28. april 2017

Ansvar og ondt i livet

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om, hvorvidt nutidens kropsidealer kan give nogle unge ondt i livet.

Er det baggrunden for, at så mange unge i dag har ondt i livet?

Efter Niels Ulriks opfattelse handler det for nogle af de mistrivselsformer, der er i vækst, om, at man ikke oplever at mestre tilværelsen godt. ”Det er stress. Man har nogle ambitioner om at nå noget, som man ikke rigtig oplever, at man kan nå. Søvnproblemer, angst, hovedpine osv. som indikerer, at man på forskellige måder oplever ikke at være god nok”. Han fortsætter: ”Hvis man har nogle meget høje idealer og en forestilling om, at alle har en masse muligheder for at gribe det gode liv, ja så betyder det selvfølgelig, at man kan føle sig udenfor, hvis man ikke kan leve op til det. Man føler sig unormal. I visse grupper vil den forestilling opstå, at det perfekte er det normale… så når man ikke er perfekt, så oplever man sig som unormal. Perfekthed og det normale er i den forstand i stigende grad blevet sideordnet. Den følelse af ikke at være normal er også en følelse af ikke at høre til – ikke at være inden for eller potentielt at blive ekskluderet. Dét er en følelse, som kan skabe mistrivsel.”

Niels Ulrik mener dog, at hovedparten af danske unge trives godt. ”Men vi ser nogle mistrivselsformer, som er i vækst, og jeg tror, det handler meget om selvværd”, siger han.

Liva mener, at den perfekte krop er noget med at være slank - og også holde sig sund. ”Jeg kender ingen med spiseforstyrrelser”, siger Liva, da vi spørger hende. ”Dem jeg kender, incl. mig selv, er nok mest optaget af at være sund. Man holder det måske ikke, men man har det som mål….jeg tror, man bliver gladere af at have det som mål at få en sund krop”, siger hun.

Hun mener dog også, at udseende kan have betydning for det sociale liv. ”Det ydre er det første, man ser. Et godt udseende kan være med til at gøre ens sociale liv nemmere.” Udseende kan også have betydning for ens selvværd, mener Liva: ”Hvis man ser sig selv i spejlet hver dag og tænker: ”Det der hader jeg ved mig selv” - så kan det gøre noget godt for ens selvværd at prøve at ændre det. Det kan fx være ved træning, eller for nogen måske ved plastikkirurgi. Det er jo en mulighed, og hvis man er usikker på sig selv, så vil nogen måske vælge det.”

Reagerer unge anderledes i dag end tidligere?

Niels Ulrik mener, at udgangspunktet for forholdet til kroppen er så anderledes i dag end for blot få årtier siden, at det er vanskeligt at sammenligne. ”Hele forestillingen om kroppen, og hvad man skal og kan gøre ved den, har ændret sig”, siger han.

Og videre: ”Der er mange tendenser, der glider sammen. Der er blandt andet fokuseringen på sundhed, og så handler det også i høj grad om individualiseringen – tanken om at man skal forme sig selv, sin egen identitet og sit eget liv”. Niels Ulrik tror, at denne forestilling om det formbare liv betyder rigtig meget i forhold til, hvordan man reagerer: ”Hvor man tidligere kritiserede samfundet og gjorde oprør og mobiliserede masserne for at ændre samfundet, så retter man i dag overvejende kritikken mod én selv. Hvis det går galt, så ser man dysfunktionen hos én selv, og så forsøger man at lave om på sig selv.” Niels Ulrik mener også, at man er nødt til at se det som en generel samfundsmæssig tendens, der handler om, at vi på godt og ondt retter opmærksomheden mod os selv.

Liva mener også, at unge kan have negative tanker om sig selv: ”Det påvirker ens selvværd rigtig meget, hvis man ikke synes, man er god nok. Jeg tror, det er noget, alle unge tænker rigtig meget over”, siger hun. Men det påvirker nok nogen mere end andre, mener hun. ”Nogen går ikke så meget op i det, mens det for andre kan være rigtig hårdt at føle, at andre klarer sig bedre – det kan fx være i forhold til karakterer”.

Liva tror, at det kan have noget at gøre med forældrenes måde at tale om det. Fx hvis forældrene er meget lydhøre og positive ”fint hvis du gør det, så godt du kan” – eller modsat: ”Hvis forældrene fx er stræbere og ønsker, at deres børn skal have gode karakterer i alting, og hvis man så kommer hjem med dårlige karakterer, og forældrene bliver skuffede – ja, så bliver man jo ked af det”, mener hun.

Hun mener dog også, at det har noget med personlighed at gøre: ”Nogle er meget perfektionistiske”, siger hun. Da vi spørger Liva, om der er forskel på drenge og piger, siger hun, at hun tror, at piger er mere stræbere end drenge i skolen: ”Piger går nok mere op i, at alting er i orden”.

