Rådenes anbefalinger: Hvilke typer kimæreforskning kan være etisk problematiske og bør undgås?
v/Ole J. Hartling, overlæge, tidligere formand for Det Etiske Råd og medlem af arbejdsgruppen om kimæreforskning
Varighed: 11:06
Grænsen mellem mennesker og dyr er fundamental i vores kultur og lovgivning, og vi opfatter det som en given ting, at dyr og mennesker er to klart adskilte kategorier. Men adskillelsen mellem mennesker og dyr er biologisk set ikke så skarp, som det tages for givet. Det har dog ikke hidtil skabt problemer, at lovgivningen i alle lande er adskilt, så der er et lovkompleks for mennesker og et lovkompleks for dyr.
Den udvikling, der er sket inden for hybrid- og kimæreforskningen i de senere år, har imidlertid skabt nye etiske og juridiske udfordringer. Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har derfor formuleret nogle ideer om, hvornår blandinger mellem dyr og mennesker giver anledning til etiske problemer: - Når de væsner der skabes i omfattende grad er ændret med hensyn til deres kognitive egenskaber
- Når der skabes dyr-menneske-blandinger, der er så omfattende, at der kan være tvivl om, hvorvidt de tilhører den ene eller den anden art. Herunder væsner som producerer kønsceller af en anden art end deres egen
- Når de væsner, der skabes, i øvrigt har fået ændret ved væsentlige artsegenskaber
Hybrid- kimæreforskningen er allerede eksisterende og synes lovende for opnåelse af viden om sygdomsmekanismer og for udvikling af nye sygdomsbehandlinger. Flertallet i rådene mener ikke, at denne forskning bør forbydes, men at lovgivningen bør justeres, så den relevante godkendelsesinstans for videnskabelige forsøg også gives kompetence til at kunne afslå forsøg, som potentielt vil føre til skabelse af blandingsvæsner mellem mennesker og dyr (herunder fostre), der fra en etisk betragtning er afgørende ændret. Det kan dreje sig om forsøg, som: - Kunne påvirke et dyrs kognitive funktioner i menneskelig retning.
- Kunne påvirke en menneskelig hjerne på en måde, der reducerer de kognitive egenskaber.
- Kunne medføre dannelse af menneskelige kønsceller i dyr.
- Kunne føre til omfattende blandinger mellem dyr og mennesker (hybrider eller embryofusion).
- Kunne bringe forsøgs-kimærer eller hybrider til verden, som er ændret så afgørende, at der kan opstå berettiget tvivl om, hvorvidt blandingsvæsnet stadig kan rubriceres som et dyr og dermed kan aflives, (for eksempel hvis forsøget falder uheldigt ud).
- Kunne indebære, at fødte blandingsvæsner får mulighed for at formere sig udover i lukkede systemer (jf. indesluttede afgrøder i forb. med GMO) og således viderebringe eventuelle ændringer i arveanlæggene til blandingsvæsnernes efterkommere
- Kunne indebære, at et kimærisk forsøgsdyr, som kan danne menneskelige kønsceller, tillades at formere sig
- Går ud på opsætning af et menneskeligt embryon i en dyrelivmoder eller af et dyreembryon i en kvindes livmoder
Rådene rejser også spørgsmålet om, hvorvidt det eksisterende godkendelsessystem vil være egnet til at håndtere denne type forsøgsbedømmelser. Rådene finder det vigtigt, at der skabes rammer for, at de nye forsøg med blandingsvæsner kan underkastes en samlet vurdering efter de anbefalede kriterier. Det kunne for eksempel være en fordel, hvis de relevante etiske råd blev hørt i forbindelse med behandling af de første, præcedensdannende sager.
Endelig peger rådene på, at lovgivningen på området bør føres ajour og eventuelt samles på de områder, hvor forskningen har skabt behov for inddragelse af grænsedragning bl.a. efter de ovennævnte etiske principper.
Enkelte medlemmer af de to råd mener, at man totalt bør ophøre med at foretage manipulationer af hybrider og kimærer, som omfatter mennesker og dyr. De pågældende medlemmer kan dog, hvis ikke der opstilles et totalt forbud, godkende de ovennævnte anbefalinger. |
