Etiske problemer ved kimæreforskning
v/Klavs Birkholm, mag.art., journalist, radioproducent, foredragsholder, medlem af Det Etiske Råd, medlem af arbejdsgruppen om kimæreforskning
Varighed: 20:44
Når nye, potentielt magtfulde teknologier opstår – i dette tilfælde evnen til at frembringe biologiske blandingsvæsener med celler fra forskellige arter – er følgevirkningerne på længere sigt principielt uoverskuelige. Så meget desto mere betydningsfuldt er det, at vores sprogbrug er meget præcis, når vi rådslår om teknologiernes etiske udfordringer og i det hele taget forsøger at formidle det, der foregår i laboratorierne, til folkelig samtale i offentligheden.
Det har vi set med de kunstige befrugtningsteknologier: Er der tale om et embryon? et fosteranlæg? en haletudse eller et ufærdigt menneske? Og vi har set det med organtransplantationernes nye dødskriterier: Hvad betyder det at være ”hjernedød”?
Nu ser vi det samme med de nye kimære- og hybridteknologier. Med hvilket sprog skal vi tale om de forskellige, nye væsener, som forskerne frembringer? Er det f.eks. rimeligt at tale om, at mus får ”humaniseret” deres cellesammensætning og herefter udviser f.eks. "autismespektrumforstyrrelser" eller adfærdsmæssige træk "beslægtet med Downs syndrom"? Og er det f.eks. rimeligt at tale om, at nogle af menneskers og dyrs organer er "identitetsbærende", mens resten ikke er – og at denne skelnen er afgørende for, hvad forskerne må og ikke må?
Sprogbrugen er ikke bare vigtig, den er afgørende! Kun meget få mennesker kan have indvendinger mod, at forskere på godkendt og kontrolleret vis undersøger nogle biologiske manipulationer, der forhåbentlig kan føre til nye behandlingsmetoder mod meget alvorlige sygdomme. Men perspektiverne i blanding af celler fra forskellige arter rækker videre end til at behandle og helbrede: det vil på sigt også blive muligt at ændre eller ”optimere” mennesker – og måske hele arter. Ja, hvem ved, at opdyrke helt nye arter til tilfredsstillelse af behov, vi i dag endnu ikke har defineret. |
