bannergrafik med fotos af forskere og forsøgsperson
26. januar 2018

2. Kan din mobil gøre dig sundere?

Hvad er det egentlig du gør, når du bruger din mobil til at blive klogere på din egen sundhed eller træning? I det følgende skal vi se nærmere på både de sundhedsmæssige fordele og nogle ulemper eller faldgruber, du måske ikke har tænkt over.

I det foregående afsnit kunne du læse om, hvordan du ofte betaler for tilsyneladende gratis services med dine data; og om, hvordan andres kendskab til dig senere kan være til ulempe for dig. Det er ikke sikkert, at risikoen er så stor, men det kan være værd at medtænke, når du indsamler og ikke mindst deler data.

I dette afsnit skal det mest handle om den ydelse eller det produkt, du får – om det er af den kvalitet, du regner med. For består ydelsen fx i misvisende data om din sundhed, kan de ikke bare være ubrugelige men direkte skadelige, som vi skal høre mere om neden for. Samlet set kan din brug af en ”gratis” service altså være en regulær underskudsforretning.

Vi skal mere specifikt se nærmere på brugen af mobilen til at måle dit energiforbrug og undervejs vil du blive klogere på de processer, der gør, at dit energiforbrug er højt eller lavt. Og du vil ikke mindst blive klogere på spørgsmålet om, hvor pålidelig din mobil er, og hvordan man kan undersøge det.

figur af smartphone og dens mange funktioner

Test dig selv – og test dine data!

Der findes forskellige muligheder for at teste din egen sundhed i form af fx energiforbrug. En af de nemmeste er at bruge smartphone apps, men du kan også bruge traditionelle skridt-tællere. Du kan prøve at sammenligne forskellige metoder og på den baggrund vurdere, hvor pålidelige data er.

Find argumenter i denne og de andre tekster og diskuter:

  • Fordele og ulemper ved de forskellige metoder, hvis du ville følge dit energiforbrug – også i forhold til spørgsmålet om, hvem du deler dine data med
  • Fordele og ulemper ved, at data er mere eller mindre præcise og omfattende?
  • Gør det nogen forskel, om du bruger gratis apps?
  • Gør din situation nogen forskel – fx om du generelt er rask, eller om du lider af en alvorlig sygdom?

Du kan finde andre tekster, der diskuterer fordele og ulemper ved, at du som rask person tester dig selv, bl.a. vha. sundheds-apps, fx: Sundhedsprofessorer: Pulsmålere kan føre til overbehandling. John Brodersen og Klaus Høyer, Altinget Sundhed, 24. november 2017

Store fordele ved mobilmåling

Hvis du arbejder på at blive sundere, løbe stærkere eller sove bedre, kan det være en stor hjælp og motivation at måle på dine fremskridt. Mobilen kan bruges til at måle på en masse ting, som er oplysende om din sundhed: Hvor meget bevæger du dig, og hvordan påvirker det din puls? Hvor roligt sover du? Hvornår forbrænder du mest energi i forhold til anstrengelse? Med tilkoblede sensorer (fx smartwatches) kan man måle næsten hvad som helst, fx blodsukker, blodtryk eller musklernes iltmætning.

Det særligt smarte ved at måle din sundhed med din mobil og andre bærbare sensorer er, at de kan måle på dig ”live” i store dele af dit vågne liv og i din hverdag – de fleste har den i forvejen på eller nær sig de fleste af døgnets timer. Tidligere målte man mest på sin sundhed under fx træning, men det har vist sig, at den fysiske aktivitet, man bedriver til hverdag - ofte uden at tænke over det - kan betyde ret meget. Det kan være at køre på cykel til skole, spille lidt fodbold eller basket efter skole eller gå ture med sine veninder. En anden fordel ved mobiler er, at de måler objektivt frem for fx at basere sig på din mere eller mindre subjektive selv-vurdering.

Kan man være fysisk aktiv uden at dyrke motion?

De fleste forbinder nok overvægt med en tendens til at overspise og mangel på motion. Når det gælder energibalance, kan det dog være lige så vigtigt at bevæge sig i hverdagen – fx at cykle frem for at tage bussen – som at dyrke motion. Mens man for længst har undersøgt, hvordan forbrændingen ændrer sig under træning, ved man mindre om betydningen af hverdagsaktivitet.

