Grafisk collage med foto af Greve Gymnasiums indgangsparti, silhouet med smartwatch og smartphone
26. februar 2018

Livestream fra debatarrangement om sundhedswearables & big data

I samarbejde med Forskningens Døgn afholder vi et debatarrangement 26. april 2018 på Greve Gymnasium. Gymnasieklasser i hele landet invitereres til at se med via livestream.

Se ekspertoplæg og debat om brugen af wearables til at måle og indsamle data om sundheds- og motionsvaner. Videoen blev sendt live fra Greve Gymnasium, 26. april 2018:

Mulighederne for at indsamle, opbevare og bearbejde data eksploderer i disse år. Også på sundhedsområdet hvor mange bruger forskellige apps på mobilen til at registrere motion, spisevaner eller overvåge ens søvnmønster. Dette kan give en række fordele, fx at behandlinger i sundhedsvæsenet kan tilpasses individuelle sundhedsvaner. Men samtidig udgør de indsamlede personlige data en række hidtil usete udfordringer for vores privatliv og frihed.

Brug Det Etiske Råds nye undervisningsmateriale i samfundsfag, biologi, idræt, filosofi, dansk og engelsk.

Se materialet, Sundhedswearables & big data. Vi har også udarbejdet en lærervejledning med forslag til undervisningsforløb.

Tilmeld din klasse til livestream:

Lad eleverne se med på video og deltage i debatten ved at indsende spørgsmål; tilmeld din klasse ved at sende en mail til forsk@ufm.dk. Vi vil herefter sende dig en mail med praktisk information, link til livestream og debatsystem mv.

Program

Arrangementet finder sted torsdag den 26. april 2018 kl. 10.00 – 12.00

10.00

Introduktion v. vært, Nynne Bjerre Christensen


10.05

Velkomst v. Karen Klint, formand for Folketingets Udvalg vedr. Det Etiske Råd


10.09

Velkomst v. Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd


10.13

Hvordan kan sundhedsdata fra mobiltelefoner anvendes i forskning, v. Bente Stallknecht professor ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet


10.28

Big data og Big Brother – Kina som eksempel, v. Casper Wichmann, koordinator for thinkchina.dk, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet


10.43

Etikoplæg: Skal vi være bekymrede over at afgive data til nettet? v. Signild Vallgårda, professor i sundhedspolitik, Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd


10.58

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind giver sit perspektiv på dilemmaerne


11.05

Debat med deltagere i salen og via livestream


11.55

Afrunding ved rektor, Mette Trangbæk Hammer, Greve Gymnasium


12.00

Tak for i dag


sundhedswearables bannergrafik

Hent undervisningshæfte

Her kan du hente alle teksterne samlet i et undervisningshæfte. Hæftet er også velegnet til brug på tablets og til udskrivning.
Undervisningshæfte

Lærervejledning

I lærervejledningen finder du inspiration og forslag til undervisningsforløb i samfundsfag, biologi, idræt, dansk, engelsk og filosofi. Vejledningen er udarbejdet af lærere i de relevante fag.
Se lærervejledning