28. april 2017

Sociale medier og digital mobning

Læs Niels Ulrik og Livas samtale om mobning, moral og kulturen på den sociale medier.

Er de sociale medier blevet moralens nye vogtere?

På en måde, mener Niels Ulrik: ”Men det handler også om en likes-kultur, som også er med til at markere, om man er inde eller ude.” Han mener ikke, det er det digitale medie som sådan, der er afgørende: ”Det er mere den underskov af anonyme kommentarer, der følger med – det er mere der, udfordringen ligger. Hvad det gør ved vores moral og måde at omgås hinanden på”, siger Niels Ulrik. ”Det er en anderledes måde at være sammen på – også selv om det er nogen, man kender i forvejen.”

”Man giver jo ikke hinanden likes i ”real life”, og man siger nok også nogen gange noget til hinanden, som man ikke ville sige til hinanden i ”real life”, siger Niels Ulrik. Men det mener han omvendt kan være både godt og dårligt.

Han fortæller videre: ”Man kan lægge billeder ud, som kan blive delt. Og så bliver man måske udsat for anonyme kommentarer, så man mister kontrollen over sit eget billede”. Niels Ulrik mener, at vi da er ude i noget, hvor der kan opstå en helt ny moral og en helt ny måde at omgås hinanden på. Det er noget, som Niels Ulrik mener, at der i dag skal sættes fokus på.

Liva har ikke prøvet det selv og tror egentlig, at det mest er kendte, der udsættes for ”hate”, som hun siger. ”Jeg kender ikke nogen, der har været udsat for noget groft”, fortæller hun. ”Det har mest været nogle latterlige småting, som fx en ond kommentar. Men så snakker man om det og får løst problemet – det foregår ikke på en voldsom måde”. Hun tror også, at det nogle gange hænger sammen med mobning i skolen. ”Det kan også hænge sammen med jalousi, eller at man har det vildt dårligt med sig selv, og så prøver at nedgøre en anden ved at skrive onde ting – det kan fx være fra en anonym profil”, mener Liva. ”Jeg synes, at man skal sige det til sine forældre, eller kontakte en anden voksen, der kan hjælpe én, hvis man oplever den slags”, siger Liva. ”For det er jo ikke i orden!”

Om mobning

Niels Ulrik gør sig nogle overvejelser om mobning: ”Jeg tror, at når man taler om mobning, så skal man passe på med ikke kun at se det som enkeltpersoners problemer. ”Og videre: ”Jeg tror, at man skal se mobning som en del af noget socialt eller kulturelt. Man har ikke mulighed for at mobbe, hvis der ikke er en mobbekultur”, mener han. ”Jeg tænker, at man skal se det på den måde, at mobning er ikke onde mennesker, det er onde mønstre, som mobbeforskeren Helle Rabøl Hansen siger.”

Niels Ulrik mener, at for langt de fleste unge er den digitale verden og ”real life” delvist smeltet sammen. Og dem, man taler med på nettet, er i vid udstrækning de samme, som man også taler med i skolen. Niels Ulrik mener derfor, at man skal se på digital mobning på samme måde som med mobning i klassen – nemlig at se nærmere på den kultur, der hersker, og de sociale mønstre der udspiller sig: ”Nu har der været rigtig meget snak om ufrivillig deling af billeder af nøgne piger, og det kan være på kryds og tværs i klassen, eller i lukkede fora, men måske også blandt nogen, der slet ikke kender hinanden. Og da må vi se på, hvad er det for en kultur, der hersker der? Og hvad er det for nogle måder at omgås hinanden på, som betyder, at det lige pludselig opleves som okay i en facebook gruppe at gøre den slags! ”, siger Niels Ulrik. ”Jeg tror, at vi i høj grad er nødt til at se nærmere på de kulturer, der hersker de steder”, mener han.

Hvad er det for en kultur?

”Et af elementerne i mobning er, at man oplever, at det foregår på et sted, hvor man er nødt til at være. Det kan være skolen fx – man er placeret et sted, hvor man ikke rigtig kan undslippe”, forklarer Niels Ulrik. ”Et andet element er, at selv om man er nødt til at være der, så har man faktisk ikke noget at være fælles om. Man mangler et tilhørsforhold, og så udvikler man alternative fællesskaber, dvs. man finder noget at være fælles om”, siger Niels Ulrik. Han bruger igen skolen som eksempel: ”Hvis skolen ikke er i stand til at etablere noget at være fælles om, så finder man det selv, og så bliver der ofte tale om en hakkeorden og dannelse af et hierarki. I et sådant miljø med et stærkt hierarki og dannelse af alternative fællesskaber kan der opstå mobning”.

”Denne mobning kan tages med ud i det digitale univers – eller den kan opstå i det digitale univers”, siger Niels Ulrik. ”Man kan sige, at man jo ikke behøver være i fx en facebook gruppe – man behøver jo ikke være der på samme måde som i skolegården, som man jo ikke kan forlade. Men hvis det sociale liv i vid udstrækning finder sted digitalt, så kan man ikke nødvendigvis trække sig fra det – så på den måde kan nogenlunde samme mønstre opstå digitalt. Og det digitale følger én hele tiden. Man kan ikke forlade det, som man jo kunne med skolegården, hvor man trods alt går hjem efter skole – og så var det godt nok et helvede at komme i skole igen dagen efter – men det digitale følger én hele tiden, og derfor gør det noget ved dimensionen af mobning”, mener Niels Ulrik.

Liva mener, at det først og fremmest handler om den opdragelse, man gerne skulle have med hjemmefra: ”Der kan godt være et hierarki i klassen, men jeg tror, at når folk har lært, hvordan de skal opføre sig ordentligt over for andre, så sker der ikke mobning”. Liva er enig med Niels Ulrik i vigtigheden af, at læreren forstår at give mulighed for fællesskaber i skolen blandt andet i form af faglige fællesskaber.

Opgaver

Opgaverne er lavet i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Diskussion i klassen

Dan grupper og konstruer i grupperne en case, hvor én af jeres venner har været ude for ”hate”. Overvej i grupperne hvilke råd I kan give jeres ven om, hvad han/hun skal gøre.

Bring herefter casen op i plenum, så alle kan komme med deres idé til, hvordan casen skal løses.

Skriftlig individuel opgave

Skriv en kronik til en avis eller et fagblad, hvor du diskuterer mobning i skolen over for digital mobning.

Fælles øvelse i klassen

Lav rollespil i klassen, som handler om forskellen på at skrive til hinanden på nettet og at tale sammen face-to-face.

Øvelsen kan evt. gennemføres på følgende måde:

Beslut det budskab, der skal kommunikeres

  • Aflever budskabet på sociale medier

  • Aflever samme budskab face-to-face

  • Vurder forskellen på de to situationer