Mobilen kan med andre ord komme meget tæt på dig og din reelle levemåde og kan på den måde give dig nogle præcise oplysninger, du kan basere dine valg på. Det er nemt at se fordelene, men en forudsætning er naturligvis, at mobilen rimelig præcist måler det, den skal – og at du fortolker resultaterne korrekt. Desværre er ingen af delene helt enkle.

Sådan måler din mobil din sundhed

Hvad din mobil måler afhænger naturligvis af, hvad du beder den om. Her tager vi udgangspunkt i, at mobilen kun har adgang til ret få data:

  • Bevægelse/acceleration – i de fleste smartphones er indbygget et såkaldt accelerometer, der kan registrere bevægelse/acceleration (bl.a. tyngdekraft) og på den måde fx opdage, om du bevæger dig til fods eller på cykel, eller om du sover uroligt
  • GPS’en registrerer, hvor du er, og kan vha. tidsmåling udregne, hvor hurtigt du bevæger dig
  • Når du dyrker motion, kan du slutte en pulsmåler til, hvis du vil holde øje med, om din puls kommer tilstrækkeligt langt op

Dette er blot et udpluk af de målinger, smartphones som udgangspunkt kan foretage. I sundheds- eller træningsapps vil du desuden typisk have mulighed for at indtaste forskellige baggrundsoplysninger som fx køn, højde, alder og vægt. Mange fitness-apps kan på baggrund af dette udregne fx din kalorieforbrænding.

Udfordringer: Fra mobilmåling til ”sundhed”

Med udgangspunkt i de simple ”fitness”-målinger nævnt oven for, hvor meget klogere kan du så blive på din sundhed? I det følgende skal vi se nærmere på to centrale aspekter af dette spørgsmål:

  1. Kan du stole på mobilens måling? Mobilen foretage indirekte målinger vha. din position, bevægelse, puls osv. Men hvor gode er disse ting egentlig til at måle din aktivitet/forbrænding?
  2. Hvordan fortolker du mobilens resultater? Selv hvis mobilen er god til at måle din aktivitet/forbrænding, hvor sikkert er det, at dette siger noget om din aktuelle og fremtidige sundhed? Hvordan fortolker du de resultater, mobilen giver dig?

Mens præcise oplysninger om din sundhed kan understøtte dine valg om at op- eller nedprioritere din sundhed, kan unøjagtige oplysninger frarøve dig livskvalitet ved at påvirke mange af de små valg, du hele tiden tager. For at tage et banalt eksempel: Får du fejlagtigt det indtryk, at du er usund, vil du måske sige nej til en is sammen med vennerne og løbe en tur i stedet, selvom du ville få mere ud af at nyde isen og fællesskabet. Tror du derimod fejlagtigt, at du er rigtig sund, siger du måske ja til en is, du havde sagt nej til, hvis du havde haft korrekte oplysninger.

I det følgende skal vi først se på den usikkerhed, der knytter sig til mobilens måling; derefter på nogle af de faldgruber, der er, når du skal fortolke disse oplysninger.

Kan du stole på mobilens måling?

Den første forudsætning for, at du kan drage nytte af din mobil, er altså, at den giver dig et retvisende resultat. Når du har læst det følgende vil du have fået indblik i:

  • nogle af de fejlkilder, der kan være, når man bruger mobilen som måleapparat
  • nogle af de mekanismer, der indgår i stofskiftet
  • hvordan forskere arbejder med at måle energiforbrug og med at vurdere, om mobiler er pålidelige

Mobilmåling: Det skal du holde øje med

Man kan godt blive klogere på energiforbrug eller andre ting, selvom man kun kan måle indirekte på det. Det første, man bør overveje, er dog, om mobilen måler på tilstrækkeligt mange af de relevante faktorer.

At mobilen kan registrere den bevægelse, du laver, er et godt udgangspunkt. Men også mange andre ting har betydning for et individs energiforbrug, fx alder, muskelmasse og fødevareindtag. Overvægtige personer skal bruge mere energi på at bevæge sig det samme stykke vej end normalvægtige, men bevæger sig ofte mindre af samme grund – det er mere energikrævende og dermed anstrengende. Vægt er et andet eksempel på en vigtig faktor, mobilen ikke nødvendigvis inddrager i sin udregning af energiforbrug. Den ved måske heller ikke, hvor kuperet et terræn man løber eller cykler i. Men den kan måske kompensere for dette ved at måle på pulsen.

