 |
|
|
Regeringen vil beskatte kødets fedt – ikke dets klimabelastning
Regeringens skattepakke medtager nu også kød, fordi det indeholder mættet fedt, der anses for at være skadeligt for den individuelle sundhed. Derimod indgår klimabelastningen ved at producere kød ikke i overvejelserne, selvom et nyt svensk forskningsprojekt viser, at skat på kød på ca. 0,50 kroner per kg CO2 (svarende til halvdelen af den svenske skat på benzin i dag) vil kunne nedbringe det europæiske udslip af drivhusgasser med 7%. Hvis den landbrugsjord, som kan frigives ved mindre kvægavl, anvendes til at dyrke biobrændsler, vil nedbringelsen af klimagasser kunne bliver 7 gange større, altså næsten 50%.
Regeringens skattepakke har ellers til formål at gøre det dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø og klima såvel som for sundhed. Kød var i første omgang undtaget fra beskatning, men dette er blevet underkendt af EU-Kommissionen, som har fundet, at udeladelsen af kød er konkurrenceforvridende.
At kødbeskatningen begrundes i fedtindholdets effekt på den individuelle sundhed har ført til kritik fra flere sider. Ifølge Ingeniøren bygger forestillingen om mættet fedts sundhedseffekter på 10 år gammel forskning, og billedet af fedts sundhedseffekter har siden vist sig at være langt mere komplekst. Landbrug og fødevarer kritiserer det manglende videnskabelige grundlag og det faktum, at alle udskæringer fra samme dyr beskattes ens uanset det konkrete fedtindhold. På den baggrund mener de ikke, skatten vil gavne danskernes sundhed, som hensigten angiveligt er.
Når det gælder kødets effekt på klimaet, er den svenske forskning, som offentliggøres i næste nr. af tidsskriftet Climatic Change, imidlertid meget klar. Fødevare¬produktionen står for 20-25% af EU-landenes udslip af drivhusgasser, og alene drøvtyggerne udleder metan og lattergas svarende til 18% af verdens totale udledning af drivhusgasser. Ændrede madvaner vil derfor have stor effekt. Hvis oksekød eksempelvis erstattes af kylling, mindskes udslippene med 90%, viser projektet.
Dertil kommer, at produktion af kød lægger beslag på 20 gange større jordarealer pr. kcal, end for eksempel produktion af bønner. Men hvis drivhusgasudledningen reelt skal nedbringes, bliver jord en knap ressource, fordi der vil blive behov for store arealer til at dyrke bioafgrøder. Derfor bør kødforbruget beskattes, konkluderer de svenske forskere.
- Vi har i dag skat på benzin og et handelssystem for industrier og elproduktion men ingen styringsmidler for madens udslip overhovedet. Det betyder, at vi slet ikke betaler vores klimaomkostninger for maden, udtaler en af forskerne, Fredrik Hedenus på Göteborg Universitets hjemmeside.
Se omtalen af det svenske projekt på Göteborg Universitet og powerpoints med forskernes pointer. Se også skatteministeriets omtale af ’forårspakken’ og artikel i Ingeniøren fra 12. marts 2010. Se desuden Det Etiske Råds antologi om fødevareetik og klima |
Bio-økonomien skal løse globale udfordringer med sundhed, miljø og fødevarer
Bioteknologien vil kunne forbedre menneskers helbred, bruges til at imødegå klima- og miljøproblemer, skaffe føde til den hastigt voksende befolkning og ændre hele verdenshandlen, lød det i en rapport, OECD udgav i 2009. Bioteknologien skal sikre den langsigtede økonomiske og miljømæssige bæredygtighed, mener organisationens arbejdsgruppe, der har udarbejdet rapporten.
Nu har den udgivet en opfølgning, der fremskriver udsigterne for landbrugs- og sund-hedsbioteknologierne - som de kalder bio¬økonomiens byggeklodser - frem til år 2015.
Når det gælder brug af bioteknologi til produktion af fødevarer, er det især GMO-planter, der har betydning. Tendensen er i disse år, at der sker en stadig større koncentration af udviklingen og patenteringen af GMO’er hos nogle få, multinationale firmaer – fra at de 5 største firmaer udtog 36% af patenterne i USA i 1994 til at de stod for 81% i 2004. En anden tendens er, at der udvikles stadigt færre planter, som er resistente overfor sprøjtemidler og insekter, og stadig flere som har egenskaber som større ydeevne eller evne til at vokse i tørke- eller saltholdig jord.
