Det Etiske Råd
Forsiden
Aktuelt
Om Det Etiske Råd
Det mener Rådet om...
Udgivelser og bestillinger
Tilskud til foredrag
Kontakt os
Links
Søg
Eksempler på frembringelse af hybrider ved omprogrammering af menneskeceller i dyreæg

v/Peter Kragh, biolog, ph.d., Institut for Genetik og Bioteknologi, Det Jordbrugs­videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Peter Kragh

Varighed: 30:27

Det er i dag muligt at frembringe embryoner, dvs tidlige fosteranlæg, ved at overføre cellekernen fra en menneskecelle til et dyreæg. Sådanne hybrid embryoner har arvemassen fra menneskecellen, men også vigtige cellekomponenter fra dyreægget. Blandt disse komponenter er mitokondrier, som producerer energi i embryonet. Mitokondrier indeholder deres eget lille arveanlæg, og de vil forblive i embryonet, og celler afledt herfra. Men da hybrid embryoner hovedsageligt har deres arvemasse fra en menneskecelle vil de have egenskaber tilfælles med et menneske embryon, som er frembragt ved normal befrugtning. Dog vil blandingen af biologisk materiale i hybrid embryoner gøre, at de ikke vil kunne føre til frembringelse af noget foster eller barn i en rugemor. Derimod vil hybrid embryoner være vigtige i basal forskning i frembringelse og udvikling af embryonale stamceller. Dette har i år ført til tilladelse til frembringelse af hybrid embryoner i Storbritannien.

Interessen for humane embryonale stam (ES)-celler er enorm. Det skyldes først og fremmest det potentiale, som man forventer ES celler vil have i behandling af en lang række celledegenerative sygdomme. Endvidere er ES celler essentielle i grundvidenskabelig forskning i hvordan stamceller fremstilles og udvikler sig til specifikke celletyper. Der er flere måder at frembringe ES celler på, hvor de fleste kræver brug af humane ubefrugtede æg, såkaldte oocyter. For tiden forskes der intensivt i hvordan man kan fremstille ES celler som er immunologisk kompatible med en patient, for på den måde at kunne undgå afstødning af cellerne, hvis de bruges terapeutisk. Kloning ved kernetransplantation giver netop mulighed for frembringelse af ES celler, som er genetisk identiske, og dermed immunologisk kompatible med en patient. I kloning ved kernetransplantation flytter man cellekernen fra en kropscelle over i et ubefrugtet æg, som man i forvejen har tømt for arvemasse. Her omprogrammeres cellekernes arvemasse, så det frembragte embryon kan udvikle sig videre. Fra dette embryon er det muligt at aflede ES celler, som herved er genetisk identiske med den person, som donerede kropscellen. Da kloningsprocessen bruges til fremstilling af ES celler med terapeutisk potentiale, kaldes metoden terapeutisk kloning. Det er muligt at erstatte ubefrugtede æg fra mennesket med ubefrugtede æg fra dyr, og på den måde frembringe f.eks. et menneske-gris hybrid embryon. Herved, kan man eliminere nogle af de problemer forbundet ved isolering og brug af ubefrugtede æg fra kvinder, og stadig bringe forskning i ES celler videre.


| Print side | Til toppen af siden | Tilbage |


Det Etiske Råd
Ravnsborggade 2-4
2200 København N
Danmark
Telefon: (+45) 3537 5833
Fax: (+45) 3537 5755
Send en
email