Sådan tjekker forskerne din mobils pålidelighed

Det kan være svært som forbruger at vurdere, om den måling, mobilen foretager, er pålidelig, men forskere kan undersøge den ved at sammenligne med en teknik, de på forhånd ved er pålidelig – det forskerne kalder for ”guldstandarden”.

For måling af energiforbrug er guldstandarden en teknik, der indebærer, at forsøgspersonen skal indtage såkaldt mærket vand. Teknikken bygger på den grundlæggende indsigt, at det hydrogen og ilt, vandet i din krop består af, forlader kroppen på forskellige måder, som afspejler, hvor aktiv du er. Ved at spore forskellen i den hastighed, hvormed den mærkede hydrogen og oxygen afgives fra kroppen, kan man bestemme den undersøgtes energiforbrug ret præcist.[1]

Se hvordan forskerne Jonas Salling Quist og Bente Stallknecht fra Københavns Universitet undersøger energibalancen hos en gruppe over-vægtige forsøgspersoner, der bliver fysisk aktive i hverdagen, ved hjælp af dobbeltmærket vand og smartphones.

Diskuter: Udgør dobbeltmærket vand måling en direkte eller indirekte måling af energiforbrug? Hvad kan man gøre, hvis der inden for et om-råde endnu ikke findes en særligt pålidelig metode, man kan bruge til at vurdere andre metoders pålidelighed?

figuren viser, hvordan dobbeltmærket vand optages i kroppen

  1. Når forsøgspersonen har drukket mærket vand, vil det fordele sig i kroppens øvrige væske. Løbende vil en del af dette vand blive afgivet fra kroppen, især som urin, og forsøgspersonen vil ”fortynde det” ved at drikke yderligere vand. Hver gang forsøgspersonen tisser, vil en lille del af det mærkede vand ryge med ud. Det kan man måle på urinprøver, som er afgivet med jævne mellemrum. På et tidspunkt vil man ikke længere kunne spore et overskud af mærket vand.
  2. Man vil kunne måle, at koncentrationen af mærket oxygen falder hurtigere end koncentrationen af mærket hydrogen (se grafikken herunder). Det skyldes, at kroppens vand-oxygen kan forlade kroppen som del af den CO2, der udåndes fra lungerne.
  3. Jo mere aktiv du er, jo mere vand-oxygen afgives. Det betyder, at man ved at måle på forskellen mellem koncentrationen af mærket H og mærket O i en urinprøve kan udregne, hvor aktiv personen har været.
  4. Omdannelsen fra H2O til CO2 sker via den såkaldte bikarbonat-ligevægt. Når du drikker noget vand, vil noget af det gå i forbindelse med kuldioxid og danne kulsyre: CO2 + H2O 1 H2CO3. Hvis din forbrænding er høj, producerer kroppen mere CO2 og balancen rykker til højre, dvs. mere vand (herunder mærket vand) og kuldioxid ”smelter sammen”. Kulsyren kan igen opløses til kuldioxid og vand, hvis CO2-koncentrationen falder (pga. udskillelse i lungerne). Dermed vil nogle af de iltatomer, der oprindelig indgik i vand, nu indgå i den kuldioxid der udåndes. Jo mere aktiv, du er, jo mere af dit vand-oxygen afgives altså fra kroppen som CO2.

Graf med visning af afgivelse af mærket oxygen/hydrogen over tid

Afgivelse af mærket oxygen/hydrogen over tid. Ved at tage en daglig urinprøve over 15 dage, kan man se, at oxygenkoncentrationen (blå) falder hurtigere end hydrogenkoncentrationen (rød). Jo større denne forskel er, jo højere har energiomsætningen været.

Fra måling til energiforbrug

Forskellen i O- og H-afgivelse udtrykker med andre ord niveauet af den CO2-produktion og dermed forbrænding, der har været i perioden. For at udregne energiforbruget er man dog nødt til at kende forholdet mellem CO2-afgivelse og energiforbrug.

