved at anvende dem, end vi gør med sorter udviklet med bestråling eller kemikaliepåvirkning. Så der kan godt være brug for fortsat at risikovurdere organismer, som har fået foretaget omfattende ændringer – fx fået tilsat gener fra andre arter – før man tager dem i anvendelse. Men kravet om risikovurderinger bør ikke gælde for planter, som ikke er ændret mere, end planter ændret ved fx bestråling.

Vi står i dag i en situation, hvor begge sider i debatten hævder, at etiske hensyn taler for deres synspunkt: Modstanderne fremfører, at det er etisk problematisk at ændre så grundlæggende ved naturen, som man gør med genteknologi. Og at det desuden er forkert at udsætte mennesker og natur for risici ved at dyrke GMO. Tilhængerne lægger vægt på, at hvis en teknologi kan hjælpe til at løse meget alvorlige problemer, som kan koste menneskeliv, vil det være forkert ikke at tage den i brug – hvis der ikke er påvist særlige risici ved at gøre det. Begge sider har altså etiske argumenter, som støtter deres sag. Hvordan man vil afveje argumenterne mod hinanden handler det sidste afsnit om.

1.5 Er det under alle omstændigheder etisk problematisk at anvende GMO?

Her vil vi meget kort gennemgå de etiske argumenter for og imod brug af GMO, som præger debatten. I etikinterviewet mellem Mickey Gjerris og Kasper Lippert-Rasmussen kan du finde en udbygget gennemgang af argumenterne.

Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er unaturligt16

ENIG Når mennesker begynder at ændre ved organismerne helt nede på genniveau, så overskrider de en grænse for, hvor meget mennesker må blande sig i naturens orden/skaberværket. Der er ting i naturen, som overgår menneskers fatteevne, og genernes funktion er et af dem. Vi risikerer at begå hybris og udløse katastrofer, hvis vi blander os i naturen på det niveau.

UENIG Alt, hvad mennesker gør, er unaturligt, fx går traditionel planteavl jo ud på at manipulere de afgrøder, naturen har skabt. Vi kan ikke sætte en bestemt grænse og sige, at når vi overskrider den, bevæger vi os over i det ’for unaturlige.’ Derfor kan naturlighedsargumentet ikke bruges. Vi må fastholde, at det, at noget er unaturligt, ikke betyder, at det er forkert at gøre det.

Genmodifikation af planter er forkert, fordi det er risikabelt

ENIG At ændre på planters gener med genteknologiske metoder er risikabelt på måder, andre forædlingsmetoder ikke er. Mennesker kommer sandsynligvis ikke til at forstå genernes funktion godt nok til, at de kan overskue de langsigtede konsekvenser af at redigere i dem. Og hvis der om nogle år opstår sygdomme hos mennesker eller skader på økosystemer, forskerne ikke havde forudset, er det for sent at skrue udviklingen tilbage.

UENIG Genteknologiske ændringer behøver ikke være mere omfattende end ændringer, der opstår ved traditionelle metoder som bestråling og kemikaliepåvirkning. Der kan med CRISPR laves ændringer, som er meget mindre omfattende end de traditionelle. Når der efter 20 år med risikovurderinger af GMO ikke er fundet skader på mennesker eller natur, bør man ikke blive ved med at afvise alle GMO’er med henvisning til usikkerhed for langsigtede konsekvenser.

Genmodifikation af planter er forkert, fordi det fremmer intensivt landbrug og multinationale frøfirmaer

ENIG Stort set alle de GMO’er, der er fremstillet, er gjort tolerante over for sprøjtemidler eller er giftige for insekter – dvs. de er fremstillet til at indgå i intensive, ubæredygtige landbrug. De er udviklet af multinationale frøfirmaer, som bruger dem til at styrke deres egen markedsposition. De tager patenter på afgrøderne og tvinger på den måde bønderne til at købe ny såsæd hvert år. Intet af dette kommer forbrugerne eller miljøet til gode.

UENIG Det er rigtigt, at de dominerende GMO’er er gjort herbicid-tolerante eller insekt-resistente. Det betyder dog ikke, at man kun kan anvende genmodifikation til at tilføre disse egenskaber. Mange forskere og mindre frøproducenter arbejder på at fremstille GMO’er, som har egenskaber, der fx kan bidrage til at modvirke klimaforandringerne eller nedbringe brugen af sprøjtegift. Det er forkert at bremse udviklingen af nyttige GMO’er med henvisning til helt andre typer. Og paradoksalt nok betyder de omfattende godkendelsesregler for GMO, at kun de multinationale firmaer har råd til at udvikle og markedsføre nye sorter.

