28. april 2017

Fællesskaber

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om sociale fællesskaber og forældrenes roller i unges sociale liv.

Om sociale fællesskaber

Niels Ulrik fortæller om en mindre undersøgelse, som han har været med til, hvor han og en kollega har undersøgt, hvad fælleskaber betyder for unge, og hvordan de fællesskaber ser ud. De unge, der blev interviewet, blev bedt om at kortlægge deres fælleskaber. Niels Ulrik fortalte, at en udbredt reaktion var, at mange af de unge havde svaret lidt undskyldende: ”Nu ved jeg ikke helt, om jeg har fælleskaber nok….”. Der var en udbredt fornemmelse af, at der er nogle meget høje idealer om, at man skal være meget social og en stærk fornemmelse af, at også på det punkt skal man performe, fortæller Niels Ulrik. ”Og der træder der også en individualiseringspræmis ind, hvor man oplever selv at have ansvaret for at være social nok, være populær nok osv. – og man kan så være lidt i tvivl, om man lever op til disse krav”, siger Niels Ulrik.

”Når det så er sagt, så fylder de sociale medier meget også på den positive måde. Det er der, man henter sine ressourcer, og der man finder tilhørsforhold osv. Så det er ikke kun et pres at være social, det er også en ressource, som man får et godt liv igennem”, mener Niels Ulrik.

Liva kender også til gode og dårlige fællesskaber. ”Der er grupper, der er populære – og så er der grupper, der er knap så populære”, fortæller hun. Liva mener dog ikke, at det nødvendigvis er i de populære grupper, der er sjovest at være. ”Der kan være meget pres på og indbyrdes konkurrence, og man taler ofte meget ned om andre – man føler sig ligesom som gruppe højt hævet over andre”, siger hun. ”I en anden gruppe, hvor folk måske ikke er så populære, der er ikke det samme pres, man er mere de sædvanlige venner og ikke hele tiden i en fight med hinanden”. Hun fortæller videre, at der i de populære grupper som regel også er et hierarki, hvor det handler om at rangere højest. Hun oplever, at det fungerer sådan, at hvis man gerne vil være øverst i dette hierarki, så hakker man ned på nogle andre for, at man selv kommer øverst. ”De populære har sikkert også et sjovt fællesskab, men jeg tror, at der er større tendenser til at konkurrere med hinanden i den mere populære gruppe, end i den ikke så populære gruppe”, mener Liva. På spørgsmålet om, hvad der gør en gruppe populær, siger Liva: ”Jeg tror ikke, de populære defineres af udseende eller tøj, det er nok mere personlighed, og at man kan fremvise sig selv. Men dyrt tøj og at man fx er dygtig i skolen kan godt betyde, at man kan blive en del af den populære gruppe. Så på den måde kan udseende godt få en betydning”, mener Liva.

Mangler de unge noget i dag, som gør det sociale liv vigtigere end tidligere?

Niels Ulrik overvejer lidt: ”Der er flere ting i det. Noget, som jeg synes er påfaldende i forhold til alle de unge, vi snakkede med, er, at nogle forudsætninger for det sociale liv er ændret”. Han fortæller: ”Da jeg flyttede fra folkeskolen til gymnasiet, så fastholdt jeg kontakten med nogle af kammeraterne fra folkeskolen, men rigtig mange de forsvandt bare…så igen fra gymnasium til universitet og så gennem en del flytninger. Ja, så er der jo undervejs faldet utrolig mange fra. Men hos unge i dag, da flytter ens sociale liv med. Man har mulighederne for at holde kontakten med hinanden, og når man så går ind i sit voksenliv og får nye relationer, så har man stadig relationer og fællesskaber fra sit ungdomsliv med. Så man får utrolig mange flere mennesker i sit liv end tidligere. Selvfølgelig ændrer relationer og positioner sig, men det betyder, at der er utrolig meget vedligeholdelsesarbejde og utrolig mange fællesskaber, der skal passes.”