I flere år har udviklingen gået i retning af stigende brug af GMO globalt, og denne udvikling ventes at fortsætte og vil især accellerere, hvis lande som Kina og Indien tager teknikkerne i brug i stor stil. Der forventes at blive udviklet flere planter, som retter sig mod at mindske miljøeffekterne af intensivt landbrug. Desuden vil stadigt flere GMO’er have til formål at hjælpe landbruget til at tilpasse sig klimaændringerne, idet de vil kunne klare tørke, hede, kulde eller at vokse i saltholdige jorder.
Når det gælder husdyrbruget, forventes bioteknologien især at blive anvendt til kloning af genmodificerede dyr, som kan producere medicin. Derudover kan kloning tænkes anvendt til at producere kopier af avlsdyr med særligt eftertragtede egenskaber, men ikke til at producere dyr, som skal spises direkte, det er teknikken for kostbar til. OECD forventer, at de første slagtedyr, som er afkom af klonede dyr, vil blive produceret i ikke-OECD lande, hvor modstanden mod genmodificering ikke er så stor, som her.
I det hele taget er den folkelig modstand mod genmodificerede fødevarer en vigtig fak-tor ikke bare i Europa, men også i USA. Firmaerne er tilbageholdende med at investere i udvikling af GMO’er, som skal konsumeres direkte, fordi forbrugerne ikke ønsker dem, og denne tendens vil fortsætte, hvis opinionen ikke vender, hedder det i rapporten.
Se iøvrigt Videnskabscafe arrangementet: Klimavenlige GMO'er - kan vi være imod? den 29. juni på arrangementlisten nedenfor.
Se rapporten Projections to 2015 for Health and Agricultural Biotechnologies. Se også den tidligere rapport The Bioeconomy to 2030: Designing a Policy Agenda fra april 2009 |
Fødevareministeriet udsender klimakogebog
Dog er fødevarernes klimabelastning ikke blandt de faktorer, der indgår i det lovforslag om skat på fødevarer, regeringen fremsætter i december måned. Lovforslaget går udelukkende på at indføre en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier på 25 kr. pr kg, og formålet skal være at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed.
I Fødevareministeriets netop udsendte kogebog peger ministeren ellers på det meget store sammenfald, der er mellem hvad der er en sund kost for enkeltindivider og hvad der er sund kost for klimaet.
Når ministeriet vælger at udgive en kogebog, er det som led i bestræbelserne på at nedbringe mængden af drivhusgasser fra fødevareproduktion og forbrug. Op til 31% af de drivhusgasser, der udledes i EU-landene, stammer fra maden, hvor kød og mælke-produkter udleder flest klimagasser, mens frilandsgrøntsager, kartofler, mel, gryn og brød udleder færrest. Der er således meget at hente i forhold til nedbringelse af klimagasudledningen, hvis vi omlagde vores fødevarevalg efter disse linier.
Klima på bordet indeholder 12 årstidsbestemte retter kreeret af danske kokke. Alle opskrifterne lever desuden op til de danske kostråd. Kogebogen indeholder ud over opskrifterne også oplysninger om udledning af CO2 i fødevareproduktionen, oversigt over almindelige fødevarers klimaaftryk og nogle tommelfingerregler til forbrugere, der gerne vil spise mere klimavenligt.
Samme strategi med at overlade valget af klimavenlige fødevarer til de enkelte forbrugere gennem oplysning om de forskellige varers miljøbelastning følges i nabolande som Storbritanien og Sverige.
I Sverige fremlagde Livsmedelverket i sommer en række Miljösmarta matval for forbrugerne, som samtidig blev sendt til høring i EU i håbet om, at de øvrige lande ville følge Sveriges eksempel. Det førte imidlertid til en diskussion om, hvorvidt opfordringerne til at købe lokalt, som indgår i kostrådene, er i strid med princippet om fri bevægelighed af varer i EU's Indre Marked. Alligevel står det svenske EU-formandskab for en europæisk konference om Climate Smart Food i Lund den 23. november.
