< tilbage
Niels Ulrik Sørensen, adjunkt ved Center for Ungdomsforskning på DPU. Unge, kultur og livsstil Ifølge Niels Ulrik Sørensen er der blandt de unge en stigende tendens til en større optagethed af udseendet. Det manifesteres på to forskellige måder: 1) Det at se godt ud er blevet meget vigtigt, og 2) Det at man gennem udseendet kan placere sig i en form for visuel eller æstetisk landskab er også vigtigt. Det handler om at markere, hvem man er, hvor man hører til, og hvordan man ser verden.
Det er mere og mere op til en selv at finde ud af, hvem man er – at give sig selv en identitet. Dét hjælper bl.a. massemedierne os med. Deres bud på at skabe en identitet handler i høj grad om udseendet: bryster, baller, kroppe, frisurer, tøjstile! De giver de unge en ny orienteringsramme.
Niels Ulrik Sørensen sporer to overordnede tendenser i sin forskning: På den ene side er det vigtigt at se godt, det er dér man bliver bedømt. Men der er også en kritik af det, at det er mediernes skyld. Det skaber et pres, der indimellem kan tage overhånd. Lavt selvværd. De forsøger at inddæmme det, her til og ikke længere. På den anden side oplever de unge, at det ydre er et grundvilkår i identitetsskabelsen. De kan ikke rigtig sige fra over det. De peger selv fingre af dem, der er for tykke og usmarte. De forsøger på den ene side at trække en streg i sandet overfor presset for at se godt ud. På den anden side trækker de også en streg i sandet overfor dem der ikke ser godt ud. Det handler om at bevæge sig mellem de to streger. Det er svært, det er noget af en balancegang.
De unge relaterer sig til hinanden med udgangspunkt i de massemedierede typer (Niels Ulrik Sørensen nævner fx boy band-typer, brit pop-typer, street wear-typer etc.). De tilknytter sig bestemte identiteter og distancerer sig fra andre. Unge er dog også på vagt overfor andre unge, der tilpasser sig de massemedierede typer for meget. Det er også her et spørgsmål om en balancegang mellem de forskellige typer.
Billedet er komplekst. De unges optagethed af det ydre går på: 1) Skønhed, eller smukhed – at man skal se godt ud! Og 2) At man skal signalere noget mere specifikt om sig selv. Hvilken type man er, eller at man kan placere sig i forhold til det typelandskab, som medierne har skabt.
Konkluderende fastslår Niels Ulrik Sørensen, at de unge oplever det som et grundvilkår, at de må identificere sig med det ydre. Det ydre er noget, der skaber skillelinjer mellem dem og de forskellige identiteter. Det er en form for grundvilkår, at der ligger identitet i det ydre. Det er ikke noget, de voksne kan vælge fra på de unges vegne, men måske noget de voksne kan hjælpe de unge til at forholde sig kritisk til.
|