28. april 2017

Den manipulerede krop

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om, hvor langt man skal gå for at ændre på sin krop.

Hvor langt skal man gå for at ændre på sin krop?

Liva mener, at det er op til én selv. Hun vil ikke fordømme andre, og hun oplever, at det er forskelligt fra person til person, hvad man synes er ekstremt. Hun mener dog samtidig, at det er godt med en aldersgrænse på 18 år for skønhedsoperationer: ”Som fx 15-årig er man måske ikke helt udviklet endnu, og måske får man en anden holdning, når man bliver 18 år”, mener hun.

Niels Ulrik mener, at man kan arbejde med kropsidealer på mange forskellige måder. Og at man med kroppen kan vise, at man hører til bestemte grupper: ”Så selvom kroppen er individuel, så arbejder vi med den i den kontekst, som vi befinder os i”, siger Niels Ulrik. ”Man kan også arbejde mod sin kontekst og skille sig ud som en form for kropsligt oprør mod bestemte normer”, mener han.

Niels Ulrik fortæller videre om stræben efter skønhed: ”Flere kultursociologer beskæftiger sig med unge i træningscenteret, og vi kan se med dem, der træner rigtig meget og bliver grebet af det – ja de får hele tiden øje på nye ting ved deres krop, som potentielt burde laves om. Så når man arbejder med sin krop og egentlig når et mål, så betyder dette fokus på kroppen, at man hele tiden finder andre ting, man vil lave om En svensk forsker kalder det ”utilfredshedens logik”, dvs. man bliver cirkuleret ind i en logik, hvor man hele tiden kigger efter det, der bør laves om. Så jo mere fokus man har på at lave noget på sin krop, og jo mere man lykkes med det, jo mere utilfreds bliver man samtidig, fordi man får hele tiden øje på nye ting, der kan laves om – og så arbejder man på det.”

Han siger videre: ”Det er et særligt blik at have på sin krop – det der med ”jeg har en fejl, og den har jeg mulighed for at lave om”, så det er ikke sikkert, at man bliver mere glad, det kan faktisk betyde, at man bliver mere utilfreds.”

Liva udbryder: ”Det er vel ikke alle, der får det sådan – er det ikke personer, der er lidt ekstreme?”

Niels Ulrik fortæller, at han tror, der er en bestemt kultur i fitnesscentre, hvor lokalerne blandt andet er indrettet sådan, at man får et bestemt blik på sin krop. Både indretningen, maskinerne og de ting, man taler med hinanden om, fremmer dette særlige blik på sin krop, mener han. ”Hvis man kommer ind i en bestemt kultur, der producerer nogle bestemte idealer og bestemte måder at forholde sig til sin krop på, så er man nok som helt ung mere modtagelig, end når man er ældre” siger Niels Ulrik. ”Men jeg tror dog samtidig, at alle kan blive præget af en så stærk kultur og blive en del af den – også voksne”, siger han.

Bliver man så også mere kritisk over for andre?

Liva overvejer. ”Jeg tror, at hvis man synes, at man har en ”fejl” på sin krop, så bliver man måske mere opmærksom på, om andre har den samme fejl. Men om man bliver mere kritisk som sådan over for andre……jeg tror, det helt afhænger af, hvem man er som person, og hvad man selv synes er vigtigt”, siger Liva.

Niels Ulrik supplerer: ”Der ligger nok i vores kultur en kritisk granskning i forhold til kroppen – hvordan den ser ud, og også hvordan andre ser ud. Men hvis man hører til de mest ekstreme, så ved de godt, at de er ekstreme. Og der tror jeg ikke, at man vil opleve at være i en position, hvor man har ret til at dømme andre.”

Han siger videre: ”Både i forhold til os selv og også i forhold til andre forventer vi, at vi tager vare på os selv og vores krop. Der er nok opstået en særlig moral omkring det, men de lidt mere ekstreme – subkulturerne – dem ser man også lidt ned på, de forvalter det i en for ekstrem grad. Så i mainstream kulturen er der en forventning om, at man skal gøre noget, men man skal ikke gå for langt. Der er en moral over for kroppen og for at forvalte sin krop på den gode måde”.

Ordbog

subkultur, inden for sociologi et begreb, der omfatter befolkningsgrupper med en levemåde eller livsstil, der afviger fra samfundets dominerende kultur.

Kilde: Gyldendal, Den Store Danske

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Skriftlig individuel opgave

Hvad mener man, når man bruger begreberne ”sund” og ”usund”, og hvem/hvad bestemmer, om noget er sundt eller usundt? Hvornår bliver det usundt at omforme sin krop? Skriv et essay om dine overvejelser omkring sundhed og den manipulerede krop.

Skriftlig individuel opgave

Find viden om begrebet ”subkulturer”. Find oplysninger om én bestemt subkultur (som inddrager udseende) og beskriv denne subkultur, herunder hvordan og hvorfor subkulturen er dannet. Det kan være en subkultur i Danmark eller et andet sted i verden. Brug både billeder og tekst i din opgave.

Individuel øvelse

Definer hver morgen noget, som du er glad for ved din krop. Skriv evt. ned, hvad du er glad for – så husker du det bedre.

Formålet med øvelsen er, at du kan styrke dit selvværd på sigt ved at rette fokus mod det, du er glad for.