Se Lovforslag om afgift på mættet fedt i visse fødevarer (som det blev sendt i høring, forslaget ventes revideret inden fremsættelse i Folketinget). Se Fødevareministeriets klimakogebog. Se omtale af Livsmedelverkets Miljösmarta matval |
Klimaforandringer kan betyde mangel på majs og soja
En artikel offentliggjort i det anerkendte Proceedings of the National Academy of Sciences viser, at den globale opvarmning kan føre til fald i USA’s produktion af majs og sojabønner på fra 30% til 82%. Da USA i dag producerer 41% af verdens majs og 38% af sojabønnerne, og da disse afgrøder udgør to ud af verdens fire største kilder til kalorieenergi, kan sådanne fald få store følger for den globale fødevareforsyning.
Forskerne har taget udgangspunkt i de scenarier for global opvarmning, som The intergovernmental panel of climate change, IPCC, har opstillet. Deres beregninger viser, at udbyttet af majs vil stige ved temperaturstigninger på op til 29° og for sojabønner for temperaturer op til 30°. Men hvis temperaturerne stiger yderligere, som de vil gøre ved selv ved det scenario, der opererer med den langsomste opvarmning, vil det derimod føre til store fald i udbyttet.
Scenarie B1 opererer med en global befolkning som topper midt i årtusindet og derefter falder, kombineret med en informations økonomi baseret på faldende materiel produktion og indførelse af renere teknologier. Selv dette scenarium vil føre til så stor global opvarmning, at det vil medføre et fald i produktionen af de to afgrøder på 30% - 46% inden udgangen af årtusindet. Hvis udviklingen derimod går i retning af hurtig økonomisk vækst baseret på fossile brændstoffer og en verdens befolkning, der topper midt i årtusindet, vil det føre til den hastigste temperaturstigning. Dette vil betyde fald i høst udbyttet for de to afgrøder på 63% - 83% inden udgangen af årtusindet.
Artiklen er et bidrag til den pågående debat om, hvorvidt den globale opvarmning vil betyde tab i landbrugets udbytte også i tempererede lande som USA.
Den kommer samtidig med en rapport fra the International Water Management Institute IWMI og fødevaresituationen Asien, der skal skaffe mad til 1,5 mia flere mennesker i 2050, svarende til en fordobling af det nuværende behov. Regeringerne vil enten blive nødt til at basere sig på import af ris og kornprodukter eller dramatisk forbedre udnyttelsen af kunstvandingssystemet, idet der vil blive behov for mellem 57% og 70% mere vand til kunstvanding i forskellige dele af regionen.
Rapporten tager ikke højde for de forventede konsekvenser af klimaændringerne, hvor Asien ifølge ICCP vil være blandt de regioner som bliver hårdest ramt. Massive oversvømmelser af lavtliggende områder og øget presset på naturressourcerne som følger af voksende byer og industrialisering vil blandt andet føre til mangel på ferskvand. IWMI erkender da også, at klimaforandringernes følger kan få selv rapportens pessimistiske forudsigelser til at virke overoptimistiske.
Se artiklen i PNAS den 1. juli 2009 på: Se også beskrivelser af de fire scenarier i Ipcc Special Report - Emissions Scenarios. Se rapporten fra IWMI og ICCP’s forudsigelser for Asien |
Behov for mere oplysning om sammenhængene mellem klima og fødevarer
Kun de færreste forbrugere er opmærksomme på, at fødevarerne står for mellem 22 % og 31 % af EU landenes samlede klimabelastning. Der er heller ikke særligt stor bevidsthed om, hvilke fødevarer, der belaster miljøet mest, konkluderer en undersøgelse af forbrugernes holdning til mad og klima, som firmaet Agrotech netop har offentliggjort.
Det er tydeligt, at emnet mad og klima skal sættes langt mere på dagsordenen, hvis man som forbruger skal kunne forholde sig til det, hedder det i rapporten. Der er brug for at højne vidensniveauet, men forbrugerne er skeptiske overfor indførelse af nye mærkningsordninger for klimabelastning, som man eksempelvis har i Storbritanien. De frygter, at mærkning bare vil blive brugt til at ”grønvaske” produkter, som egentlig ikke er klimavenlige, eller at de bliver så tekniske, at de bliver umulige at gennemskue.
Hvis der skal indføres en mærkningsordning, er det vigtigt, at myndighederne påtager sig at informere og kontrollere. Sker det ikke, vil forbrugerne ikke have tillid til mærket, det vil blot være et irritationsmoment, endnu et mærke, konkluderer rapporten.
Se pressemeddelelse fra AgroTech
|
Ny rapport viser, at klimaforandringerne vil give global fødevareusikkerhed
IPCC (Intergovernmental Panel of Climate Change) har forudsagt, at forøgelsen af drivhusgasser vil give substantielle problemer med tørke og tab af landbrugsjord i de tropiske og subtropiske lande. Derimod antages de temperede lande at kunne øge landbrugsproduktionen som følge af forlængede vækstsæsoner. Men en ny rapport fra University of Washington i Seattle forudsiger, at udbytterne vil falde over hele kloden på grund af effekterne af mere hyppige hedebølger og generelt øgede temperaturer, faktorer som ofte overses.
Disse faktorer udpeges i to rapporter fra Standford University som en alvorlig trussel mod Californiens landbrug, fordi de vil formindske vandressourcerne og afsvede mange af de afgrøder, som nu dyrkes i regionen. I et interview med Los Angeles Times taler USA’s nye energiminister, Steven Chu, ligefrem om, at klimaændringerne kan betyde, at Californiens landbrug kan forsvinde inden udgangen af dette århundrede, hvis der ikke gøres noget for at imødegå dem. I rapporten fra University of Washington fremhæves, hvordan Italien og Frankrig oplevede fald i majsudbyttet på 36% og i foder-, frugt- og hvedehøsten på hhv. 30%, 25% og 21% under hedebølgen i 2003. Ved udgangen af dette århundrede kan sådanne somre blive normen, og skaden på fødevaresystemerne kan blive enorme uden tilstrækkelige investeringer i tilpasning.
En af forfatterne fra University of Washington, David Battisti, siger til Science, at over hele verden registreres de dårligste høstudbytter de år, hvor der har været hede, ikke tørke. Øgede temperaturer øger ikke alene fordampningen, de får også planterne til at vokse hurtigere, så høstudbyttet falder. Så selvom høstudbytterne i tempererede klimaer formentlig vil stige i starten på grund af forlængede vækstsæsoner, vil afgrøderne på sigt lide skade, medmindre der findes mere varmeresistente arter. Alvorligst bliver situationen dog stadig i de tropiske egne, hvor forfatterne forudser en reduktion af høstudbyttet på 20% - 40% samtidig med, at befolkningen i disse regioner ventes at fordobles til 6 mia. mennesker.
En rapport fra the United Kingdom's Royal Society of Chemistry tager også udgangspunkt i den kommende fødevaremangel. Efterspørgslen efter jord, vand, ren luft og energi vil stige i hele verden. De to institutioner udpeger moderne bioteknologi i alle dele af forsyningskæden til at være en central del af sikringen af en bæredygtig og tilstrækkelig fødevareforsyning.
Plantebiologen Peter Smith fra University of Aberdeen i Storbritanien, som arbejder med modeller for drivhusgaspåvirkningerne, siger til Science, at presset på fremtidens fødevareforsyning ikke bare kommer fra klimaet og de hastigt voksende befolkninger. De ændringer i fødevarepræferencer, vi kan se, hvor flere og flere mennesker spiser kød, er også en vigtig faktor, for det er en mindre effektiv måde at brødføde os på. Så det er ikke nok at udvikle varmetolerante afgrøder, vi mennesker må også ændre vores adfærd, siger han til Science.
Se artikel i Science den 9. januar 2009 og kommentar i samme nr. Se også omtale af to undersøgelser på Stanford University fra 12. december 2008 og Los Angeles Times den 4. februar 2009. Og se rapporten: ”The vital ingredient - Chemical science and engineering for sustainable food” fra januar 2009 |
Britiske læger foreslår fødselskontrol som miljøtiltag
En anden tilgang til problemet med at brødføde verdens hastigt voksende befolkninger blev introduceret af to britiske læger i BMJ i juli. De står til lyd for, at det først og fremmest er tilvæksten af mennesker, som forårsager miljøproblemer og sult. FN anslår, at verdens befolkning er vokset med 76 mio. om året i dette årtusinde, så den nu overstiger 6700 mio., og efterspørgslen efter fossile brændstoffer, rent vand, afgrøder, fisk og skove overstiger udbuddet.
Forfatterne tror ikke på, problemet kan løses ved hjælp af teknologiske fix: Den grønne revolution forøgede antallet af mennesker, jorden kunne brødføde, ”men gødning, pesticider, traktorer og transport baserer sig på fossile brændstoffer, som er ved at blive mangelvarer, og som forårsager klimaforandringer”, siger de.
De argumenterer for, at mennesker også – og måske især – i den vestlige verden har en moralsk forpligtelse til at få færre børn. Det skal ske ad frivillighedens vej, men folk skal informeres om, at det vigtigste bidrag, de kan yde i forhold til at overlade en beboelig planet til deres børnebørn, er at stoppe ved 2 børn. ”Den beslutning, der må træffes, handler om at balancere rettigheder. Det handler om folks ret til at vælge den familiestørrelse, de ønsker, men den bør vel balanceres mod fremtidige generationers rettigheder,” siger en af lægerne, John Guillebaud, professor i familieplanlægning ved University College, London, til the Guardian.
Selvom hvert barn født i vesten belaster miljøet 160 gange mere, end et barn født i Etiopien, er fødselskontrol i tredje verden også nødvendig, skriver de to læger. De kalder det en myte, at udviklingslandenes befolkninger ønsker at få meget store familier. Problemet er, at prævention ikke er tilgængelig. Undersøgelser viser, at selv uden nogen forøgelse af indkomsten pr capita stiger efterspørgslen efter antikonception de steder, hvor den bliver tilgængelig. Det taler for en forpligtelse til at bidrage til at gøre svangerskabsforebyggelse tilgængelig for kvinderne i udviklingslandene.
Se BMJ den 24. juli 2008. Se også The Guardian den 25. juli 2008
|
Tvivl om biobrændsels gavnlige effekt
En vigtig årsag til, at verdens fødevarerpriser for tiden vokser med historisk uset hastighed, er den stigende anvendelse af landbrugsjord til dyrkning af majs, olieholdige frø og sukker til biobrændsel til erstatning af olien. Dyrkningen af afgrøder til biobrændsler er en stor belastning for såvel jord- som vandressourcer (se tidligere omtale).
Men nu sætter flere rapporter også spørgsmålstegn ved den gavnlige miljøeffekt af biobrændslen. Uenigheden går især på, hvilke faktorer, som skal medregnes, når miljøeffekten gøres op.
Isoleret set vil det have en gavnlig effekt på udledningen af drivhusgassen CO2, hvis man erstatter olie og benzin med brændsler lavet af afgrøder som majs og sukkerrør – forudsat at man hele tiden planter lige så mange afgrøder, som man fælder. Men da presset på jorden er voksende pga befolkningstilvæksten og den øgede efterspørgsel efter madvarer fra vækstøkonomierne i fx Asien, er det vanskeligt at finde ledig jord til dyrkning af afgrøderne. Resultatet kan blive, at skove fældes for at dyrke biobrændselsafgrøder. Det vil alt i alt give en negativ miljøeffekt, fordi der så frigives en mængde kulstof, som i dag er bundet i træerne.
Dertil kommer, at Paul Crutzen fra Max Planck Instituttet i Mainz i efteråret med en ny beregningsmetode nåede frem til, at den kunstgødning, som bruges til at dyrke biobrændselsafgrøderne, opvejer miljøfordelen ved at erstatte fossile brændstoffer med biobrændsel. Kunstgødningen frigiver nemlig kvælstof, som ifølge Crutzen omdannes til drivhusgassen kvælstofforilte i meget længere tid, og dermed i større mængder, end hidtil antaget. Derved opvejes den reduktion i CO2-udslippet, som fortrængningen af olie med biobrændsel ellers skulle bidrage med. Andre forskere stiller sig dog skeptiske overfor Crutzens beregningsmetoder, og der er således fortsat diskussion om miljøeffekterne ved biobrændsler.
Se artikel i NewScientist ”Death of the biofuel dream?” den 15. december 2007. Se også ” If Soy Is Expensive, Why Does Goldman Say Nevermind?” på Bloomberg.com, opdateret den 2. januar 2008. Se omtale af Paul Crutzens forskning på The Royal Society of Chemistry den 21. september 2007
|
FN-rapport skærper advarsler mod klimaforandringer
The United Nations Environment Programme, (UNEP), offentliggjorde den 23. oktober 2007 sin seneste opfølgning på Brundtlandrapporten fra 1987 om klodens miljø. Rapporten, som er udarbejdet af 390 eksperter og vurderet af mere end 1.000 andre, er den hidtil skarpeste advarsel om, at nogle af klodens miljøproblemer i løbet af kort tid kan blive uigenkaldelige og udgøre en risiko for fremtidige generationers livsbetingelser.