Kuldioxidafgivelse skal først omregnes til iltforbrug. Kuldioxidafgivelse kan omregnes til energiforbrug baseret på den respiratoriske kvotient (RQ). Ved forbrænding af rent fedt er forholdet imellem kuldioxidproduktion og iltforbrug (den respiratoriske kvotient = RQ) 0,7, og ved forbrænding af rent kulhydrat er RQ 1,0. Ved almindelig kost sættes RQ til 0,85.

Nu kan man beregne forholdet mellem iltforbrug og energiforbrug. Hvor meget ilt der skal til for at forbrænde et bestemt antal kalorier (iltens kaloriske ækvivalent) afhænger af, hvad der forbrændes (f.eks. fedt eller kulhydrater). Ved almindelig kost kan iltens kaloriske ækvivalent sættes til 20 kilojoule per liter ilt. Energiforbruget i kilojoule per minut kan altså beregnes ved at gange iltforbruget i liter per minut med 20 kilojoule per liter ilt.

Hvad siger dit energiforbrug om din sundhed?

Så lad os antage, at mobilerne måler tilstrækkelig præcist - hvordan kommer du fra disse målinger til en vurdering af, hvad du bør foretage dig, fx hvordan du bør prioritere at være fysisk aktiv i forhold til andre ting, du vil bruge tid og energi på?

Man ved fra store befolkningsundersøgelser, at der er en markant sundhedsforskel på dem, der i høj grad er fysisk aktive og dem, der ikke er. Forskellen er faktisk så stor, at de fysisk aktive har en gennemsnitslevetid, der er 5-6 år længere end for gruppen af fysisk inaktive. Og selvom de lever længere, har de i gennemsnit ”kun” 11-12 år med langvarig belastende sygdom, mens den inaktive gruppe har over 14 år.[2]

Det giver god mening, at hvis man er fysisk aktiv, lever man længere og med mindre sygdom: Den fysisk aktive forbrænder fx fedt og sukker, som ellers havde ophobet sig og øget risikoen for hjertekarsygdom, diabetes og så videre.

Derfor kan det måske lyde underligt, at man faktisk ikke kan sige så meget om, hvorvidt en bestemt person – fx dig – ved at være fysisk aktiv vil leve længe eller undgå sygdom!

For at forstå dette, så overvej, at der er en endnu stærkere sammenhæng mellem at leve længe/være sund og uddannelseslængden - end graden af fysisk aktivitet. Her er det sværere at se den direkte årsagssammenhæng.

I virkeligheden er der ikke i nogen af tilfældene tale om en årsagsbeskrivelse (altså fx ”man lever 5-6 år længere, fordi men er fysisk aktiv”), men en statistisk korrelation mellem to egenskaber, fx ”fysisk aktiv” og ”sund”. Sundhed kan være et resultat af mange forskellige ting. Grunden til at gruppen af fysisk aktive gennemsnitligt er sundere kan fx være, at de samtidig spiser sundere end gennemsnittet, er bedre til at finde løsninger, har bedre sociale netværk eller er mindre tilbøjelige til at ryge. Og måske skjuler tallet sågar, at de på nogle punkter har mere usunde vaner end de inaktive – de drikker måske mere rødvin.

Når det er sagt, er der naturligvis god grund til at tro på, at fysisk aktivitet i sig selv spiller en sundhedsmæssig rolle. Men du skal passe på at konkludere, at en bestemt mængde aktivitet vil give dig de sundhedsfordele eller -ulemper, statistikkerne fortæller om. Hvis du vil være sund, er du nødt til at se på alle de faktorer i dit liv, der er vigtige for sundhed.

Der giver også god mening, at vedvarende målinger af din sundhed vha. en mobil motiverer dig til at blive sundere. Det er fx rimeligt at tro, at hvis du hele tiden bliver mindet om din puls eller energiforbrug, kommer din sundhed til at fylde mere for dig i det hele taget. Det kan være godt, hvis du så også gør noget ved det. Men hvis du af forskellige grunde ikke får handlet, kan det være, at du alene får bekymring ud af målingerne. Mobilens målinger kan på den måde gribe ind i dit liv på en uventet og eventuelt negativ måde, selv hvis målingerne er præcise. Derfor kan det være en god idé - før du beslutter løbende at måle på din sundhed - at overveje, hvordan du gerne vil balancere sundhed med andre værdier.

