Udfordringer til dansk lovgivning som følge af kimæreforskningen
v/Mette Hartlev, professor, dr. jur., Københavns Universitet
Varighed: 28:48
Kimæreforskningen udfordrer især den danske lovgivning på to forskellige - men relaterede - områder. For det første indebærer denne forskning nye former for teknologianvendelse, som samfundet endnu ikke har taget eksplicit stilling til. For det andet udfordrer denne forskning samfundets eksisterende syn på de kendte kategorier - menneske og dyr - og de beskyttelseshensyn, som lovgivningen formulerer i forhold til disse kategorier.
Nye teknologier stiller samfundet overfor en række spørgsmål og valg, herunder spørgsmålet om behovet for regulering og hvordan en mulig regulering skal udformes. Det kan imidlertid være vanskeligt at tage stilling til dette, da det i sagens natur kan være svært at få tilstrækkeligt overblik over mulige risici og fordele forbundet med anvendelsen af nye teknologier. Den danske lovgivning om regulering af forskning og bioteknologi er udformet på et tidspunkt, hvor man ikke kendte til mulighederne for at udføre den type kimæreforskning, som man kender i dag. Som det er afdækket i Det Etiske Råds redegørelse om kimæreforskningen, er denne forskning på forskellig vis omfattet af den eksisterende lovgivning, men der kan være grund til at overveje, om denne regulering reflekterer det syn på kimæreforskningen, som samfundet har i dag i lyset af den aktuelle viden om forskningen og dens potentiale og risici. I oplægget vil jeg pege på de områder, hvor der kan være behov for at overveje den eksisterende regulering.
Det er velkendt, at det kan være vanskeligt at forholde sig til "grænsesubjekter". Fænomener, som befinder sig i et grænseområde mellem kendte kategorier, giver ofte anledning til usikkerhed og bekymring. Det kender vi fx i dag i forhold til befrugtede æg, fostre og døde mennesker. På den ene side anerkender samfundet visse beskyttelseshensyn i forhold til grænsesubjekterne. På den anden side har de ikke samme rettigheder som fødte og levende mennesker. Den nuværende lovgivning forholder sig eksplicit til skabelse af menneskelige kimære. Andre former for kimærer håndteres af den generelle lovgivning vedrørende håndtering af menneskelige kønsceller og forskning på mennesker og dyr. Lovgivningen giver ikke noget svar på, hvorledes samfundet generelt betragter grænsesubjekter, som er en blanding af menneske og dyr. I oplægget vil jeg diskutere behovet for en mere principiel afklaring af dette spørgsmål og relatere det til den udvikling, der er sket i lovgivningen, vedrørende synet på beskyttelse af dyrs og menneskers integritet. |