Det drejer sig for eksempel om klimaforandringerne, som der nu er ”synlige og utvetydige” tegn på. Klodens gennemsnitstemperatur er steget med 0,7 grader siden 1906 og forventes at stige yderligere 1,8 – 4 grader inden udgangen af dette årtusinde. Der er nu enighed om, at dette skyldes menneskelige aktiviteter. Nogle eksperter anser en stigning på 2 grader som grænsen for, hvornår omfattende og uigenkaldelige skader på naturgrundlaget bliver sandsynlige.
Klimaændringerne udgør en så presserende fare, at det er nødvendigt at nedbringe udledningen af drivhusgasser væsentligt inden 2050. I december starter forhandlinger om en traktat, som skal afløse Kyoto Protokollen, den internationale klimaaftale som forpligter de underskrivende lande til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Aftalen undtager dog ulandende, men en anden rapport, udsendt af the International Energy Agency (IEA) den 7. november 2007, peger på, at Indien og Kina er blandt verdens største udledere af kuldioxid, den dominerende drivhusgas. ”Kina forventes at overhale USA som verdens største udleder af kuldioxid i 2007, og Indien vil nå dertil i 2015,” udtaler Fatih Birol som er IEA’s cheføkonom.
Disse landes kraftige økonomiske vækst vil uden tvivl forbedre livsbetingelserne for mere end 2 mia mennesker, et mål der fortjener støtte fra resten af verden. Men den medfølgende stigning i efterspørgslen på brændstoffer vil ændre det globale energisystem, og udfordringen for miljøet kalder på global handling, hedder det I rapporten. Hvis verdens lande ikke ændrer politik, vil energiefterspørgslen stige med over 50% inden 2030, og Indien og Kina vil stå for 45% af stigningen. Alle verdens lande må derfor indføre mere bæredygtige teknologier og energibesparelser.
I UNEPs rapport hedder det, at mens nye teknologier har potentiale til at reducere sårbarhed og miljøbelastninger, er der også et behov for at se kritisk på det teknologi-centrede udviklingsparadigme. ”Fremtiden vil afhænge af de valg, individer og samfund tager i dag”, hedder det.
Find UNEP’s rapport “Global Environment Outlook: environment for development” her. Se også omtale af IEA's annual World Energy Outlook report “China and India Insights”
|
Øget produktion af biobrændsel presser fødvaredyrkningen
To nye rapporter fra hhv. Worldwatch Institute og OECD-FAO ser på forskellige konsekvenser af de seneste års øgede produktion af biobrændsel. Worldwatch Institutes rapport analyserer, hvad biobrændsel-industriens vækst vil betyde for klodens klima, vandressourcer, biodiversitet og for verdens fattige.
”Den måde, biobrændsler dyrkes på i dag er en stor belastning for såvel jord- som vandressourcer,” udtaler Suzanne Hunt, som var leder af de 15 forskere, der står bag rapporten. Det skyldes ikke mindst brugen af brændsel og kemikalier i dyrkningen af majs til ethanolproduktion. ”Dyrkningsmetoderne må genovervejes, hvis landbruget skal kunne levere såvel energi som fødevarer til klodens hastigt voksende befolkning,” fortsætter hun.
Rapporten anbefaler også politikker, der støtter en hurtig overgang til de såkaldte 2. generation af biobrændsler, som i stedet for at lave brændstof af fødevarer omdanner fx planterester og husholdningsaffald til brændstof. Det kan fx ske ved hjælp af udvindingsteknikker baseret på enzymer.
FAO’s rapport ser først og fremmest på, hvad de stigende priser på fødevarer, som bliver resultatet af, at mere jord bruges til dyrkning af biobrændsel, vil betyde for verdens fattige. Den påpeger, at de højere priser vil være et problem for de fattige i byerne og for kødproducerende landmænd, som skal betale mere for foder til dyrene. Derimod peger Worldwatch’s rapport på, at mængden af afgrøder fra amerikanske og europæiske landmænd, som hidtil er blevet solgt billigt på verdensmarkedet pga. ilandenes landbrugssubsidier, nu falder, fordi mere og mere jord bruges til dyrkning af biobrændsler. Det vil alt andet lige give ulandenes bønder mulighed for fremover at få en mere anstændig pris for deres afgrøder.
Se “Biofuels for Transport: Global Potential and Implications for Sustainable Agriculture and Energy in the 21st Century” udgivet af Worldwatch Institute den 15. august 2007. Se også “The OECD-FAO Agricultural Outlook 2007-2016” fra 4. juli 2007
|
|
|
|
|
|
|
|
|
