21. april 2016

Det befrugtede ægs etiske status

Befrugtede æg anvendes til stamcelleforskning og til at udvikle andre af de teknikker, der er beskrevet på denne hjemmeside. Men bør man tage hensyn til befrugtede æg og fosteranlæg, som kommer fra mennesker? Hvis man skal det, er den slags forskning måske direkte uetisk og bør ikke finde sted. Så et vigtigt spørgsmål er, om befrugtede æg faktisk har krav på at blive taget hensyn til?

Nogle mener, at befrugtede æg blot skal betragtes som en samling af celler. Hvis man har den opfattelse, har det befrugtede æg ingen etisk status. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at tage hensyn til det, fordi det slet ikke er omfattet af etikken. For hvis det blot er en samling af celler, har det ikke større betydning end resten af cellerne i din krop. Og ingen kunne vel finde på at ofre for eksempel hud eller en blindtarm nogen særlig opmærksomhed.

Nogle vil sikkert være enige i synspunktet med den begrundelse, at et befrugtet æg ikke har nogen af de egenskaber, man normalt forbinder med det at være menneske. Det kan hverken tænke eller føle. Det indgår endnu ikke i egentlige sociale relationer. Og det har ikke engang et menneskeligt udseende, da det hverken har ansigt eller lemmer. Så hvorfor skulle det være nødvendigt at tage hensyn til det? Det kan vel være ligegyldigt for det befrugtede æg selv, hvordan det bliver behandlet.

Et helt andet synspunkt er, at det befrugtede æg må regnes som et menneske på lige fod med alle andre mennesker. Det tilhører for det første arten homo sapiens. Endvidere har det allerede alle anlæg for at udvikle sig til et fuldstændigt menneske. Det har nemlig modtaget alle de informationer fra manden og kvinden, som er nødvendige for dets udvikling til et barn. Informationerne er indeholdt i det genetiske materiale. Det befrugtede æg har altså den samme mængde af informationer i sine gener, som et fuldt udviklet menneske har.

Man kan måske forklare synspunktet ved at stille det følgende spørgsmål. De færreste er i tvivl om, at et nyfødt barn har fuld etisk status. Dette betyder, at man bør tage lige så meget hensyn til det som til ethvert andet menneske. Men hvor i udviklingen fra befrugtet æg til nyfødt barn skulle den afgørende ændring finde sted, som giver det nyfødte barn fuld etisk status, hvis det befrugtede æg ikke har nogen etisk status? Er det, når fosteranlægget efter 7-8 dage sætter sig fast i livmoderen? Er det når centralnervesystemet efter ca. 26 dage er dannet? Er det, når fosteranlægget i løbet af 6-8 uger har fået et menneskeligt udseende med arme, ben fingre, tær, øjne, ører og næse? Er det, når fosteret omkring uge 22 kan overleve uden for kvindens krop? Eller er det først, når babyen er født? Ingen af svarene forekommer indlysende rigtige. Derfor er det oplagt at konkludere, at det befrugtede æg allerede fra begyndelsen havde fuld etisk status. Hvis dette er korrekt, virker det ikke rigtigt at lave grundforskning på befrugtede æg. Herved ødelægges de og må efterfølgende destrueres. Man laver jo heller ikke uden videre forskning på andre mennesker. Og hvis de afgår ved døden af det, er det naturligvis helt udelukket!

Et mellemsynspunkt i forhold til de to forudgående er, at fosteranlæggets etiske status er stigende fra undfangelsen, og indtil det ved fødselen opnår fuld etisk status. Opfattelsen kaldes den gradualistiske opfattelse. Man kan forklare den med, at fosteranlægget i løbet af udviklingen mere og mere bliver til et helt normalt menneske. Derfor har det også i stigende grad krav på at blive taget hensyn til. Det er mindre klart, hvad man ud fra denne opfattelse skal mene om at anvende befrugtede æg til forskning eller behandling, end det er ud fra de to andre opfattelser. Den første opfattelse ser ingen problemer i det. Den anden går klart imod. Den tredje derimod fører til to delkonklusioner:

  1. Det er mere problematisk at anvende befrugtede æg eller fosteranlæg til forskning eller behandling sent i deres udvikling, end det er at anvende dem tidligt i udviklingen.
  2. Et befrugtet æg har en vis etisk status, som dog ikke er lige så stor som et fuldt udviklet menneskes. 
    Om det befrugtede æg i en konkret situation må anvendes til forskning eller behandling afhænger derfor af, hvor væsentlige begrundelserne er for at udføre forskningen eller gennemføre behandlingen. Hvis de befrugtede æg for eksempel skal bruges til at fremstille kosmetik, vil det sikkert ikke være acceptabelt at bruge de befrugtede æg. Men hvis brugen af de befrugtede æg er nødvendig for at udvikle bedre måder at behandle alvorlige sygdomme på, vil det for nogle være acceptabelt.

Ud fra den gradualistiske opfattelse er det altså altid nødvendigt at foretage en konkret vurdering og afvejning for at afgøre, om det er etisk acceptabelt at anvende befrugtede æg til en bestemt slags forskning eller en bestemt type behandling.

Nogle mener, at den danske lovgivning flere steder baserer sig på den gradualistiske opfattelse. For eksempel tillader loven fri abort, men kun til og med uge 12. Abort anses altså for at være mere problematisk, jo længere tid fosteret har udviklet sig. Lovgivningen tillader også forskning på befrugtede æg, der er blevet tilovers fra kunstig befrugtning. Men det er kun tilladt i nogle ganske få tilfælde, hvor formålet anses for at være væsentligt nok. Dette er blandt andet tilfældet, hvis forskningen har til formål at opnå ny viden, som vil forbedre mulighederne for at behandle sygdomme hos mennesker. Ligeledes må der kun forskes på de befrugtede æg, indtil de er 14 dage gamle.

De nævnte synspunkter stammer især fra de kristne kulturer i den vestlige verden. Men flere andre kulturer i verden har også et bud på, hvilken etisk status det befrugtede æg har. Mange inden for jødedommen mener for eksempel, at det menneskelige liv ikke starter ved befrugtningen, men først på et senere tidspunkt, måske i forbindelse med fødslen eller lignende. Alligevel mener de fleste jøder dog, at man ikke kan tillade sig at gøre hvad som helst ved fosteranlægget i de tidlige stadier af dets udvikling. For allerede fra undfangelsen har fosteranlægget et potentiale til at blive til et menneske, hvilket gør det nødvendigt at beskytte det, for eksempel ved som hovedregel at lade være med at udføre abort.

Inden for Islam henholder man sig til en beretning fra profeten Muhammad, ifølge hvilken fosteranlægget besjæles 120 dage efter undfangelsen. Indtil dette tidspunkt opfattes fosteranlægget således ikke som en person. Derfor anses det under visse betingelser for at være acceptabelt at udføre abort indtil 120. dag, ligesom forskning på fosteranlæg kan komme på tale, hvis det sker inden for de første dage efter befrugtningen.

Du kan læse om beslægtede problematikker om etik og fosteranlæggets etiske status her: Etikinterview om stamceller og teksterne Etik og politik og Hvad er etik?