Hvilken forskning foregår?
v/Thomas G. Jensen, professor, dr.med., Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, medlem af Det Etiske Råd og formand for arbejdsgruppen om kimæreforskning
Varighed: 26:39
I flere årtier har man i den biomedicinske forskning overført celler – og hele organer – fra en dyreart til anden, for eksempel fra mennesker til dyr. Til den type af forskning er oftest blevet benyttet dyr med nedsat immunforsvar således at de nye celler ikke afstødes. Forskning med cellehybrider, hvor hver enkelt celle består af dele fra forskellige dyrearter, er ligeledes en meget benyttet teknologi.
Fælles for forskningen er helt overordnet, at dens formål er at øge kendskabet til grundlæggende biologiske spørgsmål (herunder stamcellers biologi) og på sigt at udvikle nye sygdomsbehandlinger til gavn for mennesker, der lider af sygdomme, hvor celler, væv eller organer i kroppen nedbrydes. En meget stor del af kimæreforskningen sigter desuden mod at undersøge processer, der kan føre til kræft, og afprøve nye behandlinger heraf.
Det kan være hensigtsmæssigt at kategorisere forsøgene efter hovedformål, fordi der kan være større sandsynlighed for skabelse af den type blandingsvæsener, man kan definere som etisk problematiske, ved nogle typer forsøg end ved andre. Det gælder for eksempel forsøg, hvor målet er at skabe et dyr med maksimalt menneskeliggjorte identitetsskabende organer. Selvom der i praksis vil være tale om overlapning mellem kategorierne, vil vi kategorisere forskningen i dyr-menneske-blandinger under fire hovedformål: - Grundforskning
- Sygdomsmodeller
- Nye sygdomsbehandlinger
- Forskning i forplantning
Af samme grund kan det være hensigtsmæssigt at skelne mellem kimærer, som dannes ved at et individ tilføres fremmede celler efter fødslen, og embryonale eller føtale kimærer, hvor de fremmede celler tilføres, mens individet er et embryon eller foster. De sidstnævnte kimærer kan i nogle tilfælde resultere i meget vidtgående blandinger. I de fleste tilfælde giver transplantation af celler efter fødslen ikke de transplanterede celler lejlighed til at udvikle, sprede og differentiere sig i samme udstrækning, som når transplantationerne sker til et embryon eller et foster.
Forskningen er langt overvejende uproblematisk etisk set, og den har ført til en lang række nye biomedicinske erkendelser og nye behandlinger. I oplægget vil imidlertid også blive nævnt eksempler på forskning med potentiale til at frembringe blandingsvæsener, som er ændret på måder, der kan være etisk problematiske. |
