Kimæreforskning som subversiv viden
v/Klemens Kappel, lektor i filosofi, afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Varighed: 30:18
I mit oplæg vil jeg forsøge at belyse spørgsmålet om kimæreforskning ud fra det synspunkt, at kimæreforskning indebærer subversiv viden. Subversiv viden er viden, der har potentialet til at underminere centrale værdier, normer, politikker eller samfundsinstitutioner. Et eksempel er Darwins teori om evolution, der både dengang den blev fremsat og nu blev anset som farlig, fordi den rokker ved grundlaget for bestemte måder at forstå Biblen og kristendommen på, og dermed ved bestemte kristne holdningers autoritet i en række videnskabelige, etiske og politiske spørgsmål. Andre eksempler på påstande, der hvis de ellers var korrekte, kunne have karakter af subversiv viden, drejer sig om sammenhænge mellem hudfarve, etnicitet, køn på den ene side og forhold som intelligens, kriminalitet, økonomisk succes på den anden.
Udgangspunktet for mit oplæg vil være, at kimæreforskning anses som subversiv viden, eller som en praksis der kan føre til subversiv viden. Kimæreforskning er baseret på en række antagelser om biologisk kontinuitet mellem mennesker og dyr, og den anses i sig selv for at være subversiv. Og kimæreforskning frygtes at kunne føre til dannelse af individer, hvis moralske status er flertydig, hvilket også kan være subversivt.
Kimæreforskning set som subversiv viden rejser to spørgsmål. For det første. Er der reelt grund til at se kimæreforskning som subversiv viden? Jeg hælder til, at svaret er nej. Indtrykket af, at kimæreforskning er subversiv, er skabt ved at fokusere på scenarier, der ligger meget langt fra virkeligheden. De to centrale scenarier, der igen og igen vækkes til live er disse: mennesket, der er spærret inde i en dyrekrop, eller et dyr der skal begå sig på de bonede gulve i en menneskekrop. Begge scenarier er regelret forfærdelige. Men de har ikke noget med den konkrete forskningspraksis at gøre. Kimæreforskning er blandt andet derfor ikke en trussel af subversiv karakter.
For det andet. Der vil være uenighed om denne sag. Nogle mennesker vil, uagtet mit svar på det første spørgsmål, insistere på at kimæreforskning har karakter af subversiv viden. De vil mene, at kimæreforskning faktisk udgør en trussel mod det, som de opfatter som de rigtige værdier og normer. På det punkt minder kimæreforskning om evolutionsteorien. På trods af den enorme kontrovers har denne teori vist sig ikke at være subversiv. Alligevel bliver den stadig bekæmpet som om den var det. Jeg vil med udgangspunkt i dette spørgsmål drøfte spørgsmålet om, hvordan et liberalt demokratisk samfund skal forholde sig til uenigheder af denne art. |