Liva kan også godt nogen gange mærke presset i forhold til det sociale. ”Man taler måske om ”hvem var til festen i lørdags?”, og hvis man ikke var med, så ”hvorfor var jeg mon ikke det?”. Man skal på en måde være med til alle de sjove ting, hvor alle de sjove mennesker er”, synes hun, ”ellers bliver man set på som én uden venner. Der er et pres på, at man skal være sammen med nogen hele tiden – vise sine venner på Snapchat. Hvis man ser andre lægge noget ud, hvor de hele tiden er sammen med nogen, så tænker man måske ”hvorfor er jeg ikke sammen med nogen?” – man skal vise, at man har venner”, mener Liva.

Liva synes dog samtidig, at det kan være et forstyrrende element: ”Man sidder måske nogen gange for længe med sin mobil, hvor man i stedet burde have lavet lektier eller bare noget andet – og det kan godt irritere én bagefter, og man synes det er dumt. Men så må man prioritere anderledes næste gang” mener Liva.

Det sociale liv og forældrene

Niels Ulrik fortæller videre om den undersøgelse, han har lavet blandt unge, hvor han så en tendens, som overraskede ham lidt. ”De snakkede simpelthen så positivt om deres forældre,” fortæller han. ”De unge, der var flyttet hjemmefra, havde en stor grad af nærhed til deres forældre, og de oplevede også et vedligeholdelsesarbejde i forhold til forældrene, som de helst skulle se rimelig tit.”

Niels Ulrik fortæller: ”Der er selvfølgelig forældre, der er mere travle end tidligere, og der er forældre, der ikke ser deres børn så meget. Men jeg tror snarere, end at man skal snakke om, at forældrene er blevet mindre nærværende, skal snakke om, at forældrerollen har forandret sig. Vi kan i hvert fald se, at unge, i hvert fald dem der er flyttet hjemmefra, er begyndt at tale om deres forældre på en ny måde – de taler rigtig meget om deres forældre som venner. Børn har i dag i højere grad fået en stemme i familien, og det fører de med sig i deres relation til forældrene. Vi har et billede af, at når man vokser op, så skal man lægge afstand til sine forældre. Det så vi i høj grad i 68-generationen. Min generation var ”nå-generationen”, så vi lagde heller ikke afstand til vores forældre, det blev betragtet som rimelig slattent. Men vi har set med den nye generation, at de heller ikke lægger afstand til forældrene. De er ikke autoritetsfigurer, som har bestemt alt over én, det er i stedet nogen, som man har haft en proces med, og derfor laver man ikke det der store opgør, når man flytter hjemmefra. Så det er en anden måde at være sammen med sine forældre på.”

Niels Ulrik mener dog også, at dette kan give nogle nye udfordringer: ”Der kan være masser af nye udfordringer i forhold til at lære at blive et selvstændigt menneske og være nogenlunde uafhængig af sine forældre – man taler i dag om ”curling-forældre”, siger han. ”Men det er anderledes – og ikke nødvendigvis et fald mod noget dårligere.” Han siger videre: ”Og vi kan se hos de unge i undersøgelsen, at forældrene og familien er et af de vigtigste fællesskaber, hvor de tanker op, og de oplever en stor nærhed og en stor kontakt med forældre og familie. De unge, der var flyttet hjemmefra, talte om forældrene som et vigtigt holdepunkt, et sted hvor de virkelig hørte til – og det er noget særligt for denne generation, som ikke er set i tidligere generationer. Forrige generation havde slet ikke den nærhed og fornemmelse af, hvor forældrene er henne”, mener han.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Fælles øvelse i klassen

I vil i klassen antagelig opleve, at I har forskellige oplevelser af fællesskaber, så måske det vil være en god ide først ved denne øvelse at definere, hvad I forstår ved fællesskaber. I kan evt. ved brainstorm lave en fælles liste over fællesskaber, som I indgår i.

Overvej herefter i klassen følgende:

  • Hvad får man ud af at være en del af et fællesskab?
  • Er der også ulemper ved at indgå i fællesskaber?
  • Kan man have for mange fællesskaber? Eller for få?
  • Er der nogle fællesskaber, der er mere populære end andre - og hvad er det i så fald, der gør det/dem populære?
  • Hvordan kan man invitere andre ind i sine fællesskaber?

Hvad kan I bruge denne øvelse til?

Individuel øvelse med klassediskussion

Alle elever: Forsøg en dag uden sociale medier og fortæl dagen efter i klassen om, hvordan det påvirkede dig.