Hør hvilke tanker Benjamin fra Frederikssund gør sig om at følge sin sundhed via mobilen.

Stort potentiale i mobile devices – men pas på de gratis apps

Man er kun ved at blive klogere på, hvor gode mobiler er til at måle fysisk aktivitet. Nogle resultater er opmuntrende. Et studie viste fx, at de fleste smartphones og -watches giver en præcis måling af antal skridt, som er en gængs måde at måle fysisk aktivitet (med sine egne begrænsninger).[3]

Det er gode nyheder for forskerne og sundhedsvæsenet, der med den store udbredelse af mobiler måske har fået billig adgang til store mængder data om borgernes sundhedsadfærd. Det kan føre til store forbedringer i behandlingen af patienter.

Og det er gode nyheder for borgere, der vil være klogere på deres sundhed. Man skal dog se sig for, hvis man bruger fx de gratis apps, hvor både pålidelighed og databeskyttelse kan være svære at gennemskue. Men der findes allerede alternativer, hvor sådanne problemer er begrænsede, og som mange patienter allerede har glæde af. I fremtiden kan mere omfattende målinger via mobile devices gøre både dig og din læge meget bedre til at forstå din sygdom og behandle dig, hvis du bliver alvorligt syg.

Test din viden

  • Hvad kan der ske, hvis du måler din sundhed med en app, der ikke giver dig et retvisende billede af din sundhed?
  • Hvordan finder man ud af, om mobilers målinger er pålidelige?
  • Hvorfor og hvordan kan man ud fra urinprøver fra folk, der har drukket dobbeltmærket vand, finde ud af, hvor fysisk aktive, de har været de foregående uger?
  • Kan du komme med eksempler på, at der er en direkte sammenhæng mellem hvor fysisk aktiv, du er, og din sundhed – og livskvalitet? Både positive og negative?
  • Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at måle på sin sundhed i det hele taget – altså fx med en mobil, der giver præcise og omfattende oplysninger om din sundhedstilstand?
  • Hvad kan du ud fra mobilens oplysninger konkludere om din fremtidige sundhed?

Noter

1. REVIEW ARTICLE published: 26April2013 doi: 10.3389/fphys.2013.00090Physicalactivityandphysicalactivityinducedenergyexpenditureinhumans: measurement,determinants,andeffects Klaas R.Westerterp* Frontiers in physiology

2. Du kan finde flere tal om forholdet mellem bevægelse og sundhed på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-aktivitet/anbefalinger

3. Accuracy of Smartphone Applications and Wearable Devices for Tracking Physical Activity Data. Jama, Letters, February 10, 2015 Volume 313, Number 6, s. 625


Etisk diskussion

Hvad er de etiske dilemmaer ved at indsamle data via mobiler og andre bærbare teknologier? Bliv klogere på det med denne diskussion mellem de to etikere og medlemmer af Det Etiske Råd, Signild Vallgårda og Mia Amalie Holstein.

Læs etikinterview

Fremtiden med sundhedsapps

Allerede nu kan du hente apps, der indsamler langt flere data om din sundhed, fx kan du uploade data fra lægens patientjournal. Jo flere data, jo mere præcise sundhedsråd kan du få – men jo større også problemet, hvis data skulle komme de forkerte i hænde.

Bør du måle din sundhed via mobilen? Og hvorfor?

Sundhed betyder ikke kun fravær af sygdom, men også fx den velvære, en sund krop giver. Overvej:

  • hvad sundhed betyder for dig?
  • hvor meget sundhed betyder i forhold til andre ting?
  • om du tror, at det at måle din sundhed løbende (fx dit niveau af fysisk aktivitet) vha. din mobil samlet set vil gøre dig sundere? Gladere?

Læs lidt mere om sundhedsbegrebet på Denstoredanske.dk

sundhedswearables bannergrafik

Hent undervisningshæfte

Her kan du hente alle teksterne samlet i et undervisningshæfte. Hæftet er også velegnet til brug på tablets og til udskrivning.
Undervisningshæfte