 |
|
|
Første celle med syntetisk genom frembragt
Forskere fra J. Craig Venter Institute i Maryland har for første gang fået et syntetisk fremstillet genom til at fungere i en celle. Der er tale om en kopi af genomet fra en eksisterende bakterie, Mycoplasma mycoides, som består af ca 1,1 mio basepar, ikke om et helt nyt genom, men det er alligevel et gennembrud for syntetisk biologi.
Forskerne fik delene fra genomet fremstillet af et apparat, der kan fremstille små DNA stykker (en såkaldt DNA Synthesizer), hvorefter de klistrede delene sammen i gær. Det syntetiske genom blev derefter ført over i en bakterie-celle, Mycoplasma capricolum, som det er nært beslægtet med, hvor det erstattede cellens eget DNA. Efter den første celledeling indeholdt bakterien kun proteiner, som dannes af det nye M. mycoides genom.
”Dette er levende celler, den eneste forskel fra andre celler er, at de ikke har nogen naturlig historie. Deres forældre var computeren”, siger Venter til The Scientist.
Daniel Gibson fra forskerholdet siger til Nature News, at gennembruddet betyder, at det nu er muligt at designe organismer helt præcist. Vi kan nu operere på nukleotid-niveauet og opbygge et hvilken som helst genom, siger han.
Det giver hidtil usete muligheder for at lave mange ændringer i genomet på samme tid uden at være bundet til DNA-segmenter, som allerede findes i naturen. Det er et afgørende skridt videre fra de nuværende teknikker, der kun tillader begrænsede ændringer i eksisterende gener.
Men Christopher Voigt fra University of California siger dog, at selvom dette i princippet er rigtigt, så forstår forskerne endnu ikke tilstrækkeligt om, hvordan genetiske netværk fungerer, til at kunne designe dem. Der er trods alt tale om en næsten præcis kopi af et naturligt genom, hvor der ikke er tilført andre egenskaber end de oprindelige. Indsætter man kraftigt forandrede genomer, vil resultatet derfor være uforudsigeligt.
Venters institut arbejder dog allerede på to projekter, hvor den nye teknologi skal nyttiggøres. Dels forsker de sammen med ExxonMobil på at fremstille en syntetisk alge, som skal kunne opfange CO2 og omdanne det til brændstof. Dels samarbejder de med the National Institutes of Health og Novartis om at fremstille vacciner på baggrund af syntetiske organismer. Desuden arbejder gruppen på at skabe ”den minimale celle”, det vil sige en bakterie hvis genom kun indeholder de gener, der er absolut nødvendige for, at bakterien kan overleve og dele sig.
Præsident Obama har givet bedt sit nyudpegede, bioetiske råd om indenfor seks måneder at komme med overvejelser over, hvordan Amerika kan høste fordelene på dette område og samtidig sætte passende etiske grænser og minimere de risici, der kan være forbundet med forskningen.
Se artiklen i Science den 20. maj 2010. Se også omtale i Nature News samme dag og The Scientist. Se også præsident Obamas brev til komiteen |
Børn opvokset i lesbiske familier klarer sig bedre end jævnaldrene
Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af den psykologiske udvikling hos børn, der er født ved donorinsemination og opvokset med lesbiske forældre. I undersøgelsen, der er offentliggjort i de amerikanske børnelægers blad, Pediatrics, den 7. juni, er 78 børn blevet fuldt fra fødslen til de blev 17 år. Undervejs har de deltaget i interview og spørgeskemaundersøgelser da de var henholdvis 10 og 17 år gamle. Samtidig har deres mødre udfyldt såkaldte Child Behavior Checklists, som er indgået i undersøgelsen.
Resultaterne viser, at de 17-årige børn udviste markant højere sociale og boglige kompetencer end gennemsnittet for deres jævnaldrende. De lå samtidig lavere end gennemsnittet på faktorer som tilbøjelighed til at bryde sociale regler, aggressivitet og udadrettet reaktion på problemer. Der blev ikke fundet signifikante forskelle på udviklingen hos drenge og piger i gruppen af børn af lesbiske.
Se artiklen i PEDIATRICS den 7. juni 2010
|
Regeringen vil beskatte kødets fedt – ikke dets klimabelastning
Regeringens skattepakke medtager nu også kød, fordi det indeholder mættet fedt, der anses for at være skadeligt for den individuelle sundhed. Derimod indgår klimabelastningen ved at producere kød ikke i overvejelserne, selvom et nyt svensk forskningsprojekt viser, at skat på kød på ca. 0,50 kroner per kg CO2 (svarende til halvdelen af den svenske skat på benzin i dag) vil kunne nedbringe det europæiske udslip af drivhusgasser med 7%. Hvis den landbrugsjord, som kan frigives ved mindre kvægavl, anvendes til at dyrke biobrændsler, vil nedbringelsen af klimagasser kunne bliver 7 gange større, altså næsten 50%.
Regeringens skattepakke har ellers til formål at gøre det dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø og klima såvel som for sundhed. Kød var i første omgang undtaget fra beskatning, men dette er blevet underkendt af EU-Kommissionen, som har fundet, at udeladelsen af kød er konkurrenceforvridende.
At kødbeskatningen begrundes i fedtindholdets effekt på den individuelle sundhed har ført til kritik fra flere sider. Ifølge Ingeniøren bygger forestillingen om mættet fedts sundhedseffekter på 10 år gammel forskning, og billedet af fedts sundhedseffekter har siden vist sig at være langt mere komplekst. Landbrug og fødevarer kritiserer det manglende videnskabelige grundlag og det faktum, at alle udskæringer fra samme dyr beskattes ens uanset det konkrete fedtindhold. På den baggrund mener de ikke, skatten vil gavne danskernes sundhed, som hensigten angiveligt er.
Når det gælder kødets effekt på klimaet, er den svenske forskning, som offentliggøres i næste nr. af tidsskriftet Climatic Change, imidlertid meget klar. Fødevare¬produktionen står for 20-25% af EU-landenes udslip af drivhusgasser, og alene drøvtyggerne udleder metan og lattergas svarende til 18% af verdens totale udledning af drivhusgasser. Ændrede madvaner vil derfor have stor effekt. Hvis oksekød eksempelvis erstattes af kylling, mindskes udslippene med 90%, viser projektet.
Dertil kommer, at produktion af kød lægger beslag på 20 gange større jordarealer pr. kcal, end for eksempel produktion af bønner. Men hvis drivhusgasudledningen reelt skal nedbringes, bliver jord en knap ressource, fordi der vil blive behov for store arealer til at dyrke bioafgrøder. Derfor bør kødforbruget beskattes, konkluderer de svenske forskere.
- Vi har i dag skat på benzin og et handelssystem for industrier og elproduktion men ingen styringsmidler for madens udslip overhovedet. Det betyder, at vi slet ikke betaler vores klimaomkostninger for maden, udtaler en af forskerne, Fredrik Hedenus på Göteborg Universitets hjemmeside.
Se omtalen af det svenske projekt på Göteborg Universitet og powerpoints med forskernes pointer. Se også skatteministeriets omtale af ’forårspakken’ og artikel i Ingeniøren fra 12. marts 2010. Se desuden Det Etiske Råds antologi om fødevareetik og klima |
Amerikansk drugstore-kæde udskyder håndkøbssalg af genetiske tests
Drugstore-kæden Wahlgreens, der har over 6.000 forretninger over hele USA, havde ellers planlagt at starte salget af gør-det-selv gentest i midten af maj måned. Men tilsynsmyndigheden The Food and Drug Administration offentliggjorde den 12. maj et brev til kæden, der stillede spørgsmålstegn ved, om testen kunne sælges uden tilladelse fra myndigheden. Det fik Wahlgreen til at udskyde salget indtil reglerne er undersøgt nærmere.
Testen ville have været den første lavpris gentest i håndkøb, men firmaer som 23andMe and Navigenics har i flere år solgt gentest over internettet. Deres test er ikke blevet godkendt af FDA, og reglerne på området er ikke klare, men repræsentanter for myndigheden udtaler til Associated Press, at salg i drugstore-kæder krydser en grænse som gør, at produkterne må godkendes.
“Disse tests er ikke vist at være sikre, effektive eller nøjagtige, og patienterne kan komme til at træffe medicinske valg baseret på data fra tests, som ikke er godkendt af FDA” udtalte FDAs talskvinde Erica Jefferson.
En række eksperter advarer om, at der stadig mangler megen viden om sammenhængene mellem DNA-variationer og sygdomme, så resultaterne fra sådanne test er yderst tvivlsomme.
For eksempel er planen, at vordende forældre for $179 skal kunne købe en test, der viser, om barnet har en af 23 genetiske sygdomme, for eksempel blodsygdommen beta thalassemia, diabetes eller polycystisk nyresygdom. Eller de kan for samme pris selv blive testet for deres risiko for at udvikle 23 tilstande, heriblandt højt blodtryk, leukæmi, lungekræft og multipel sclerose. Men det er ikke muligt at stille sådanne diagnoser ved hjælp af en simpel gentest, og frygten er, at mange vil belaste sundhedssystemet med ønsker om yderligere test – eller i værste fald fravælge børn på baggrund af resultaterne.
Men en repræsentant for firmaet Pathway, der har udviklet testen, siger til Washington Post, at han mener, markedet er parat til disse test. ”Vi tror, der er en større opmærksomhed på gener i dag, og man må ikke undervurdere amerikanernes evne til at forstå disse informationer,” udtaler han.
Donna Dickenson, som er professor emeritus i Medicinsk etik fra University of London lister i en artikel på websitet project syndicate flere grunde til at være bekymret over gør-det-selv gentest. Dels dækker testene ikke alle de baser, der er nødvendige for diagnoserne, hvorfor de meget ofte giver helt modstridende og altså helt usikre resultater. Dels er forskernes viden om sammenhængene mellem sygdomme og gener stadig meget mangelfuld, og samspillet mellem generne og mellem gener og miljø er afgørende for sygdommes udvikling, hvilket testene slet ikke tager højde for. Endelig indbefatter testene ikke genetisk rådgivning fra fagfolk, som er helt nødvendig, hvis man skal udlede noget overhovedet af de data, testen giver.
