< tilbage
Jørgen Thorup, overlæge ved Rigshospitalet.
En børnekirurgs synsvinkel
Børnekirurgernes udmelding er, ifølge Jørgen Thorup, at hvis det er tilladt, at forældre kan bede om at få deres drengebørn omskåret, så er det vores pligt, at det bliver gjort under ordentlige forhold. Rituelle omskæringer på drengebørn skal ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier foregå under lægeligt ansvar. Man regner med, at ca. 1/6 af alle mænd i verden er omskåret, og omskæring er et af de hyppigst foretagne indgreb på drenge.
Der er ifølge Jørgen Thorup data, der viser, at omskæring af drengebørn kan nedsætte risikoen for fx urinvejsinfektioner i de første par leveår. Han bemærker dog, at det er yderst sjældent (mindre end 2%), at drengebørn rammes af infektioner i urinvejene i den aldersgruppe. Omskæring lindrer også problemer ved de ca. 2% af drenge, der har/får problemer med forhudsforsnævring. Jørgen Thorup henviser til nyere data fra bl.a. Dagens Medicin og Lancet, hvoraf det fremgår, at WHO anbefaler omskæring af unge mænd i HIV-områder. Tallene viser, at risikoen for HIV-smitte herved halveres. Der kan dog forekomme komplikationer ved omskæring, hvor den hyppigste, ifølge Jørgen Thorup, er blødning, men også mere slemme tilfælde, der kan ende med egentlig amputation af penishoved eller hele penis.
Ifølge Jørgen Thorup består dilemmaet i, hvorvidt man skal følge forældrenes ønske, hvis et indgreb er tvivlsomt indiceret. Han drager en parallel til børn, der fødes med en såkaldt cystenyre, som i ganske få tilfælde (1 promille) kan udvikle sig til kræft. Skal man følge forældreønsket om at få den fjernet?
Den amerikanske børnelægeorganisation har taget endelig stilling til den rutinemæssige omskæring af nyfødte drengebørn, og konkluderer, at omskæring ikke kan anbefales ud fra en afvejning af de helbredsmæssige fordele og ulemper. Ifølge Jørgen Thorup vil de fleste læger herhjemme ikke være i tvivl om, at komplikationerne ikke står i forhold til den tvivlsomme gevinst.
|