Niels Ulrik blander sig i diskussionen: ”Både i forhold til karakterer og måske også i forholdet til kroppen så tror jeg på en eller anden måde, at vi ser, at nogle piger reagerer på en lidt anden måde, end nogle drenge gør. Et forfærdeligt udtryk er ”12-tals-piger” som er et udtryk for, at man ser grupper af piger, som klarer sig rigtig godt og som stræber og som dygtiggør sig og faktisk lever op til de ting, man skal gøre i gymnasiet – og for nogle af dem kan det måske have nogle konsekvenser. Det kommer måske til at fylde meget, og så kommer de måske til at mistrives af det, og det ser vi ikke i så høj grad hos drengene. Men spørgsmålet er, om drengene alligevel ikke er underlagt det samme pres, men bare reagerer anderledes på det. Hvor pigerne bruger presset til virkelig at dygtiggøre sig og tilpasse sig de krav, der er i skolen, gør drengene måske noget andet. Nogle drenge skubber presset væk, fordi de måske er bange for ikke at kunne leve op til det.”

Niels Ulrik fortæller nu om, hvordan man inden for læringsforskningen i forhold til at performe i skolen arbejder med noget, der hedder ”performance avoidance”. Han forklarer, at det er en strategi, hvor man bevidst undgår at forsøge at performe, fordi man er bange for ikke at kunne leve op til det. Men det er ikke udtryk for, at man ikke er underlagt performancekravet – man reagerer bare anderledes på det. ”Så det er ikke nødvendigvis sådan, at drenge ikke oplever pres, det kan være, at de reagerer anderledes på det”, mener Niels Ulrik.

Liva kan godt genkende noget af det, som Niels Ulrik siger: ”Ja, piger og drenge reagerer tit forskelligt. Det er som om, det er okay for pigerne at blive kede af det over fx en dårlig karakter, men drengene siger bare: ”åh, fuck det” …det er sådan en rolle, de skal tage på sig. Pigerne må gerne vise flere følelser”, mener Liva.

”Det er svært at tage nederlag på sig. En performancekultur rummer stor risiko for nederlag. Hvis man ikke kan tage et nederlag på sig og blive ked af det og græde, ja så er det måske bedre helt at undgå at gå ind i det der ræs…..”, supplerer Niels Ulrik.

Niels Ulrik mener godt, at man kan se på det på samme måde i forhold til kroppen: ”Jeg tror også, at drenge oplever et pres i forhold kroppen, men at de måske reagerer lidt anderledes på det”. Han siger videre: ”Man kan godt have et klart billede af, hvordan ens krop skal være, men hvis man oplever, at man ikke kan leve op til det, så bliver strategien måske at undgå det i stedet. Men det er ikke ensbetydende med, at presset ikke er der, eller at man ikke mærker det. Og det tror jeg, at man skal være opmærksom på i forhold til piger og drenge.”

Niels Ulrik gør sig nogle overvejelser i forhold til køn og kulturelle traditioner: ”Jeg tror, det bunder i, at mænd traditionelt ikke har været underlagt de helt samme krav i forhold til udseende som kvinder - der har ikke været de samme traditioner for at kigge på manden som på kvinden. Jeg tror dog, at vi er ved at være et sted, hvor både mænd og kvinder er underlagt præmissen om den æstetiserede krop, og hvilke idealer man skal leve op til”, mener han.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Skriftlig individuel opgave

Skriv et essay om begreberne ”selvtillid” og ”selvværd”. Undersøg hvad begreberne nærmere dækker over, og hvornår man bruger de to begreber (herunder forskellen på dem). Overvej i dit essay, hvad forskellen er på at blive anerkendt som menneske og at blive anerkendt på sit udseende og/eller sine kompetencer.

Diskussion i klassen

Denne opgave forudsætter, at eleverne har søgt viden om begreberne ”selvtillid” og ”selvværd” (evt. ved at løse opgave 1).

Diskuter herefter i klassen, hvordan man kan anvende et træ som metafor for selvtillid og selvværd.

Vidensindsamling og øvelse i klassen

Find oplysninger om begrebet ”kønsstereotyper”.

Formuler i grupper eller i klassen nogle kønsstereotype udsagn, fx: ”piger er bedre til at gøre rent end drenge”, ”drenge roder”, ”piger vil gerne giftes og have børn”, ”drenge går ikke så meget op i deres udseende, som piger gør”, ”drenge kan godt lide at spille fodbold”.

Gennemfør herefter en øvelse i klassen, hvor I hver især tager stilling til de kønsstereotype udsagn, I har formuleret, og placerer jer (bytter pladser) ud fra, om man er enig eller uenig: Er man enig i et udsagn, så rejser man sig og bytter plads med en anden i rummet, der er enig. Er man uenig i et udsagn, bliver man siddende på sin plads.

Gruppen af ”enige” fortæller, hvorfor de er enige, mens gruppen af ”uenige” fortæller, hvorfor de er uenige.

Hvad kan I bruge denne øvelse til i forhold til kropsidealer?

Diskussion i klassen

Diskuter i klassen, hvad Liva og Niels Ulrik siger om forskellen på den måde, drenge og piger reagerer på. Er I enige? Og hvad er det i så fald i vores kultur, der har været med til at skabe denne forskel?

Individuel øvelse

Næste gang din bedste ven/veninde fortæller dig om noget, der har gjort ham/hende ked af det, søg da over for ham/hende at formulere mindst én positiv ting ved hændelsen.

Øvelsen kan også anvendes i klassen, hvor I kan øve jer ved at lave et rollespil, hvor I guider hinanden gennem ved at hjælpe med at finde det brugbare i de negative tanker.