Se artikel i Washington Post den 11. maj 2010 og i New York Times den 12. Maj og Associated Press den 12. maj. Se også Donna Dickensons artikel fra 25. maj
|
Koreas højesteret afgør at embryoner ikke er mennesker
Menneskelige embryoner har potentiale til at blive til mennesker, men de er endnu ikke uafhængige mennesker. Derfor skal de ikke have samme juridiske rettigheder som mennesker, afgjorde Syd Koreas højesteret den 27. maj. Dermed kan embryoner, der er til overs fra kunstig befrugtning, anvendes til stamcelleforskning, og de kan destrueres.
Dommen gælder kun embryoner, som ikke er implanteret i en kvindes livmoder, for det er ifølge koreansk lov ikke tilladt at destruere embryoner efter implantationen. ”Et embryon implanteret i livmoderen kan ses som en menneskelig enhed med potentiale til at udvikle sig, men det er derimod vanskeligt at se et embryon, der ikke er implanteret, som en menneskelig enhed”, hedder det i dommen.
Dommerne afgjorde også, at kvinden og manden, der har doneret æg og sæd til at frembringe embryonet, ikke har juridiske rettigheder over det. Dog skal de give tilladelse, hvis embryonet skal anvendes til forskningsformål, skriver avisen JoongAng Daily.
Sagen var anlagt af 13 personer, heriblandt et par, som ikke ønskede deres embryoner anvendt til forskning, og en gruppe filosoffer, læger og universitetsprofessorer.
Domsafsigelsen ventes at styrke den koreanske forskningsverden, som har været sat tilbage siden den verdensberømte stamcelleforsker Hwang Woo-suk’s epokegørende resultater med at klone menneskelige celler i 2005 viste sig at være forfalskede. Et treårigt forbud mod stamcelleforskning, indført af den nationale bioetiske komité, udløb i 2008, og sidste år annoncerede regeringen, at den vil tredoble støtten til embryonal stamcelleforskning frem til år 2015.
Se artikel i the Korea Times den 27. maj. Se også JoongAng Daily den 29. maj 2010 |
Folketinget vedtager at arbejde for national godkendelse af GMO
Den 27. maj 2010 vedtog et enigt folketing at pålægge regeringen at arbejde for, at godkendelsen af GMO fremover skal ske i det enkelte EU-land frem for som nu centralt i Kommissionen. Kommissionen er i øjeblikket i gang med at forberede et sådan forslag, der vil åbne for at landene kan gå udenom det fælles godkendelsessystem, der de facto blokerer for ibrugtagning af GMO’er i Europa.
Samtidig pålægges regeringen at sikre den frie og uafhængige forskning i de sundhedsmæssige og naturmæssige konsekvenser af genmodificerede fødevarer. Det følger efter en debat om, hvorvidt de multinationale firmaer blokerer for, at deres udsæd bruges i uafhængig forskning. I en artikel i tidsskriftet Scientific American fra august 2009 argumenterer 24 forskere, hvoraf de fleste ønsker at være anonyme, for at industriens tilladelser til at forske med GM-frø afhænger af, om forskerne anses for at være positive eller negative overfor teknologien.
Problemets omfang ser i ud til at være uafklaret, da flere danske forskere udtaler, at billedet er broget, nogle universiteter og forskere har ubesværet adgang mens andre oplever restriktioner fra firmaerne.
Adgangen til udsæden er samtidig en del af en større diskussion af, hvorvidt der kan udvikles GMO, som kan løse sultproblemer i den tredje verden. I bladet Jord og Viden argumenterer Per Pinstrup-Andersen, professor ved Cornell University i USA og Københavns Universitet for, at det er uetisk af europæerne at modarbejde udvikling og indførelse af tørketolerante og højtydende GMO’er i Afrika. Hertil svarer Bjarne Larsen og Christina Udby Hansen fra Økologisk Landsforening, at GMO er en helt forfejlet strategi for Afrika, blandt andet fordi den vil skabe afhængighed af de multinationale firmaer.
Men såvel Økologisk landsforening som Jord og fødevarer er begejstrede for Folketingsvedtagelsen. Økologerne fordi de ser det som en mulighed for landbruget i Danmark for at differentiere sig ved at vælge GMO fra og landbrugsorganisationen fordi dem, der gerne vil udvikle afgrøderne, vil få bedre muligheder når sameksistensloven fra 2004 bliver revideret, som folketingsbeslutningen også indebærer. Dette vil ske i starten af 2011 efter afholdelse af en eksperthøring.
Det Etiske Råd og Videnskabscafeen afholder et debatarrangement med temaet: Klimavenlige GMO’er – kan vi være imod? den 29. juni 2010 kl. 20 på cafe Katz, Frederiksholms Kanal 1 i København. Der er gratis adgang.
Se det vedtagne beslutningsforslag fra 27. maj. Se artiklen i Altinget den 2. juni 2010 og i Scientific American fra august 2009. Se Per Pindstrup-Andersens artikel og Bjarne Larsens og Christina Udby Hansens artikel. |
|
|
|
|
|
|
|
|