Genmodifikation af planter er værdifuldt, fordi det kan bidrage til at modvirke klimakrisen og fødevarekrisen

ENIG Ved vurderingen af teknologier er det væsentligt ikke kun at se på konsekvenserne af at tage den i brug; man bør også medtage konsekvenserne af ikke at tage den i brug. Hvis den globale temperaturstigning skal holdes på 1,5°C, er det nødvendigt at producere meget mere mad på et meget mindre areal og med brug af færre ressourcer. Genmodifikation vil, brugt rigtigt, kunne bidrage til dette, og vi er ikke i en situation hvor vi kan undlade at bruge alle redskaber. Derfor vil det være etisk forkert at afvise enhver brug af genteknologi. Eller at spænde ben for den ved at stille sikkerhedskrav, man ikke stiller til lignende sorter frembragt ved bestråling.

UENIG Det er rigtigt, at situationen med klimaforandringer og voksende global befolkning er alvorlig, og at det er vigtigt at holde de globale temperaturstigninger under 1,5°C. Men at sætte sin lid til, at genteknologi kan yde et vigtigt bidrag til dette, er utroværdigt i og med, at vi efter 30 år med GMO ikke har set overbevisende resultater i den retning. Der er en tendens til at sætte urealistiske forhåbninger til, at teknologien kan løse alle problemer, så vi ikke behøver at lave om på den levevis med et ikke-bæredygtigt højt forbrug, vi har vænnet os til. Det skygger for erkendelsen af, at det, der skal til, er en grundlæggende ændring i levevis. Vi skal nødvendigvis vænne os til et langt lavere og mere bæredygtigt forbrug.

Noter:

1 IPCC. 2018. Global Warming of 1.5°C, an IPCC special report on the impacts of global warming of 1.5°C above pre-industrial levels and related global greenhouse gas emission pathways, in the context of strengthening the global response to the threat of climate change, sustainable development, and efforts to eradicate poverty. Summary for Policymakers, s 22

2 UN. 2017. World population prospects. 2017 revision

3 The European Societies of Plant Biology. 2018. Regulating genome edited organisms as GMO’s has negative consequences for agriculture, the society and economy

4 National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016. Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects. Washington, DC: The National Academies Press,

5 EU Commission. 2010. A decade of EU-funded GMO research (2001-2010), 16

6 American Association for the Advancement of Science. 2012. Statement by the AAAS Board of Directors On Labeling of Genetically Modified Foods

7 Landbrugsstyrelsen. 2018. Hvad kan de nye planteforædlingsteknikker bruges til og hvordan skal de reguleres?

8 ISAAA. 2017. Global Status of Commercialized Biotech/GM Crops in 2017: Biotech Crop Adoption Surges as Economic Benefits Accumulate in 22 Years. ISAAA Brief No. 53. ISAAA: Ithaca, NY, p 3

9 Ibid p 14

10 National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine. 2016, 144

11 Genteknologirådet. 2018. Genteknologiloven – invitasjon til offentlig debatt. Sammendrag

12 Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF

13 Ibid. betragtning 17

14 Domstolens dom, sag C-528/16, 25. juli 2018

15 The European Societies of Plant Biology. 2018. Regulating genome edited organisms as GMO’s has negative consequences for agriculture, the society and economy

16 Se også baggrundspapiret: Findes der naturlige fødevarer?


Hent undervisningshæfte

Her kan du hente alle teksterne samlet i et undervisningshæfte. Hæftet er også velegnet til brug på tablets og til udskrivning.

Undervisningshæfte

Her kan du læse om...

  • Hvad er GMO? Traditionelle teknikker og CRISPR
  • Hvorfor er europæerne så meget imod GMO?
  • Hvorfor vil bekæmpelse af klimaforandringerne kræve total omlægning af landbruget?
  • Kan GMO være med til gøre landbruget mere klimatilpasset?
  • Eller er det under alle omstændigheder etisk problematisk at anvende GMO?
Grafik der viser fire af FN's 17 verdensmål

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

De 17 verdensmål blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York den 25. september 2015. Diskussionen om GMO er relevant for opfyldelsen af i hvert fald fire af målene:

  • Mål 2 Stop sult
  • Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion
  • Mål 13 Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser
  • Mål 15 Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet