Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende udvidelse af patientsikkerhedsordningen
20. november 2008
Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte udkast i høring.
Rådet har tidligere diskuteret den foreslåede udvidelse af patientsikkerhedsordningen og i den forbindelse afgivet høringssvar den 25. februar 2008.
Det Etiske Råd finder, at patientsikkerhedsordningen er et væsentligt redskab til at forebygge, at brugere af sundhedsvæsenet lider skade ved undersøgelse, behandling m.v. Samtidig skal borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til beskyttelse af oplysninger af personlig art sikres. Rådet bemærker derfor med tilfredshed, at den meget vide videregivelsesadgang, som det forrige lovudkast lagde op til, og som Rådet i det tidligere høringssvar fremførte indvendinger mod, ikke er blevet gentaget i det nu foreliggende udkast.
Det Etiske Råd har i forhold til det nuværende udkast ingen bemærkninger.
|